Kylling (Gallus gallus domesticus): Biologi, opdræt, æg og kød

Kylling (Gallus gallus domesticus): Alt om biologi, opdræt, æg og kød — avl, pasning, foder, velfærd og produktionstips til hobby og storskalalandbrug.

Kylling (Gallus gallus domesticus) er et udtryk, der henviser til en fjerkræart. Den opdrættes mange steder for sit kød og sine æg og holdes normalt af mennesker som husdyr. Nogle hønseracer kan flyve korte afstande, og i natur- eller havehold kan de ofte ses sidde i træer for at sove, hvis der er træer i nærheden.

Grundlæggende biologi

En voksen han kaldes en hane, mens en voksen hun kaldes en høne. En ung fugl betegnes ofte som en kylling (på engelsk "chick" eller "pullet" for ung høne og "cockerel" for unghane). Hanner har ikke en egentlig penis; befrugtning sker ved, at hanen og hønen berører kloakken (en såkaldt "cloacal kiss"). Som andre hunfugle lægger høns æg, og under de rigtige forhold udvikles æggene til kyllinger.

Opdræt og staldforhold

Når man opdrætter høns, er det vigtigt med både et sikkert hus (hønsehus eller hønsegård) og et område til frit bevægelse (løbegård). Et godt anlæg giver hønsene mulighed for at hvile, søge skjul, tage støvbad, spise og drikke.

• Hus og læ: Hønsehuset skal give ly for vejr og ro fra rovdyr. Mange bruger hegn eller net for at beskytte imod rovdyr som f.eks. ræve.
• Luft, lys og plads: God ventilation, passende belysning og tilstrækkelig plads pr. fugl er vigtig for sundhed og trivsel.
• Foder og vand: Høns skal have nærende foder tilpasset alder og produktion (kyllinger, verperacer, slagtekyllinger) samt konstant adgang til rent drikkevand.
• Sikkerhed og biosecurity: Begræns adgang for fremmede dyr og mennesker for at mindske smitterisiko. Rengøring og desinfektion er centrale forebyggende tiltag.

Holdformer

Høns kan holdes på forskellige måder, fra fritgående og økologisk til staldsystemer og intensivt opdræt. Hver form har fordele og ulemper:

• Fritgående/udendørs: Mere naturlig adfærd og adgang til græs og insekter, men større krav til rovdyrsikring og biosecurity.
• Stald/båsfri: Kontrollerede forhold med beskyttelse mod vejrlig og rovdyr; ofte brugt i kommerciel produktion.
• Intensivt/opdræt: Effektiv produktion af kød og æg, men rejser ofte spørgsmål om dyrevelfærd og sygdomsforebyggelse.

Æg og formering

Høns lægger normalt et æg cirka hver 24–26. time, afhængigt af race, alder og foder. Mange avlslinjer er avlet til højt ægudbytte — kommercielle høns kan lægge omkring 250–300 æg om året.

Fertiliserede æg kræver inkubation (eller rugehøne) i cirka 21 dage, før kyllingerne klækkes. Hunnen kan lagre sperm i sit lægeorgan i flere uger, så flere æg kan blive befrugtede efter få samlejer.

Kødproduktion og avl

Slagtekyllinger (broilere) er avlet til hurtigt vækst og når slagtevægt på få uger — typisk 5–8 uger i kommercielle systemer. Avlsarbejdet fokuserer på vækst, foderudnyttelse og kødqualität, mens æglinjer er selekteret for stort ægudbytte og æggestørrelse.

Sundhed og sygdomme

God forebyggelse omfatter korrekt foder, vaccination, renholdelse og begrænsning af kontakt til vildt. Vigtige sygdomme at være opmærksom på inkluderer fugleinfluenza, Newcastle disease og bakterielle infektioner. Tidlig opsporing og rådgivning fra dyrlæge er vigtig ved sygdomstegn.

Velfærd, lovgivning og miljø

Der er voksende fokus på dyrevelfærd i produktionen. I EU er traditionelle burægproduktioner kraftigt reguleret og delvist udfaset til fordel for mere plads og bedre arbejdsforhold for fuglene. Valg af produktionsform påvirker også miljøet; intensiv produktion bruger mindre jord pr. produceret enhed, men kan medføre andre belastninger som højt foderforbrug og færdigvaretransport.

Praktiske tips til mindre hold

• Giv mindst ét redekasse pr. 4–5 høns for verperacer.
• Sørg for ro og mørke om natten — høns har brug for hvile for at lægge regelmæssigt.
• Hold foder i tørre beholdere for at undgå muggent foder og skadedyr.
• Undersøg jævnligt for skader, fjerplukning og parasitter som luse- og midden.

Høns er alsidige husdyr med stor betydning for fødevareproduktion verden over. Med korrekt pasning kan de give æg, kød og naturlig gødning i form af deres afføring, samtidig med at de bidrager til småbrug og private haver.

Æg

Høns er velkendte for deres æg. Mange mennesker spiser dem til morgenmad. Æggene kan tilberedes på mange forskellige måder.

 
Ægget fra en kylling.  

Kød

På grund af den lave pris er kyllingekød (også kaldet "kylling") en af de mest anvendte kødtyper i verden. Amerikanerne spiser 8 milliarder kyllinger hvert år. Nogle populære retter med kylling er: Buffalo wings, smørkylling, kyllingeris, kyllingeboller, kyllingepot pie, kyllingesuppe, stegt kylling (se billede), stegt kylling og tandoori kylling.

Klipper

Der findes forskellige udskæringer af kylling. Kyllingekød kan også købes helt. Den magerste del kaldes brystet. Skiveskårne stykker af brystet kaldes mørbrad (lænden). Der findes også vinger, lår og ben (også kaldet trommestikker).

 
KFC Stegt kylling serveret med ris og ketchup i Malaysia  

Spil

I nogle dele af verden opdrætter man høns til at kæmpe. De satser penge på, hvilken af de to fugle der vinder. Mange steder er dette ulovligt.

 
To vildthaner i kamp i et landligt Thailand.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad hedder en han-kylling?

Spørgsmål: Har haner en penis?

Spørgsmål: Hvad hedder en hunkylling?

Spørgsmål: Hvad hedder unge kyllinger?

Spørgsmål: Hvilken slags struktur skal landmænd give deres høns?

Spørgsmål: Kan nogle hønseracer flyve?

Søg efter bogstav