Det kinesiske fastland, ofte kaldet "fastlandet", er den del af Kina, der ikke omfatter Republikken Kina, som kontrollerer Taiwan, Kinmen, Matsu og Pescadores. Udtrykket omfatter heller ikke Hongkong og Macao, som har status som særlige administrative regioner.

Definition og omfang

Med "kinesiske fastland" menes normalt det territorium, som er under kontrol af Folkerepublikken Kina: selve kontinentet og de mindre øer, der ligger umiddelbart ud for kysten. Begrebet er politisk og administrativt, ikke kun geografisk. Den største ø, som administrativt hører under det kommunistiske Kina, er Hainan. Fastlandet omfatter de provinser, autonome regioner og direkte styrede kommuner på kinesisk territorium, men udelukker de to S.A.R.'er (Hongkong og Macao) samt de øer og områder, der styres af Republikken Kina.

Historisk baggrund

Under Qing-dynastiet omfattede det kinesiske imperium både det moderne kinesiske fastland, Hongkong, Macao, Taiwan, Kinmen, Matsu, Pescadores og Mongoliet en del af imperiets område. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet tabte Kina flere områder til udenlandsk kontrol: Taiwan var under japansk herredømme fra 1895 til 1945, briterne overtog Hongkong (fra 1842) og portugiserne havde kontrol over Macao.

Efter Qing-dynastiets fald i 1912 blev landet til det nationalistiske Kina (Republikken Kina). Ved afslutningen af Anden Verdenskrig vendte Taiwan tilbage til kinesisk administration i 1945. Da kommunisterne (se Folkerepublikken Kina) i 1949 overtog magten på det meste af det kinesiske fastland, trak nationalistregeringen sig tilbage til Taiwan og beholdt kun øgrupperne Taiwan, Kinmen, Matsu og Pescadores. Mongoliet blev senere en uafhængig stat og er ikke en del af det moderne kinesiske fastland.

Moderne politisk betydning

I dag bruges termen "kinesiske fastland" ofte i kontrast til områder med særstatus eller separat administration. Hongkong og Macao blev overdraget tilbage til Kina i henholdsvis 1997 og 1999, men betegnes af den kinesiske regering som "særlige administrative regioner" under princippet "ét land, to systemer" og regnes derfor ikke som en del af fastlandet i administrativ forstand.

Betegnelsen har også betydning i udenrigs- og retsforhold: rejse- og toldregler, visumkrav, handelsaftaler og statistik kan alle være forskellige for fastlandet, Hongkong, Macao og de områder, som styres af Republikken Kina. Politisk er status for Taiwan fortsat et følsomt og uafklaret spørgsmål mellem Folkerepublikken Kina og Republikken Kina.

Praktiske oplysninger

  • Administrativt består det kinesiske fastland af provinser, autonome regioner og direkte styrede kommuner (fx Beijing, Shanghai, Tianjin, Chongqing).
  • Øer som Kinmen, Matsu og Pescadores hører administrativt under Republikken Kina og betragtes ikke som en del af det kinesiske fastland, selvom de geografisk ligger tæt på.
  • Begrebet bruges i daglig tale og officielle dokumenter til at skelne mellem områder under Folkerepublikkens jurisdiktion og områder med anden administration.

Samlet set er "det kinesiske fastland" en praktisk betegnelse for det territorium, der i dag styres af Folkerepublikken Kina, men termen rummer både historiske, politiske og juridiske nuancer, som kan være vigtige at være opmærksom på i forbindelse med geografiske, diplomatiske eller rejsemæssige spørgsmål.