Jævndøgn: Definition, datoer (21. marts & 21. sep.) og betydning

En jævndøgn er det øjeblik, hvor solen passerer direkte over ækvator — mere præcist, når solens centrum krydser den himmelske ækvator. Der er to jævndøgn hvert år, og navnet kan også bruges om de to dage, hvor dette forekommer: forårsjævndøgn om foråret og efterårsjævndøgn om efteråret.

De to jævndøgn ligger typisk omkring 21. marts (forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle) og omkring 21. september (efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle). De præcise datoer og tidspunkter kan dog variere lidt fra år til år på grund af skudårsregler og Jordens bevægelse omkring Solen.

Dag- og natlængde ved jævndøgn

På jævndøgnene er dag og nat omtrent lige lange over størstedelen af Jorden, men de er ikke nøjagtigt 12 timer hver. Årsagerne til, at dagens længde normalt er lidt over 12 timer, er blandt andet:

• At Solen ikke opfattes som et punkt, men som en skive: solens øverste kant kommer op over horisonten før solens centrum.
• Atmosfærisk bøjning (refraktion) af sollys, som får Solen til at fremstå over horisonten, selv når den geometrisk set er lidt under den.

Samlet betyder det, at dagen ved jævndøgn ofte er nogle få minutter længere end 12 timer (typisk omkring 7–8 minutter længere ved havniveau), og at solopgang og solnedgang ikke falder på præcis øst/vest i alle detaljer ved ekstreme breddegrader. Ved polerne er situationen speciel: her markerer jævndøgnene overgangen mellem konstant dagslys og konstant mørke.

Betydning og brug

Jævndøgnene markerer begyndelsen på foråret og på efteråret (på den nordlige halvkugle — på den sydlige halvkugle bytter betydningerne naturligvis plads). De er vigtige i både astronomi, navigation og kalenderberegning. F.eks. bruges forårsjævndøgnet som referencepunkt i bestemmelsen af påskedatoen i den vestlige kirkelige kalender (kirken fastsætter et konservativt skema med 21. marts som referencepunkt).

Historisk og kulturelt har mange folk fejret jævndøgn med festivaler og ritualer, fordi de signalerer vigtige skift i årstidernes rytme. Eksempler er persiske Nowruz (forår) og forskellige høst- og taksigelsesfester om efteråret. I moderne sammenhæng bruges jævndøgn også som et pejlemærke for astronomiske observationer og som et praktisk værktøj i landbrug og årstidsplanlægning.

Fakta og bemærkninger

• Det nøjagtige astronomiske øjeblik for jævndøgn er globalt og angives typisk i UTC som det tidspunkt, hvor solens centrum krydser ækvator.
• Jævndøgnenes position i forhold til stjernerne ændres over lange tidsrum pga. Jordens aksebevægelse (præcession), men det påvirker ikke årstidernes skiften over menneskelige tidsskalaer.
• Solhverv, som er de tidspunkter hvor Solen står højest eller lavest på himlen, falder omkring den 21. juni og den 21. december og ligger halvt indbyrdes mellem jævndøgnene.

Det er relativt nemt at måle dagslysets længde lokalt ved hjælp af nøjagtige tidspunkter for solopgang og solnedgang; derfor har mange kulturer gennem historien observeret og markeret jævndøgnene.

Bemærk også, at nogle termer og traditioner varierer geografisk: hvad der på den nordlige halvkugle kaldes forår eller efterår, er omvendt på den sydlige halvkugle (se f.eks. USA brug og terminologi).

Ordet jævndøgn stammer desuden fra to latinske ord, der betyder "lige lang" og "nat", hvilket afspejler idéen om omtrent lige lange dag- og natperioder. På grund af atmosfærens og solskivens effekter er denne lighed dog kun tilnærmet.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en jævndøgn?

Q: Hvor mange jævndøgn er der hvert år?

Sp: Hvad er betydningen af ordet jævndøgn?

Spørgsmål: Hvad sker der på jævndøgnsdagene?

Sp: Hvornår er der jævndøgn?

Spørgsmål: Hvad er betydningen af jævndøgn?

Spørgsmål: Hvorfor er dag- og natlængden ikke nøjagtig lige lang ved jævndøgn?

Søg efter bogstav