Dyr er eukaryote organismer med mange celler. De bruger ikke lys til at få energi, som planter gør. Dyr bruger forskellige måder at få energi fra andre levende væsener på. De kan spise andre levende væsener, selv om nogle er parasitter eller har fotosyntetiske protister som symbionter. Mange dyr er specialiserede som herbivore (planteædere), carnivore (kødtædere), omnivorer eller nedbrydere (detritivorer).

De fleste dyr er mobile, hvilket betyder, at de kan bevæge sig rundt. Dyrene optager ilt og afgiver kuldioxid. Denne celleånding er en del af deres stofskifte (kemisk arbejde). På begge disse måder er de forskellige fra planter. Dyrenes celler har også andre cellemembraner end andre eukaryoter, f.eks. planter og svampe. Studiet af dyr kaldes zoologi.

Planter er også flercellede eukaryote organismer, men de lever ved at bruge lys, vand og grundstoffer til at lave deres væv.

Vigtige kendetegn ved dyr

  • Heterotrofi: Dyr får energi ved at indtage organiske stoffer fra andre organismer i stedet for at lave egen energi ved fotosyntese.
  • Flercellet opbygning: Cellernes arbejdsdeling fører til væv og organer med specialiserede funktioner (fx fordøjelse, sanser, bevægelse).
  • Mangel på cellevægge: I modsætning til planter og svampe har dyreceller ikke stive cellevægge; de er omgivet af en fleksibel cellemembran. Dette muliggør mere kompleks bevægelse og formændring.
  • Udvikling fra embryo: De fleste dyr gennemgår en embryonal udvikling, ofte med dannelse af en blastula og senere tredelte kimlag (ektoderm, mesoderm, endoderm) hos mange grupper.
  • Specialiseret væv: Mange dyr har muskler og nervesystem, som gør hurtig reaktion og målrettet bevægelse mulig.

Biologi, livscyklus og adfærd

Dyrs former for respiration, fødeoptagelse og bevægelse er meget forskellige: nogle udveksler gasser ved diffusion gennem hud eller gæller, andre bruger lunger eller åndedrætsorganer. Reproduktion kan være seksuel eller ukønnet; mange dyr har komplekse livscyklusser med larvestadier og metamorfose (fx insekter og padder).

Dyrs adfærd spænder fra simple reflekser til komplekse sociale systemer. Nogle arter lever solitært, andre i par eller komplekse samfund (f.eks. insektkolonier eller pattedyrsflokke). Samspil mellem arter — som prædation, konkurrence, parasitisme og mutualisme — er centralt for økosystemernes funktion.

Mangfoldighed og evolution

Dyreriget omfatter en enorm diversity af former: fra enkle svampe-lignende porifera (svampe) over nældedyr (fx maneter) til de artsrige arthropoda (insekter, krebsdyr) og chordata (ryghvirveldyr inklusive fisk, fugle, pattedyr). Evolutionært menes dyr at stamme fra encellede choanoflagellater-lignende forfædre, og de tidligste dyr findes som fossiler fra milliarder af år tilbage i jordens historie.

Økologisk betydning og menneskets forhold til dyr

Dyr har centrale roller som bestøvere, rovdyr, byttedyr, nedbrydere og økosystemingeniører. Mennesker påvirker dyrelivet gennem jagt, landbrug, byudvikling, forurening og klimaændringer, hvilket har ført til tab af arter og ændringer i naturens balance. Zoologi og bevarelse arbejder på at forstå arter og beskytte biodiversiteten.

Studiet af dyr

Zoologi omfatter alt fra anatomi, fysiologi og adfærd til systematik, økologi og evolution. Moderne zoologi bruger både feltarbejde og laboratorieteknikker — herunder genetik og molekylære metoder — for at kortlægge dyrs slægtskab, funktion og betydning i naturen.