Romerriget: Oversigt, historie og arv fra antikkens største imperium
Opdag Romerrigets epoke: historie, kultur, sprog og indflydelse fra Augustus til Byzantium — arv der formede Europa og Middelhavet.
Romerriget var det største imperium i den antikke verden. Dets hovedstad var Rom, og dets imperium var baseret i Middelhavsområdet. Imperiet stammer fra 27 f.Kr., hvor Octavianus blev kejser Augustus, til det faldt i 476 e.Kr., hvilket markerede afslutningen på den antikke verden og begyndelsen på middelalderen eller den mørke middelalder.
Imperiet var det tredje stadium af det gamle Rom. Rom blev først regeret af romerske konger, derefter af den romerske republik og derefter af en kejser.
Mange moderne lande var engang en del af Romerriget, f.eks. Storbritannien (ikke Skotland), Spanien, Portugal, Frankrig (Gallien), Italien, Grækenland, Tyrkiet, Tyskland, Egypten, Levanten, Krim, Schweiz og Afrikas nordkyst. Romerrigets hovedsprog var latin med græsk som et vigtigt sekundært sprog, især i de østlige provinser.
Den vestlige halvdel af Romerriget varede i omkring 500 år, indtil barbargeneralen Odoacer afsatte den sidste kejser Romulus Augustus. På den anden side fortsatte den østlige halvdel, der bestod af Balkan, Anatolien, Levanten og Egypten, i yderligere ca. 1 000 år (Levanten og Egypten gik tabt til araberne i det 8. århundrede). Den østlige del blev kaldt det byzantinske imperium. Dets hovedstad var Konstantinopel, som i dag hedder Istanbul.
Organisation og styre
Romerriget udviklede et komplekst administration- og retssystem, som gjorde det muligt at styre store, forskellige områder over lang afstand. Under kejserstyret blev magten samlet hos kejseren (princeps eller imperator), men rige institutioner som senatet, provinsguvernører og lokale magistrater fortsatte med at spille roller i forvaltningen.
Perioden kan groft inddeles i tre faser: kongedømmet, republikken og kejserriget. Efter Augustus' magtovertagelse (27 f.Kr.) blev kejserdømmet konsolideret, og fra Diocletian (sidst i 200-tallet e.Kr.) og Konstantin (først i 300-tallet) så man reformer, der delte administrationen op for at gøre styringen mere effektiv.
Militær og grænser
Den romerske hær var central for rigets ekspansion og sikkerhed. Det professionelle legionære-system, støtte fra auxilia (ikke-romerske enheder) og et netværk af veje og kystforter gjorde det muligt at rykke hurtigt frem og forsvare grænserne. Grænserne blev markeret med limes-systemer, befæstede byer og befæstningsværker som Hadrians mur i Britannia. Over tid førte både eksterne invasioner og interne magtkampe til øget pres på disse grænser.
Samfund, økonomi og kultur
Romerrigets økonomi var primært agrarisk, støttet af omfattende handel i Middelhavsområdet. Skatteindtægter, handel med korn fra Egypten og håndværk i byerne var vigtige elementer. Slaveri var udbredt og indgik som en central del af produktionen og husholdningen.
Kulturen var præget af en blanding af romerske, latinske traditioner og stærk påvirkning fra græsk filosofi, kunst og litteratur. Romerne byggede veje, akvædukter, teatre og amfiteatre — mange af disse konstruktioner påvirker stadig Europas landskab.
Lov, sprog og arv
Romersk ret er en af de mest varige arv fra riget. Principper fra romersk lov danner grundlag for civile retsordener i mange moderne europæiske lande. Latin forblev det administrative og juridiske sprog og udviklede sig til de romanske sprog (f.eks. spansk, fransk, portugisisk). Græsk forblev fremtrædende i de østlige provinser og i intellektuelle kredse.
Religion
Romersk religion udviklede sig fra en mangfoldighed af traditionelle romerske og lokale guder til en stadig stærkere rolle for mystiske kulter og udenlandske religioner. Et afgørende skifte skete i det 4. århundrede, da kejser Konstantin (og senere kejser Theodosius) gjorde kristendommen lovligt og senere statsreligion. Dette havde store konsekvenser for både politisk ideologi og kulturelle praksisser i Europa og Middelhavsområdet.
Faldet og eftervirkninger
Vestromersk riges fald i 476 e.Kr. skyldes en kombination af faktorer: politisk ustabilitet, økonomisk tilbagegang, militære pres fra germaniske folkeslag og interne administrative problemer. Den østlige del fortsatte som det byzantinske imperium med Konstantinopel som centrum og overlevede indtil 1453, da byen blev erobret af osmanniske styrker.
Eftermælet fra Romerriget er omfattende: romersk ret, sprog, byplanlægning, infrastruktur, teknikker inden for byggeri og ingeniørkunst samt kristendommens udbredelse kan i høj grad spores tilbage til den romerske periode. Mange moderne institutioner og ideer om statens organisation har rødder i romerske modeller.
Vigtige personligheder og begivenheder
- Augustus (Octavianus) – etablerede kejserdømmet (27 f.Kr.)
- Hadrian – kendt for konsolidering af grænser og bygningsværker
- Diocletian – administrative reformer og tetrarki
- Konstantin – kristendommens legalisering (Edict of Milan 313)
- Theodosius – gjorde kristendommen til statsreligion (380)
- Odoacer – afsatte den sidste vestromerske kejser i 476
Romerriget var dermed mere end blot en militær stormagt; det lagde grunden til mange politiske, juridiske og kulturelle strukturer, som stadig påvirker den moderne verden.
Styring af imperiet
For at kunne kontrollere deres store imperium udviklede romerne vigtige idéer om lov og regering. De udviklede den bedste hær i verden på det tidspunkt og regerede med magt. De havde en god ingeniørkunst og byggede veje, byer og fremragende bygninger. Riget var opdelt i provinser, som hver havde en guvernør samt civil og militær støtte. Breve, både officielle og private, gik konstant til og fra Rom.
Handel var vigtigst for Rom, en by med over en million indbyggere, som var langt den største by i verden. De havde brug for og fik hvede fra Egypten, tin fra Britannia, druer fra Gallien osv. Til gengæld byggede romerne provinshovedstæderne op til fine byer, beskyttede dem mod barbarernes angreb og sørgede for uddannelse og karrieremuligheder for unge mennesker i provinserne, f.eks. job i den romerske hær.
I princippet havde kejsere absolut kontrol og kunne gøre, hvad de ville. I praksis stod de over for mange vanskelige problemer. De havde en stab af det, vi kalder "embedsmænd", og råd fra det romerske senat. Kejseren skulle beslutte, hvad der var de vigtigste spørgsmål, som imperiet stod over for, og hvad der skulle gøres ved dem. De fleste af dem forsøgte at gøre to slags ting. Den ene var at gøre ting for at forbedre romernes liv i fredstid. Den anden var at bekæmpe og besejre Roms fjender. Et rigt rige imperium har altid fjender.
Med konger og kejsere er arverækkefølgen et stort problem. Konger blev undertiden efterfulgt af deres ældste søn, hvis han var i stand til at regere. For romerske kejsere var det oftere en adoptivsøn. Det fungerede på denne måde. Kejseren bemærkede en fremragende ung mand fra en af de bedste familier. Han adopterede ham som sin søn. Inden han døde, gjorde han klart, hvem han mente, der skulle efterfølge ham, ved at gøre ham til romersk konsul eller ved at skrive i sit testamente, at den yngre mand skulle efterfølge ham. Nogle gange virkede det, andre gange virkede det ikke. Indimellem var der borgerkrig mellem de personer, der gjorde krav på tronen.
En adoptivsøn eller to gav kejseren flere valgmuligheder. Nogle kejsere havde ingen søn; andre havde sønner, som ikke overlevede. Senere blev kejsere så svage, at den romerske hær bare valgte en af deres generaler til at blive den næste kejser. Dette førte ofte til borgerkrig. Kejsernes livshistorier kan findes i Liste over romerske kejsere.
Romerne kæmpede mange krige mod andre lande og nød at se voldelige sportsgrene. De nød at se væddeløb mellem vogne trukket af heste og kampe mellem mænd, der brugte våben (gladiatorer). I modsætning til moderne sportsgrene blev kæmperne ofte dræbt i kampene. Romerne nød disse shows i Colosseum.
Romerne havde en fantastisk civilingeniørkunst. De byggede mange store offentlige bygninger og villaer, akvædukter til at transportere vand, stenbroer og veje. Nogle af disse ting kan stadig ses i dag. Mange berømte forfattere var romere, bl.a. Cicero og Vergil.
Det Nye Testamente i Bibelen fortæller om romerne i Jesu Kristi liv. I Jesu liv regerede romerne, som var hedninge, hans land. Senere forsøgte flere kejsere at ødelægge kristendommen, men det lykkedes dem ikke. I 312 e.Kr. gav kejser Galerius folk frihed til at følge kristendommen, og året efter blev en general, Konstantin, kejser og konverterede til kristendommen.
Rom blev flere gange indtaget af barbarer, især i 410 e.Kr. da goterne plyndrede byen (plyndring). Den sidste vestromerske kejser, Romulus Augustus, trådte tilbage i 476 e.Kr. Romerriget skulle vare yderligere 1.000 år som det byzantinske imperium i øst.
Den vigtigste mønt i Romerriget var sølv denar. Senere denarer var mindre.
Der er blevet givet forskellige årsager til Roms fald. Edward Gibbon skrev The Decline and Fall of the Roman Empire, hvori han undersøgte forskellige idéer. Den vigtigste af dem var (efter hans mening) kristendommens indvirkning på imperiets evne til at forsvare sig militært.
Andre historikere giver det ustabile ledelsessystem skylden. I en 50-årig periode døde kun 2 ud af 22 kejsere en naturlig død. De fleste af kejserne blev myrdet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var hovedstaden i Romerriget?
A: Romerrigets hovedstad var Rom.
Spørgsmål: Hvornår startede Romerriget?
A: Romerriget startede i 27 f.Kr., da Octavianus blev kejser Augustus.
Spørgsmål: Hvornår sluttede det?
A: Romerriget sluttede i 476 e.Kr.
Spørgsmål: Hvilke sprog blev der talt i Romerriget?
A: Romerrigets hovedsprog var latin med græsk som et vigtigt sekundært sprog, især i de østlige provinser i Romerriget.
Spørgsmål: Hvor længe varede den vestlige halvdel af imperiet?
A: Den vestlige halvdel af Romerriget varede i ca. 500 år, indtil den sidste kejser Romulus Augustus blev besejret af barbargeneralen Odoacer.
Spørgsmål: Hvor længe varede den østlige halvdel af imperiet?
Svar: Den østlige halvdel, der bestod af Balkan, Anatolien, Levanten og Egypten, fortsatte i omkring tusind år mere (selv om dele gik tabt til araberne i det 8. århundrede).
Spørgsmål: Hvad blev denne østlige del kaldt? Svar: Denne østlige del blev kaldt Det Byzantinske Rige, og dets hovedstad var Konstantinopel (nu Istanbul).
Søge