Vintersolhverv er det tidspunkt, hvor solen har sin største tilsyneladende afstand fra ækvator mod den sydlige halvkugle — det vil sige, når solen står over Stenbukkens vendekreds. Herefter bevæger solen sig igen mod ækvator, og dagene begynder gradvist at blive længere på den nordlige halvkugle.

Astronomisk forklaring

Jorden drejer rundt om solen, men dens rotationsakse er ikke lodret i forhold til kredsløbsplanet — den er hældt med en vinkel på ca. 23,4 grader. Derfor rammer sollyset Jorden i forskellige vinkler gennem året. På enhver given dag står solen vinkelret over en bestemt breddegrad. I begyndelsen af foråret og i begyndelsen af efteråret passerer den over ækvator.

Når solen ved solhverv i juni befinder sig over Krebsens vendekreds på 23,5 grader nord, har den nordlige halvkugle årets længste dag (sommersolhverv) og den sydlige halvkugle årets korteste dag (vintersolhverv). Ved solhverv i december står solen over Stenbukkens vendekreds ved ca. 23,5 grader syd — det giver sommersolhverv på den sydlige halvkugle og vintersolhverv på den nordlige.

Dato og tidspunkt

På den nordlige halvkugle indtræffer vintersolhverv normalt omkring den 21. december. For den sydlige halvkugle er vintersolhverv omkring den 21. juni. Det er vigtigt at forstå, at solhvervet er et præcist øjeblik i tiden — det tidspunkt, hvor solens deklination når sit ekstremum — ikke en hel dag. Hvilken dato og hvilket klokkeslæt dette øjeblik falder på, varierer lidt fra år til år (typisk mellem 20. og 23. december for den nordlige halvkugle).

Ordet solhverv kommer af latin, fra Sol (sol) og sistere (at standse/holde op med at bevæge sig). Udtrykket solhverv henviser til, at solens daglige ændring i højde ved middagstid midlertidigt standser, før bevægelsen vender og retningen ændres — dermed «står solen stille».

Virkningsområder og konsekvenser

  • Dagslængde: På vintersolhverv er dagen kortest på den halvkugle, der ligger væk fra solen — det betyder længst nat. Efter solhvervet bliver dagene længere igen.
  • Polare fænomener: Inden for polarcirklen kan vintersolhverv betyde polarnat (ingen opgang af solen) på de nordligste breddegrader, mens den sydlige pol kan opleve midnatssol i desember afhængigt af årstiden.
  • Klima og lys: Mindre solindstråling i vinterperioden påvirker temperaturer, økosystemer og menneskelig aktivitet (f.eks. mindre dagslys til dyrkning, øget brug af kunstigt lys).

Kulturelle markeringer

Vintersolhverv har været et vigtigt tidspunkt i mange kulturer og religioner gennem historien. Fejringer og ritualer er ofte forbundet med genfødsel af lyset og afslutningen på mørke perioder. Eksempler inkluderer nordisk Yule, den europæiske tradition omkring jul, samt østasiatiske højtider som Dongzhi. På den sydlige halvkugle falder lignende lysfejringer omkring juni.

Kalenderhistorie

Vintersolhvervens kalenderdato blev stabiliseret i og med indførelsen af den gregorianske kalender i 1582 af pave Gregor XIII. Den gregorianske reform rettede op på akkumuleringen af fejl i den tidligere julianske kalender, som havde forskudt kalenderdatoerne i forhold til de astronomiske begivenheder.

Yderligere bemærkninger

Den præcise vinkel for Jordens hældning ændrer sig meget langsomt over tusinder af år (aksens præcession og nutation), så vendekredsenes positioner og tidspunktet for de astronomiske knudepunkter ændrer sig gradvist på geologiske tidsskalaer. For almindelig år-til-år planlægning er det dog nok at huske, at vintersolhverv normalt falder omkring 21. december (nord) eller 21. juni (syd).