Rotter: arter, biologi og tamme rotter
Alt om rotter: arter, biologi og tamme rotter — lær om sorte og brune rotter, adfærd, pleje, levetid og forskelle mellem vilde og kæledyrsrotter.
Rotten er en mellemstor gnaver. Rotter er altædere, dvs. de spiser mange forskellige typer mad. De fleste rotter hører til slægten Rattus. Der findes omkring 56 forskellige rottearter, og de varierer i størrelse, farve og levevis.
Arter og oprindelse
De bedst kendte rotter er den sorte rotte (Rattus rattus) og den brune rotte (Rattus norvegicus). Disse to er ofte omtalt som gammeldags rotter. Gruppen har sin oprindelse i Asien, men flere arter er spredt over hele verden, enten naturligt eller som følge af menneskelig handel og rejseaktivitet.
Systematik og navnbrug
Normalt er rotter større end mus. Rotter er store muroide gnavere, mens mus typisk er mindre. Muroid-familien er meget stor og kompleks, hvilket betyder, at betegnelserne rotte og mus ikke altid svarer til entydige taksonomiske grupper. Hvis man opdager en stor muroid, vil den ofte have rotte i sit navn; hvis den er lille, kaldes den ofte mus. Videnskabeligt set er betegnelserne ikke begrænset til medlemmer af Rattus- og Mus-slægterne: se f.eks. flokrotte og bomuldsmus.
Udseende og anatomi
- Størrelse: Kroplængde (uden hale) varierer ofte fra 10 til 25 cm; halen kan være næsten lige så lang som kroppen.
- Vægt: Voksne rotter kan veje fra cirka 150 g til over 500 g afhængigt af art og næringstilstand.
- Pels: Farver spænder fra sort og brun til grå og hvid (især hos opdrættede kæledyrsrotter).
- Tænder: Som andre gnavere har rotter to par fremtrædende fortænder, der aldrig stopper med at vokse; de må jævnligt slibe dem ned.
- Sanser: God lugtesans og hørelse; vibrissae (mærkehår) hjælper med at navigere i mørke og snævre rum.
Adfærd og habitat
Rotter kan leve i mange typer miljøer: byer, landbrug, skove og kystområder. Adfærden varierer mellem arter. Den brune rotte er f.eks. en god gravende art, der laver komplekse gange, mens den sorte rotte er bedre til at klatre og ofte findes i højere etager af bygninger.
Generelle træk:
- Ofte nataktive, men kan være dagaktive hvis føde er tilgængelig.
- Sociale dyr: mange arter lever i kolonier med en form for hierarki.
- Dygtige til at tilpasse sig nye omgivelser, finde føde og undgå farer.
Føde
Som altædere spiser rotter en bred vifte af fødevarer: frø, frugt, korn, insekter, æg, rester af menneskelig mad og endda små hvirveldyr. De er opportunistiske og vil ofte udnytte menneskelige fødekilder, hvilket gør dem til almindelige syn i byområder og på landbrug.
Reproduktion
Rotter har en høj reproduktionsrate. Hunrotter kan komme i løbet flere gange om året, med en drægtighed på typisk omkring tre uger. Kuldstørrelsen kan variere betydeligt, men ligger ofte på 6–12 unger. Ungerne vokser hurtigt og kan nå kønsmodenhed efter få måneder, hvilket bidrager til hurtig populationstilvækst under favorable forhold.
Tamme rotter
Nogle mennesker holder rotter som kæledyr. De kaldes smarterotter og er populære på grund af deres nysgerrighed, intelligens og evne til at knytte sig til mennesker. Tamme rotter er ofte opdrættet for temperament og farvevarianter.
Praktiske oplysninger om kæledyrsrotter:
- Levetid: De fleste kæledyrsrotter lever typisk 2–3 år; i naturen lever de fleste vilde rotter sjældent mere end et år.
- Socialt behov: Rotter trives bedst i par eller grupper og kan blive stressede, hvis de er alene.
- Omsorg: Krav til burstørrelse, berigelse (rør, legetøj), korrekt ernæring og regelmæssig social kontakt.
- Sundhed: Regelmæssig kontrol hos dyrlæge, vaccinationer og parasitkontrol kan være relevante afhængigt af lokal praksis.
Rotter og sygdomme
Rotter kan bære og sprede en række sygdomme til mennesker og husdyr, enten direkte gennem bid eller ekskrementer eller indirekte via parasitter som lopper og flåter. Eksempler inkluderer leptospirose, salmonella og i historisk kontekst sygdomme som byldepest via lopper. God hygiejne og skadedyrsbekæmpelse er vigtige for at minimere smitterisiko.
Økonomisk og økologisk rolle
Rotter kan have både negative og positive effekter. Negativt: de forårsager skader på bygninger, ledninger, afgrøder og fødevarer samt spredning af sygdomme. Positivt: de indgår i fødenettet som byttedyr for rovdyr og bruges i forskning som laboratoriedyr, hvor Rattus norvegicus har spillet en vigtig rolle i medicinsk og adfærdsmæssig forskning.
Bekæmpelse og etik
Effektiv rottebekæmpelse bygger på forebyggelse: udbedring af adgangspunkter, god opbevaring af mad, affaldshåndtering og fjernelse af skjulesteder. Ved indgreb anbefales integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), som kombinerer miljøforanstaltninger, fælder og i nogle tilfælde gift under ansvarlig brug. Overvej konsekvenserne af rodenticider, herunder risiko for sekundær forgiftning af rovdyr.
Bevarelse
Selvom mange rottearter er almindelige og tilpasningsdygtige, er nogle arter truede af habitattab, invasive arter og menneskelig aktivitet. Bevaring kræver viden om lokale arter og deres økologiske roller.
Rotter er komplekse dyr med stor biologisk og kulturel betydning. Forståelse af deres biologi og adfærd hjælper både med ansvarlig hold af kæledyrsrotter og med humane, effektive metoder til at mindske konflikter mellem mennesker og vilde rotter.
"Rotter", der ikke er rotter
Mange mennesker kalder andre pattedyr for rotter, men det er ikke rigtige rotter, og mange af dem er ikke beslægtet med den rigtige rotte fra den gamle verden. Eksempler på sådanne falske navne er flokrotterne i Nordamerika eller kængurururåtterne. Nogle andre rotter er beslægtede med de ægte rotter, men hører ikke til slægten Rattus. Et sådant eksempel er den lille bandicootrotte. Mange af de "uægte" rotter er endemiske for bestemte regioner, dvs. de findes kun der. Meget ofte lever de på øer. I mange tilfælde er disse arter også truet af at forsvinde. Det er tilfældet, fordi de står over for tab af levesteder, og de er nødt til at kæmpe om ressourcer som mad, husly og vand med andre arter som f.eks. den sorte rotte eller den polynesiske rotte. Der findes også en mere sjælden art kaldet Dueholm, rotterne i denne art er normalt født med ekstra kromosomer og har en tendens til at se anderledes ud end dem, der er født uden ekstra kromosomer.
Kæledyr
Der findes nogle typer rotter som kæledyr, der kaldes "smarte rotter". Fancy rotter er tamme brune rotter. Folk har holdt rotter som kæledyr siden det 19. århundrede. Rotter er sociale og kloge dyr, der kan trænes. De kan også godt lide at lege med legetøj. Nogle ejere mener, at hanrotter er mere legesyge end hunrotter, og at hunrotter er mere aktive og nysgerrige. Husdyrrotter opfører sig ikke på samme måde som vilde rotter. De har ikke flere sygdomme end andre almindelige kæledyr.
Kæledyrsrotter lever 1-3 år. Hunrotter er mindre end hanrotter. Det er kendt, at kæledyrsrotter "griner", når de bliver kildet. De kan være ensfarvede eller have pletter eller andre farvetegninger. Nogle rotter har ingen hår. Disse kaldes hårløse rotter.
En babyrotte som kæledyr
Videnskabelig forskning
Clark University i Worchester, Massachusetts (USA) var den første, der opdrættede en population af hvide brune tamrotter. Det gjorde de bl.a. for at undersøge virkningerne af diæter.
Siden da er rotter blevet brugt i mange forsøg. De har hjulpet forskerne med at få en bedre forståelse af genetik og sygdomme samt af, hvordan visse lægemidler virker.
Laboratorierotter er blevet brugt i psykologiske undersøgelser af indlæring og andre mentale processer (Barnett, 2002). En undersøgelse fra 2007 viste, at rotter har en vis grad af metakognition, en mental evne, som tidligere kun fandtes hos mennesker og nogle primater. Generelt har det været vanskeligt at måle intelligens hos rotter. Deres adfærd er ret fleksibel og giver indtryk af intelligens. Fleksibel adfærd er god til problemløsning og indlæring.
Husrotter er meget forskellige fra vilde rotter. De er mere rolige og mindre tilbøjelige til at bide, de kan tåle mere trængsel, de yngler tidligere og producerer flere unger. Deres hjerner, lever, nyrer, binyrer og hjerter er mindre (Barnett 2002).
Brune rotter anvendes ofte som modelorganismer. Genetisk forskning udføres normalt med mus. Rotter er mere populære til forsøg vedrørende intelligens, indlæring og ulovlige stoffer. Dette skyldes hovedsagelig, at rotter har intelligens, opfindsomhed, aggressivitet og tilpasningsevne. Deres psykologi synes at være meget lig menneskets psykologi. Der er blevet opdrættet helt nye arter og stammer af rotter til brug som forsøgsdyr, f.eks. Wistar-rotten. En stor del af genomet hos Rattus norvegicus er blevet sekventeret.
En rottestamme kendt som Zuckerrotter. Disse rotter er avlet til at være genetisk tilbøjelige til at få diabetes, den samme sygdom, som findes hos mennesker.
Placering
Rotter er opportunister. Hvis de har valget mellem en mad, som de skal kæmpe for at få, og en anden mad, som de ikke skal kæmpe for at få, tager de den mad, som ikke kræver en kamp. Derfor har rotter længe levet tæt på mennesker. Da menneskene først havde slået sig ned, blev resterne af det, som menneskene spiste, en fødekilde for rotterne. Så rotterne fulgte med.
Rotter findes i næsten alle bebyggelser. I byerne bor de ofte i kloakkerne.
Bærere af sygdom
Mange forskere mener, at byldepest blev spredt gennem lopper på rotter, fordi pesten spredes af mikroorganismen (eller kimen) Yersinia pestis, som lever på lopper, der lever på rotter (Rattus rattus). Disse rotter levede i de daværende europæiske byer og døde selv af pesten. Nogle forskere mener, at pesten spredte sig hurtigere end rotterne. Hvis dette er sandt, kan rotterne ikke være den vigtigste smittebærer. Der er behov for mere forskning for at finde ud af, om dette er sandt. Folk tror, at denne sygdom var den "sorte død". Den dræbte næsten en tredjedel af Europas befolkning i mange epidemier i middelalderen.
Rotter kan overføre sygdomme. Rotter, der lever under dårlige forhold, har ofte selv problemer med parasitter. Der er ikke mange sygdomme, der bæres af rotter, som kan spredes til mennesker. En af dem hedder leptospirose, en anden er pest.
· 
En brun rotte
· 
En rotte som kæledyr
· 
Hvid rotte
I senere medier
- Rotten optræder i en cameo-rolle i forskellige klassiske Disney-animationsfilm som Den sorte kedel, Aladdin og Klokkeren fra Notre Dame.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en rotte?
A: En rotte er en mellemstor gnaver, der er altædende og spiser forskellige typer mad.
Q: Hvor mange arter af rotter findes der?
A: Der findes omkring 56 forskellige rottearter.
Q: Hvad er de mest kendte rottearter?
A: De mest kendte rottearter er den sorte rotte (Rattus rattus) og den brune rotte (Rattus norvegicus).
Q: Hvor stammer rotterne fra?
A: Rotter stammer oprindeligt fra Asien.
Q: Hvad er forskellen på rotter og mus?
A: Rotter er større muroide gnavere, mens mus er mindre muroide gnavere. Betegnelserne "rotte" og "mus" er ikke specifikke på en taksonomisk måde og kan anvendes på medlemmer af forskellige slægter.
Q: Holder folk rotter som kæledyr?
A: Ja, nogle mennesker holder rotter som kæledyr, også kendt som "fancy rotter".
Q: Hvad bruges rottekød til?
A: Rottekød spises som mad i dele af Cambodja, Laos, Afrika, Kina og Vietnam.
Søge