Kinesiske borgerkrig | borgerkrig udkæmpet fra 1927 til 1949

Den kinesiske borgerkrig (kinesisk ; 中国内战) (russisk ; Гражданская Война в Китае) var en borgerkrig, der udkæmpedes fra 1927 til 1949 på grund af meningsforskelle mellem det kinesiske kommunistparti (KKP) og Kuomintang (KMT, eller det kinesiske nationalistparti). Krigen var en kamp om legitimiteten af den kinesiske regering. Krigen begyndte i april 1927 på grund af den nordlige ekspedition (國民革命軍北伐) og sluttede for det meste i 1950. Nogle siger, at krigen ikke er slut, men der er ikke startet nogen store kampe siden det år. Forholdet mellem Republikken Kina (ROC) og Folkerepublikken Kina (PRC) er stadig dårligt, fordi begge hævder at være den legitime suveræne regering for hele Kina. Den kinesiske borgerkrig var den tredjestørste krig nogensinde efter 1. og 2. verdenskrig. Den var en del af mellemkrigstiden i kølvandet på den store krig fra 1918 til 1939 og var også en del af den kolde krig i kølvandet på den anden verdenskrig fra 1945 til 1949 . Krigen er normalt opdelt i to dele: 1927-1937 og 1946-1949 . Den startede og stoppede flere gange før den anden kinesisk-japanske krig, og der var færre kampe, efter at det japanske kejserrige havde invaderet landet. Krigen mellem KKP og KMT begyndte igen i 1946 efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig. KKP overtog kontrollen med det meste af Kina, og KMT havde kun øer tilbage. Omkring to millioner kinesere flygtede til Taiwan i slutningen af 1949. I 1950 blev der ikke indledt nogen store kampe. KMT's tab på det kinesiske fastland siges at have flere årsager:

Yan'an-rettelsesbevægelsen hjalp Mao til at få mere kontrol over KKP,
Den våbenhvile, som en amerikansk officer indgik i 1946, stoppede KMT for en tid
Der opstod problemer mellem folket og KMT på de steder, hvor KMT havde kontrol.
Sovjetunionen gav japanske våben til KKP
Hjælp fra USA var usikker for KMT.

Der blev ikke indgået nogen aftale mellem de to regeringer, og nogle siger derfor, at krigen ikke er afsluttet. Begge regeringer har mange militære våben, der kun kan bruges mod hinanden, begge regeringer siger stadig, at de er Kinas legitime regering, og begge søger diplomatiske forbindelser med andre lande som den eneste legitime regering.

Kort over Republikken Kina under den lange march i 1934-1935

Chiang Kai-shek og Mao Zedong i 1945

Baggrund og optakt 1894-1911

I 1894 invaderede Japan Qing-dynastiet i Manchuriet og Taiwan samt Korea . I 1899-1901 fandt Boxeroprøret sted, og Japan invaderede Kina igen, men allierede sig med Rusland, Tyskland, Østrig, Frankrig, Storbritannien og USA for at støtte Yuan Shikai for at stoppe kejserinde Dowager Cixi . Dette førte til Qing-dynastiets fald i Xinhai-revolutionen i 1911, og landet blev kastet ud i kaos. I det efterfølgende magtvakuum tog en lang række krigsherrer kontrol over forskellige dele af landet. For at besejre dem og forene landet søgte Sun Yat-sen og hans KMT hjælp fra udenlandske regeringer.

Han henvendte sig til flere vestlige demokratiske lande, men ingen tilbød hjælp til katte. Det var først, da han i 1921 henvendte sig til Sovjetunionen, at Sun fik hjælp. Det kommunistiske Sovjetunionen indvilligede i at hjælpe KMT, hvis det mindre kinesiske kommunistparti fik lov til at tilslutte sig. I 1923 indgik Sovjetunionen, KMT og KKP en aftale, Sun-Joffe-manifestet, hvori det hed, at Sovjetunionen ville hjælpe Kina med at få én regering. Mikhail Borodin rejste til Kina i 1923 for at hjælpe med at ændre KMT, så det kom til at ligne Sovjetunionens kommunistiske parti. KKP og KMT blev forenet i den første forenede front.

I 1923 rejste Chiang Kai-shek til Sovjetunionen for at studere militær og politik hos Sovjetunionens kommunistiske parti. I 1924 blev han leder af Whampoas militærakademi i Kina. Størstedelen af hjælpen fra Sovjetunionen gik til denne skole, som underviste KMT og KKP i sovjetiske politiske og militære ideer. Sovjet gav bøger og våben til brug for undervisning om krig og militære ting. Med sovjetisk hjælp lavede Sun en "partiets hær". Medlemmer af KKP var også på skolen, og nogle var lærere. Zhou Enlai var lærer på skolen.

KMT indvilligede derefter i at lade nogle kommunister slutte sig til KMT, da KKP var lille i forhold til KMT. KKP havde 300 medlemmer i 1922 og kun 1.500 i 1925. KMT havde derimod 50.000 medlemmer i 1923.

Den første kinesiske borgerkrig 1927-1936 og den anden borgerkrig 1945-1949

I 1927 begyndte borgerkrigen i Republikken Kina, da Kuomintang (KMT) blev rivaler med det kinesiske kommunistparti (KKP), og begge partier ledet af Chiang Kai-shek og Mao Zedong kæmpede mod hinanden. De kinesiske nationalister fik støtte fra Weimarrepublikken Tyskland og Nazityskland ved at købe tyske våben fra Europa, indtil nazisterne begyndte at støtte det japanske kejserrige i 1937, da den anden kinesisk-japanske krig begyndte, hvilket var starten på 2. verdenskrig i Asien.

[1] Arkiveret 2006-08-28 på Wayback Machine Washington State University.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den kinesiske borgerkrig?

Svar: Den kinesiske borgerkrig var en borgerkrig, der blev udkæmpet fra 1927 til 1949 mellem det kinesiske kommunistparti (KKP) og Kuomintang (KMT eller det kinesiske nationalistparti). Det var en kamp for legitimiteten af den kinesiske regering.

Spørgsmål: Hvornår begyndte krigen?

Svar: Krigen begyndte i april 1927 på grund af den nordlige ekspedition.

Spørgsmål: Hvor længe varede den?

Svar: Krigen varede indtil 1950, selv om nogle siger, at den ikke officielt er afsluttet.

Spørgsmål: Hvad var årsagen til KMT's tab på det kinesiske fastland?

Svar: KMT's tab på det kinesiske fastland skyldtes flere faktorer, herunder Yan'an Rectification Movement, som hjalp Mao med at få mere kontrol over KKP, en våbenhvile, der blev indgået af en amerikansk officer i 1946, som midlertidigt stoppede KMT, problemer mellem befolkningen og KMT på steder under dets kontrol, Sovjetunionen, der gav japanske våben til KKP, og usikker hjælp fra USA til KMT.

Spørgsmål: Er der stadig spændinger mellem ROC og PRC i dag?

A: Ja, forbindelserne mellem Republikken Kina (ROC) og Folkerepublikken Kina (PRC) er stadig dårlige, fordi begge parter hævder at være den legitime suveræne regering for hele Kina.

Spørgsmål: Var dette en del af 1. eller 2. verdenskrig?

Svar: Nej, det var en del af mellemkrigstiden efter 1. verdenskrig fra 1918-1939 og også en del af den kolde krig efter 2. verdenskrig fra 1945-1949.