Mandarin (sprog) | sproget i regering og uddannelse

Skrivning

Mandarin skrives med kinesiske tegn kaldet Hànzì (漢字 eller 汉字), som bogstaveligt talt betyder "Han-tegn". Hver Hànzì har sin egen udtale og betydning. En almindelig ordbog vil indeholde omkring 10 000 tegn. Talt mandarin bruger meget mange sammensatte ord, ord, der kombinerer betydninger på samme måde som engelsk gør det i udtryk som "maskingevær", "brandbil", "legeplads" osv.

Hanzi er ideogrammer: ét tegn betyder én idé. De forskellige begreber er afledt af ideogrammerne ved at kombinere dem. Mandarin kan også skrives fonetisk (dvs. skrives som det tales) med det latinske alfabet, da man ikke rigtig kan se stavemåden ud fra Hanzi-tegn. Det kaldes translitteration. Det mest populære translitterationssystem hedder Pinyin.

Nogle kinesiske tegn var oprindeligt ret konkrete billeder af de ting, de repræsenterer. Efterhånden valgte man at skrive enklere versioner, som er nemmere at skrive, men som ikke ligner virkeligheden så meget, ligesom man nogle gange tegner pindemennesker i stedet for at tegne mennesker med rigtige kroppe, arme, ben osv. Her er nogle eksempler:

De fleste tegn er imidlertid lavet ved at kombinere billeder, hvor det ene bruges til at give en generel betydning og det andet til at repræsentere en lyd. F.eks. er "媽 mā" (mor) dannet ved at tilføje 女 (nǚ, menneskehun) til 馬 (mǎ, hest). "ma"-delen er kun med for at repræsentere lyden.

I de fleste dialekter af oldkinesisk var ét tegn generelt nok til ét ord, men moderne talt mandarin bruger for det meste sammensætninger som "媽媽 māma", som bare er "mama".

Andre eksempler viser forskellige måder at kombinere komponenter på:

• 火車 huǒ chē (lit. brandbil) lokomotiv, tog
• 大人 dà rén (lit. stor person) voksen
• 打開 dǎ kāi (lit. slå op) åbne (dør, vindue, konvolut osv.)

Ligesom engelsk i Storbritannien foretrækker "petrol", mens engelsk i USA næsten altid bruger "gasoline", kan forskellige regionale sprog i Kina bruge forskellige sammensatte ord til at benævne den samme ting.

I talt mandarin er de fleste ord sammensatte tegn, fordi mandarin med tiden har mistet mange lyde, som fandtes i tidligere former for kinesisk. På grund af tabet af lyde endte mange kinesiske ord med at blive homofoner, og derfor blev der tilføjet flere tegn til ordene for at adskille dem fra hinanden. F.eks. udtales den kinesiske titel på digtet Lion-Eating Poet in the Stone Den 施氏食狮史 på kinesisk "Shī Shì Shí Shī Shī Shǐ", og hvert tegn i digtet udtales med samme stavelse, men med forskellige toner. I ældre former for kinesisk kunne man have været nødt til at skelne de forskellige tegn, der udgør titlen, fra hinanden, da de kunne have lydt mærkbart forskelligt fra hinanden.

Således er ord på klassisk kinesisk med ét tegn som

blev til de sammensatte ord på mandarin

for klart at skelne sådanne ord fra deres homofoner, da de allerede nævnte tegn ellers kan forveksles med lignende klingende tegn som f.eks.

hvilket gør det vanskeligt at forstå talesprog uden de sammensatte ord.

Forskellen mellem mandarin (Beijing Accent) og Beijing Dialekt

Mandarin er defineret og udformet ud fra Beijing-akcenten. I Kina findes der over 600.000 dialekter og flere accenter, selv om de alle bruger kinesisk sprog og kinesiske tegn, men deres udtale og nogle udtryk er helt forskellige. Kina skal finde en standardudtale, så alle mennesker kan forstå hinanden og kommunikere. Beijing har været hovedstad i Kina i mere end 1.000 år, så Kina definerede Beijing Accent som standardmandarin.

Beijing har også nogle lokale dialekter, som endnu ikke er omfattet af mandarin eller standardkinesisk sprog. Men da Beijing er hovedstaden og Kinas politiske, økonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige centrum, er flere og flere nye Beijing-dialekter blevet eller vil blive accepteret som mandarin eller standardkinesisk sprog. De andre dialekter som f.eks. shanghaynesisk, kantonesisk, hakka osv. har kun få muligheder for at blive indlemmet i mandarin eller standardkinesisk sprog eller blive accepteret af hele Kina.

Følgende eksempler er nogle af de dialekter fra Beijing, som endnu ikke er accepteret som standardmandarin. 倍儿: bèi'ér betyder 'meget'; 拌蒜: bànsuàn betyder 'vakle'; 不吝: bùlìn betyder 'ikke bekymre sig om'; 撮: cuò betyder 'spise'; 出溜: chūliū betyder 'glide'; 大老爷儿们儿: dàlǎoyérmenr betyder 'mænd, mandfolk';

Følgende eksempler er nogle dialekter fra Beijing, som allerede er blevet accepteret som mandarin i de seneste år. 二把刀: èrbǎdāo betyder "ikke særlig dygtig"; 哥们儿: gēmenr betyder "gode mandlige venner"; 抠门儿: kōuménr betyder "sparsommelighed"; 打小儿: dǎxiǎo'ér betyder "siden barndommen

Eksempler

• 你好 nǐ hǎo -hello
• 你好吗？nǐ hǎo ma?-Hvordan har du det?
• 我 wǒ-me, I
• 你 nǐ -du
• 您 nín -you (bruges kun af respekt)

Relaterede sider

• Kinesisk sprog
• Standard kinesisk (sprog)