Løve (Panthera leo) – fakta, adfærd, udbredelse og bevaring
Løve (Panthera leo) – fakta om adfærd, udbredelse og bevaring. Lær om sociale flokke, jagt, trusler og hvordan vi beskytter "dyrenes konge" i naturen.
Løven (Panthera leo) er et stort pattedyr i Felidae-familien (katte). Nogle store hanner vejer over 250 kg (550 lb). I dag lever vilde løver i Afrika syd for Sahara og i Asien. Løverne er tilpasset livet på græsarealer og blandede områder med træer og græs. De relativt små hunner er hurtige løbere over korte afstande og koordinerer deres jagt på flokdyr.
Udseende og kønsforskel
Løver udviser tydelig kønsdimorfi. Hanner er generelt større end hunner og kendetegnes ved en manke — pelsen omkring halsen og nakken — som varierer i farve fra blond til mørk brun eller sort. Mankens størrelse og farve kan afspejle hannens alder, helbred og hormonstatus; mørkere manker forbindes ofte med højere testosteronniveau og social dominans. Pelsfarven hos både hanner og hunner spænder fra gulbrun til sandfarvet, hvilket giver god kamuflage i tørre græsområder.
Udbredelse og habitat
Løverne er forsvundet fra Nordafrika og Sydvestasien i historisk tid. Indtil slutningen af Pleistocæn, for ca. 10.000 år siden, var løven det mest udbredte store landpattedyr efter mennesket. De fandtes i det meste af Afrika, i hele Eurasien fra Vesteuropa til Indien og i Amerika fra Yukon til Peru. I dag er udbredelsen stærkt reduceret og fragmenteret: de største bestande findes på savanner og græsarealer, men løver kan også leve i tørre skovområder, buskstepper og nogle bjergrige egne, så længe byttedyr er til stede.
Social struktur og adfærd
Løver er usædvanligt sociale blandt katte. En typisk gruppe kaldes en flok og består af flere beslægtede hunner, deres unger og en eller flere voksne hanner. Hunner i samme flok samarbejder ofte om opdræt og jagt, deler bytte og forsvarer territoriet sammen. Hanner indtager en særlig rolle i at beskytte flokkens territorium mod andre hanner; kampe om territorier eller partneradgang kan være voldelige og føre til alvorlige sår.
Føde og jagt
Løver er både kødædere og ådselsædere, og de fungerer som toprovdyr i deres økosystemer. De jager typisk i grupper, hvor hunnerne udgør hoveddelen af jægerne, mens hanner beskytter området og tager sig af større byttedyr, når muligt. Fødeudvalget er bredt og omfatter antiloper, bøfler, zebraer, vortesvin, gnuer, fugle, harer, skildpadder, fisk, giraffer og unge elefanter. Løverne æder også dyr, der enten er døde af naturlige årsager eller dræbt af andre rovdyr. De holder ofte øje med kredsende gribbe, fordi det kan angive et dødt eller såret dyr i nærheden.
Reproduktion og ungernes opvækst
Løver parrer sig året rundt, men i nogle områder ses sæsonmæssige toppe i fødsler. Hunnen bærer hvalpene i omkring 110 dage og føder typisk 1–4 unger, selvom kuldstørrelsen kan variere. Ungerne holdes skjult i de første uger og introduceres gradvist til flokken. Hunner fra samme flok hjælper ofte med at opfostre og beskytte ungerne. Ungdomsperioden indebærer leg og træning i jagtteknikker; unge hanner forlader ofte flokken som unge voksne eller bliver fordrevet af dominerende hanner.
Levetid
I naturen lever løver typisk 10–14 år. Hanner lever ofte kortere liv end hunner—ofte under 10 år i vilde populationer—primært på grund af sår fra kampe med rivaler og de belastninger, der følger med territoriekampe. I fangenskab kan løver leve mere end 20 år på grund af regelmæssig føde, medicinsk pleje og fravær af konkurrence.
Trusler og bevaring
Løver er nu en sårbar art i henhold til internationale vurderinger. I anden halvdel af det 20. århundrede oplevede arten en tilbagegang i sit afrikanske udbredelsesområde på 30–50 % over to årtier. De største trusler er tab af levesteder, fragmentering af bestande, konflikt med mennesker (herunder beskyttelse af husdyr og jagt), krybskytteri og reduceret byttedyrstilgængelighed. Klimaforandringer og sygdom kan forværre disse problemer.
Bevaringsindsatser omfatter oprettelse og effektiv forvaltning af beskyttede områder, bestandsmonitorering, konfliktmægling mellem mennesker og løver (fx beskyttelse af husdyr), genetisk overvågning af små populationer og, i nogle tilfælde, målrettede gensamlings- eller genopretningsprogrammer for isolerede grupper. Internationalt samarbejde og lokal involvering er afgørende for at sikre levedygtige bestande.
Kultur og symbolik
Løver kaldes ofte "dyrenes konge". De bruges som symboler, der repræsenterer mod. De optræder oftere end noget andet dyr i heraldikken og er et ikon for mod og kongelighed i mange kulturer verden over.
Samlet set er løven en økologisk nøgleart og et stærkt kulturelt symbol. At beskytte løver bevarer ikke blot en storslået art, men også hele de økosystemer og de kulturelle relationer, som arten er en del af.
Tilpasninger
De har et arketypisk brøl, som bruges til at kommunikere med andre gruppemedlemmer og advare forskellige ubudne gæster om territoriale grænser.
De har lange, udtrækkelige kløer, som hjælper løven med at gribe og holde fast i byttet. De har også en ru tunge, som hjælper dem med at skrælle huden fra kødet og kødet fra knoglerne på byttedyrene. På hele deres mave har de løs hud, som gør det muligt for arten at blive sparket af byttedyret med lille risiko for at blive såret.
Beskrivelse
Der er ca. 30.000 løver tilbage i Afrika i naturen. Der er kun 350 løver (af den asiatiske løveunderart) tilbage i Asien. De lever i Gir-skoven i staten Gujarat i Indien.
Løver jager mange dyr, f.eks. gnuer og antiloper. Løvehanner vejer normalt mellem 150 og 250 kg (330 og 550 pund). Store løver har nået 250 til 270 kg (550 til 600 pund). Hunner (løvehunner) vejer normalt 120 til 182 kg (265 til 401 pund). Voksne hanløver er de eneste katte med manke. Løven har en lang krop, korte ben, store kløer, et stort hoved og en gulligbrun pels.
Adfærd
Løver lever i grupper, der kaldes flokke. Der kan bo mellem 10 og 40 løver i en flok. Hver flok har et hjemområde, der kaldes dens territorium. Løver tillader ikke andre kødædere (kødædende dyr) at jage i deres territorium. Et territorium kan være på op til 260 kvadratkilometer (100 kvadratmil).
Løvernes brøl er unikt for hvert enkelt individ. Det bruges til at markere territorier og til at advare andre løver i separate flokke (eller enkeltindivider). Dette udføres dog normalt af konkurrerende hanner. Andre løvehanner udfordrer alfa-løverne til en kamp for at overtage deres dominansplads, hvis de vinder. Løver har faktisk prides for at styrke deres art gennem generationer (Boothalingam 2018).
Løver er ikke bygget til ekstrem hastighed som geparder, men de jager i flokke. Dette er usædvanligt for katte. Hunnerne tager normalt jagten for flokken. Hannerne kan dog nogle gange hjælpe til, hvis det er nødvendigt, for at nedlægge store dyr. Når løverne har nedlagt et bytte, kvæler de det ved at bide det i forsiden af ansigtet for at forhindre det i at trække vejret. Løvernes bytte er zebraer og hjorte. Løverne har også lange, indtrækkelige kløer, der fungerer som gribehager, så de kan holde fast i byttet.
Selv om en løve er god til at dræbe byttedyr for at få mad, er den ikke blandt de farligste dyr for mennesker.
Opdræt
En løvinde er klar til at få unger, når hun er 2-3 år gammel. Unge løveunger kaldes unger. Ungerne fødes efter 31 ⁄2 måneder. Ungerne fødes blinde; deres øjne åbner sig ikke, før de er omkring en uge gamle, og de kan ikke se godt, før de er omkring to uger gamle. Løver har ikke en hule (et hjem), hvor de ville bo i lang tid. Løvekvinden skjuler ungerne i tæt buskads, kløfter eller klippeskrænter. Hvis skjulestedet er blevet set af andre rovdyr, vil løvinde flytte ungerne til et nyt skjulested. Ungerne bliver introduceret til flokken, når de er omkring 6 uger gamle. Ungerne er meget sårbare, når løvinde går ud på jagt og er nødt til at efterlade ungerne. Når en ny han overtager en flok fra en anden han, dræber han normalt alle ungerne. Ungernes mødre vil derefter parre sig med den nye løvehane, hvilket betyder, at det første hold nye unger vil være hans afkom. Der fødes et kuld på 2-6 unger. Normalt er det kun 1-2 unger, der overlever, indtil de bliver introduceret i flokken, hvorefter de beskyttes af hele flokken.
I zoologiske haver har løver været kendt for at parre sig med tigre. Hvis forældrene er en løvehane og en tigerhun, kaldes afkommet for en liger. Hvis forældrene er en hantiger og en hunløve, kaldes afkommet for en tigon.
Løver i heraldik
Løver optræder oftere end noget andet dyr i heraldikken. De symboliserer traditionelt mod, tapperhed og kongelighed.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er løvens videnskabelige navn?
A: Løvens videnskabelige navn er Panthera leo.
Spørgsmål: Hvor lever vilde løver i dag?
A: Vilde løver lever i dag i Afrika syd for Sahara og i Asien.
Sp: Hvor længe kan en løve leve, når den er i fangenskab?
Svar: Når en løve er fanget, kan den leve mere end 20 år.
Spørgsmål: Hvilken type miljø lever løver normalt i?
Svar: Løver lever normalt i savannemiljøer og græslandsmiljøer med en del buske og træer, men de er hovedsagelig tilpasset til at jage bytte på græsland.
Spørgsmål: Er løver solitære eller sociale dyr?
A: Løver er sociale dyr; de danner grupper, der kaldes flokke, som består af beslægtede hunner, deres unger og en eller to voksne hanner.
Spørgsmål: Hvilken slags føde spiser løver?
A: Løver er kødædere og ådselsædere; de spiser antiloper, bøfler, zebraer, vortesvin, gnuer, fugle, harer, skildpadder, fisk, giraffer og unge elefanter. De æder også dyr, der enten er døde af naturlige årsager (sygdom) eller dræbt af andre rovdyr.
Spørgsmål: Hvorfor er løverne forsvundet fra visse dele af verden?
Svar: Løver er forsvundet fra Nordafrika og Sydvestasien i historisk tid på grund af tab af levesteder og konflikter med mennesker.
Søge