Løven (Panthera leo) er et stort pattedyr i Felidae-familien (katte). Nogle store hanner vejer over 250 kg (550 lb). I dag lever vilde løver i Afrika syd for Sahara og i Asien. Løverne er tilpasset livet på græsarealer og blandede områder med træer og græs. De relativt små hunner er hurtige løbere over korte afstande og koordinerer deres jagt på flokdyr.
Udseende og kønsforskel
Løver udviser tydelig kønsdimorfi. Hanner er generelt større end hunner og kendetegnes ved en manke — pelsen omkring halsen og nakken — som varierer i farve fra blond til mørk brun eller sort. Mankens størrelse og farve kan afspejle hannens alder, helbred og hormonstatus; mørkere manker forbindes ofte med højere testosteronniveau og social dominans. Pelsfarven hos både hanner og hunner spænder fra gulbrun til sandfarvet, hvilket giver god kamuflage i tørre græsområder.
Udbredelse og habitat
Løverne er forsvundet fra Nordafrika og Sydvestasien i historisk tid. Indtil slutningen af Pleistocæn, for ca. 10.000 år siden, var løven det mest udbredte store landpattedyr efter mennesket. De fandtes i det meste af Afrika, i hele Eurasien fra Vesteuropa til Indien og i Amerika fra Yukon til Peru. I dag er udbredelsen stærkt reduceret og fragmenteret: de største bestande findes på savanner og græsarealer, men løver kan også leve i tørre skovområder, buskstepper og nogle bjergrige egne, så længe byttedyr er til stede.
Social struktur og adfærd
Løver er usædvanligt sociale blandt katte. En typisk gruppe kaldes en flok og består af flere beslægtede hunner, deres unger og en eller flere voksne hanner. Hunner i samme flok samarbejder ofte om opdræt og jagt, deler bytte og forsvarer territoriet sammen. Hanner indtager en særlig rolle i at beskytte flokkens territorium mod andre hanner; kampe om territorier eller partneradgang kan være voldelige og føre til alvorlige sår.
Føde og jagt
Løver er både kødædere og ådselsædere, og de fungerer som toprovdyr i deres økosystemer. De jager typisk i grupper, hvor hunnerne udgør hoveddelen af jægerne, mens hanner beskytter området og tager sig af større byttedyr, når muligt. Fødeudvalget er bredt og omfatter antiloper, bøfler, zebraer, vortesvin, gnuer, fugle, harer, skildpadder, fisk, giraffer og unge elefanter. Løverne æder også dyr, der enten er døde af naturlige årsager eller dræbt af andre rovdyr. De holder ofte øje med kredsende gribbe, fordi det kan angive et dødt eller såret dyr i nærheden.
Reproduktion og ungernes opvækst
Løver parrer sig året rundt, men i nogle områder ses sæsonmæssige toppe i fødsler. Hunnen bærer hvalpene i omkring 110 dage og føder typisk 1–4 unger, selvom kuldstørrelsen kan variere. Ungerne holdes skjult i de første uger og introduceres gradvist til flokken. Hunner fra samme flok hjælper ofte med at opfostre og beskytte ungerne. Ungdomsperioden indebærer leg og træning i jagtteknikker; unge hanner forlader ofte flokken som unge voksne eller bliver fordrevet af dominerende hanner.
Levetid
I naturen lever løver typisk 10–14 år. Hanner lever ofte kortere liv end hunner—ofte under 10 år i vilde populationer—primært på grund af sår fra kampe med rivaler og de belastninger, der følger med territoriekampe. I fangenskab kan løver leve mere end 20 år på grund af regelmæssig føde, medicinsk pleje og fravær af konkurrence.
Trusler og bevaring
Løver er nu en sårbar art i henhold til internationale vurderinger. I anden halvdel af det 20. århundrede oplevede arten en tilbagegang i sit afrikanske udbredelsesområde på 30–50 % over to årtier. De største trusler er tab af levesteder, fragmentering af bestande, konflikt med mennesker (herunder beskyttelse af husdyr og jagt), krybskytteri og reduceret byttedyrstilgængelighed. Klimaforandringer og sygdom kan forværre disse problemer.
Bevaringsindsatser omfatter oprettelse og effektiv forvaltning af beskyttede områder, bestandsmonitorering, konfliktmægling mellem mennesker og løver (fx beskyttelse af husdyr), genetisk overvågning af små populationer og, i nogle tilfælde, målrettede gensamlings- eller genopretningsprogrammer for isolerede grupper. Internationalt samarbejde og lokal involvering er afgørende for at sikre levedygtige bestande.
Kultur og symbolik
Løver kaldes ofte "dyrenes konge". De bruges som symboler, der repræsenterer mod. De optræder oftere end noget andet dyr i heraldikken og er et ikon for mod og kongelighed i mange kulturer verden over.
Samlet set er løven en økologisk nøgleart og et stærkt kulturelt symbol. At beskytte løver bevarer ikke blot en storslået art, men også hele de økosystemer og de kulturelle relationer, som arten er en del af.