Fyrværkeri: Definition, typer, farer og sikkerhed

Lær om fyrværkeri: typer, farer og sikkerhedsregler — ansvarlig brug til nytår, fester og højtider for at undgå skader og brande.

Et fyrværkeri er en eksplosiv pyroteknisk anordning, der hovedsagelig bruges til underholdning. Den mest almindelige anvendelse af fyrværkeri er som en del af et fyrværkerishow.

Fyrværkeri (anordninger) er fremstillet til at have disse fire virkninger: De laver støj, lys, røg og producerer undertiden flydematerialer (f.eks. konfetti). De kan være udformet til at brænde med farvede flammer og gnister. Fyrværkeri er almindeligt i hele verden og er et hovedpunkt i mange forskellige kulturelle og religiøse festivaler. Uafhængighedsdag, nytårsaften og Guy Fawkes Night er eksempler herpå.

Nogle fyrværkerier er jordbaserede, mens andre skydes op i luften. Da det eksploderer og kan forårsage brand eller forbrændinger, har de fleste lande love, der kun tillader, at uddannede fagfolk må bruge fyrværkeri. Mindre, mindre eksplosivt fyrværkeri er tilgængeligt for almindelige mennesker, men det er stadig farligt og forårsager skader hvert år.

Typer af fyrværkeri

• Jordbaserede effekter: fontæner, jordkanoner, røggranater og røgmaskiner — disse står på jorden og giver visuelle effekter uden at stige op.
• Luftfyldte effekter: raketter og salutter, som affyres og eksploderer i luften for at danne farverige effekter og mønstre.
• Batterier/assortimenter: flere rør samlet i en enhed, som affyrer sekvenser uden at holde enkeltstående raketter.
• Knald- og støjeffekter: knaldperler, salutter og fyrværkeri, der primært giver høje lyde.
• Scenisk og professionelt fyrværkeri: stort set brugt ved offentlige shows, kræver særlig træning og certificering.

Hvordan fyrværkeri virker

Fyrværkeri består typisk af et hylster, en brændbar ladning (krudt eller pyroteknisk sammensætning), effektstoffer og en tændsats. Farver kommer fra metalioner (f.eks. strontium for rød, kobber for blå), mens gnister og lysstyrke påvirkes af bindemidler og metaller som aluminium eller magnesium. Tændsatsen sørger for, at ladningen antændes på kontrolleret vis.

Farer og skader

• Forbrændinger: Direkte kontakt med brændende stoffer kan give alvorlige forbrændinger.
• Øjne og syn: Splitter og gnister kan give øjenskader eller tab af syn.
• Høreskader: Høje smæld kan skade hørelsen permanent.
• Brandrisiko: Antændelse af træværk, græs, bygninger eller tøj kan føre til store brande.
• Ukontrollerede eksplosioner: Forkert opbevaring eller håndtering kan føre til uventede eksplosioner.
• Miljø og dyr: Rester indeholder tungmetaller og kemikalier, og høje lyde kan skræmme eller skade dyr.

Sikkerhed — før, under og efter

Følgende råd minimerer risikoen ved privat brug af fyrværkeri:

• Læs altid producentens instruktioner før brug, og brug kun CE-mærket eller lovligt godkendt fyrværkeri.
• Tjek lokale love og aldersgrænser — i mange områder er visse typer kun for professionelle.
• Hold børn under opsyn og lad kun voksne håndtere tænding.
• Placér fyrværkeri på en stabil, jævn overflade og i sikker afstand fra mennesker, bygninger og brandfarligt materiale.
• Bær beskyttelsesbriller, og undlad alkohol eller andre berusende midler ved håndtering.
• Tænd kun én enhed ad gangen, og træk dig klart tilbage til anbefalet sikkerhedsafstand.
• Hvis en enhed ikke afgår, må den ikke antændes igen — vent, gennemblød den i vand og bortskaff korrekt.
• Hav vand, brandslukker eller sand tæt ved som sikkerhedsforanstaltning.

Førstehjælp ved skader

• Ved forbrændinger: Køl området med rindende, lunkent vand i mindst 10–20 minutter. Dæk med steril forbinding og søg lægehjælp ved større eller dybe forbrændinger.
• Ved øjenskade: Rør ikke ved øjet; skyl forsigtigt med rent vand og søg øjeblikkelig lægehjælp.
• Ved kraftig blødning: Stop blødning med tryk, hold den skadede rolig, og søg akut behandling.
• Søg altid læge ved mistanke om alvorlig skade, inhalationsproblemer (pga. røg) eller ved tvivl.

Lovgivning, certificering og professionel brug

Mange lande klassificerer fyrværkeri efter risiko og kræver certificering for salg og brug. Store shows udføres normalt af uddannede pyroteknikere med tilladelser. Som privatperson bør du altid følge lokale forskrifter, aldersgrænser og sikkerhedsanvisninger.

Miljø og ansvar

Fyrværkeri efterlader rester som pap, plastik, kemikalier og metaller, der kan forurene jord og vand. Overvej alternativer ved gentagen eller stor brug, fx lysshows, lasershow eller stille fyrværkeri, hvis der er fokus på dyrevelfærd eller luftforurening. Ryd op efter brug og bortskaff affald korrekt.

Afsluttende råd — korte huskeregler

• Planlæg og tjek lovgivning først.
• Lad kun voksne tænde fyrværkeri.
• Hold sikker afstand og beskyttelsesudstyr på.
• Hav vand/sand klar, og bortskaff uforklarede rester ved at gennembløde dem.
• Søg læge ved skade — undlad at undervurdere øjne eller forbrændinger.

Historie

Fyrværkeri stammer helt tilbage fra det 7. århundrede og har sin oprindelse i Kina. Kineserne udviklede mange forskellige former for fyrværkeri med forskellige effekter og farver. Kunsten og videnskaben om fremstilling af fyrværkeri udviklede sig til et selvstændigt erhverv. I Kina var pyroteknikere respekteret for deres viden om komplekse teknikker til opsætning af fyrværkeri.

Under Song-dynastiet (960-1279) kunne mange almindelige mennesker købe forskellige former for fyrværkeri fra markedssælgere, og der blev også afholdt store fyrværkeriudstillinger. I 1110 blev der afholdt et stort fyrværkeri i forbindelse med en martialsk demonstration for at underholde kejser Huizong af Song (regerede 1100-1125) og hans hof. En optegnelse fra 1264 fortæller, at et raketdrevet fyrværkeri gik af i nærheden af kejserinde Dowager Gong Sheng og forskrækkede hende under en fest, som hendes søn kejser Lizong af Song (regerede 1224-1264) holdt til hendes ære.

Raketfremdrift var almindeligt i krigsførelse, som det fremgår af Huolongjing, der blev udarbejdet af Liu Ji (1311-1375) og Jiao Yu (ca. 1350-1412). I 1240 fik araberne viden om krudt og dets anvendelse fra Kina. En syrer ved navn Hasan al-Rammah skrev om raketter, fyrværkeri og andre brandbomber og brugte udtryk, der tydede på, at han hentede sin viden fra kinesiske kilder, f.eks. hans henvisninger til fyrværkeri som "kinesiske blomster".

Nytårsaften 2014 i Dubai slog verdensrekorden for det største fyrværkeri i 2014.

Fyrværkeri ved London Eye nytårsaften.


Den store finale viser også de jetmotorer, der producerer strøm. Et billede taget bagfra, så stjernerne og blomsterne ikke er så tydeligt synlige.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er et fyrværkeri?

Q: Hvad er de mest almindelige virkninger af et fyrværkeri?

Spørgsmål: Bruges fyrværkeri kun til underholdningsformål?

Q: Ved hvilke lejligheder bliver fyrværkeri almindeligvis vist?

Spørgsmål: Er alt fyrværkeri designet til at brænde med farvede flammer og gnister?

Spørgsmål: Hvem må bruge fyrværkeri i henhold til de fleste landes love?

Spørgsmål: Er mindre og mindre eksplosivt fyrværkeri tilgængeligt for almindelige mennesker?

Søg efter bogstav