Meterkonventionen | den traktat, der oprettede Det Internationale Kontor for Mål og Vægt

Før traktaten

Det metriske system blev udviklet i Frankrig i 1790'erne. Længden af meteren blev fastsat til en ti milliontedel af afstanden mellem nordpolen og ækvator. Mellem 1791 og 1798 målte de franske mænd Delambre (matematiker og astronom) og Méchain (astronom) afstanden mellem Dunkerque og Barcelona. Målingerne blev brugt til at lave en metalstang, der var præcis 443,296 lignes lang (ligne er en gammel fransk længdeenhed, der svarer til en tolvtedel af en fransk tomme). Stangen skulle bruges som standard for meteren. Stangen blev senere kaldt metre des archives. I 1860'erne fandt man ud af, at metre des archives var 0,03 % kortere, end den skulle have været.

Den store udstilling i London i 1851 og den internationale udstilling i Paris i 1867 havde vist, at det var nødvendigt, at de forskellige nationer brugte de samme måleenheder. I 1860'erne var der mange diskussioner blandt astronomer og landmålingseksperter uden for Frankrig om, hvorvidt de skulle bruge metre des archives eller om de skulle bruge en "ny meter", der tog højde for 0,03 % fejl. Preussen gik forrest og organiserede konferencer i Berlin for at drøfte sagen. Frankrig deltog ikke i konferencerne. Inden der kunne træffes nogen foranstaltninger, brød den fransk-preussiske krig ud. Preussen besejrede Frankrig, og det tyske kejserrige blev dannet.

I 1875 inviterede Frankrig repræsentanter til Paris for at drøfte sagen. Dette hjalp Frankrig til at opnå en diplomatisk sejr over Preussen og det tyske kejserrige.

Detaljer om traktaten

Traktaten blev underskrevet af sytten af landene på konferencen i Paris den 20. maj 1875. Det Forenede Kongerige og Nederlandene deltog i konferencen, men underskrev ikke traktaten på det tidspunkt. Efter yderligere overvejelser underskrev Det Forenede Kongerige traktaten i 1884.

Mødet var enig:

• Der skal oprettes tre organisationer til at administrere traktaten.
• Der vil blive fremstillet identiske kopier af meteren og kilogrammet. Et eksemplar af hvert eksemplar vælges som det internationale mastereksemplar. De øvrige eksemplarer vil blive distribueret til medlemsstaterne.
• Hovedeksemplaret af meteren og kilogrammet opbevares i laboratoriet.
• Laboratoriet skal ligge på neutralt område.
• Medlemmerne sammenlignede deres kopier med regelmæssige mellemrum med masterkopierne.
• Organisationerne vil fremme brugen af det metriske system.

Det Internationale Kontor for Mål og Vægt (BIPM)

Den organisation, der blev oprettet ved traktaten, var Det Internationale Kontor for Mål og Vægt. Dens franske navn er Bureau international des poids et mesures. Dens forkortelse er BIPM. BIPM har sit hovedkvarter i Pavillon de Breteuil i Sèvres, Frankrig (tæt på Paris). Der arbejder ca. 70 personer på BIPM. Budgettet for 2013 var på over 10 millioner euro (12 millioner dollars).

De tre organisationer blev oprettet i henhold til traktaten. De er:

• Det Internationale Kontor for Mål og Vægt (BIPM).
• Den almindelige konference om mål og vægt (CGPM).
• Den Internationale Komité for Mål og Vægt (CIPM).

Bureauet har ansvaret for at beskytte den internationale prototype af kilogrammet.

Det officielle sprog i organisationerne er fransk. Indtil 1988 blev alle mødereferater kun offentliggjort på fransk. Siden da er der blevet brugt både engelsk og fransk. Forkortelser er baseret på de franske ord, ikke på engelske ord. Den officielle kommunikation mellem BIPM og Frankrig foregår via det franske udenrigsministerium. Den officielle kommunikation med andre lande foregår via det pågældende lands ambassade i Paris.

Generalkonferencen om mål og vægt (CGPM)

Generalkonferencen om mål og vægt blev oprettet i henhold til meterkonventionen som et organ under BIPM. Den giver BIPM sit mandat og budget på vegne af medlemsstaterne. Dens franske navn er Conférence générale des poids et mesures. Dens forkortelse er "CGPM".

CGPM mødes hvert fjerde til sjette år. Det første møde fandt sted i 1889, og det 24. møde fandt sted i 2011. Hver medlemsstat har én stemme. Frankrig er repræsenteret af sin udenrigsminister og af præsidenten for det franske akademi. Den franske udenrigsminister er formand for åbnings- og afslutningsmøderne på alle CGPM-møder. Præsidenten for det franske akademi er formand for andre møder i CGPM.

CGPM:

• godkender BIPM's budget.
• aftaler medlemsstaternes betalinger.
• udpeger medlemmer til CIPM.
• Accepterer forslag fra CIPM.

Den Internationale Komité for Mål og Vægt (CIPM)

Den internationale komité for mål og vægt blev oprettet i henhold til meterkonventionen som et organ under BIPM. Den rådgiver CGPM og fører tilsyn med BIPM. Dens franske navn er Comité international des poids et mesures. Dens forkortelse er CIPM.

CGPM har 18 medlemmer. Disse medlemmer er velkendte måleeksperter, der vælges af CGPM. De skal alle komme fra forskellige lande. Et af CIPM-medlemmerne skal være franskmand. De mødes en eller to gange om året i Paris. CIPM bistås af en række rådgivende udvalg. I februar 2014 var der ti af disse udvalg. Ni af udvalgene beskæftiger sig med særlige typer af målinger som f.eks. elektricitet og magnetisme, længde, fotometri og radiometri, termometri samt tid og frekvens. CIPM udpeger personer til disse udvalg.

Det tiende udvalg kaldes Det Rådgivende Udvalg for Enheder (CCU). Dets formand udpeges af CIPM. De øvrige medlemmer af udvalget udpeges af andre organisationer. Disse organisationer omfatter International Organization for Standardization (ISO) og National Institute of Standards and Technology (NIST). CCU's opgave er at sikre, at alle definitioner af SI er konsistente. Den udarbejder også et udkast til SI-standarden, som kaldes SI-brochuren.

Pavillon de Breteuil

BIPM's kontorer og laboratorier ligger i Pavillon de Breteuil i Sèvres, Frankrig (tæt på Paris).

BIPM tager sig af den internationale prototype af kilogrammet (IPK) for CGPM. Det leverer laboratorietjenester til CGPM og CIPM. Medlemsstaterne bruger BIPM's laboratorier, når de kontrollerer deres eget eksemplar af kilogrammet i forhold til IPK. BIPM's kontorer er også hovedkvarter for CGPM og CIPM.

Aktiviteter

I 1875 handlede konventionen kun om standardisering af kilogrammet og meteren. Konventionen blev revideret i 1921 for at omfatte alle fysiske målinger. I 1933 godkendte CGPM de bestræbelser, der blev gjort for at samle elektriske og fotometriske enheder i det metriske system.

Udvikling af SI

I slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede blev der defineret mange nye måleenheder med det metriske system. De måleenheder, der blev anvendt i elektrostatiske applikationer, elektromagnetiske applikationer og elektriske distributionssystemer, var uforenelige med hinanden. Brugen af standardtyngdekraft i kraft- og trykdefinitioner resulterede i, at der blev defineret flere måleenheder end nødvendigt.

Efter Anden Verdenskrig bad International Union of Pure and Applied Physics (IUPAP) og den franske regering BIPM om at undersøge sagen. I 1948 bad den 9. CGPM CIPM om at foretage en undersøgelse af de måleenheder, der anvendes af medlemsstaterne. CIPM aflagde rapport, og i 1954 besluttede den 10. CGPM på sit 10. møde at indføre et nyt enhedssystem. Der skulle være seks basisenheder. Disse var meter, kilogram, sekund, ampere, Kelvin-grad (senere omdøbt til kelvin) og candela. Det nye system blev offentliggjort i 1960. Den 11. CGPM kaldte det det for det internationale enhedssystem. Det korte navn var "SI". Det kom fra det franske navn, [Le Système international d'unités] Error: {{Lang}}: text has italic markup (help). BIPM beskrev SI som "det moderne metriske system".

Siden 1960 har BIPM foretaget flere forbedringer af SI. Nogle af disse forbedringer omfatter udvikling af nye måder at foretage målinger med høj præcision på. Andre forbedringer omfatter små ændringer af detaljer i definitionerne.

Koordinering af tid

Atomuret har gjort det muligt at foretage en meget præcis tidtagning. Jorden bliver langsommere og langsommere. På "dinosaurernes tid" drejede jorden rundt en gang hver 23. time. Det er nu muligt at måle variationer i jordens rotation, der skyldes vulkaner og tsunamier. Dette gøres af den internationale jordrotationstjeneste (IERS). IERS foreslår skudsekunder, når der er behov for dem. I henhold til meterkonventionen har BIPM til opgave at koordinere over 200 atomure rundt om i verden. Disse ure er placeret i 50 forskellige nationale laboratorier.

Aftale om gensidig anerkendelse (MRA)

Mange måleinstrumenter skal omkalibreres med jævne mellemrum. Det kan f.eks. være benzinpumper. Det kan være vægte. Det kan være komplekst medicinsk udstyr som f.eks. MR-scannere. Der udstedes et certifikat, når apparatet er omkalibreret. Det apparat, der anvendes til kalibreringen, skal selv være kalibreret. Disse apparater omkalibreres ofte i et nationalt metrologilaboratorium. Der kan opstå juridiske problemer, hvis en kalibrering, der er foretaget i et land, ikke anerkendes i et andet land.

Medlemskab

Nogle lande er fuldgyldige medlemmer af CGPM og har stemmeret på CGPM's møder. Disse lande har deres eget eksemplar af prototype-kilogrammet. De deltager også i CIPM's MRA-program.

Andre lande er associerede medlemmer. De deltager i CIPM MRA-programmet. De kan tale på CGPM-møder, men ikke stemme på disse møder. De har ikke deres egne eksemplarer af prototype-kilogrammet.

Medlemmer

Associerede medlemsstater

På sit 21. møde (oktober 1999) oprettede CGPM kategorien "associeret" for de stater, der endnu ikke er medlemmer af BIPM, og for økonomiske unioner.

Internationale organisationer

Følgende internationale organisationer har underskrevet CIPM MRA:

• Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Wien, Østrig (1999)
• Institut for referencematerialer og -målinger (IRMM), Geel, Belgien (1999)
• Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), Genève, Schweiz (2010)
• Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Paris, Frankrig (2012)

Tidligere medlemsstater

 Cameroun (1970-2012)
 Nordkorea (1982-2012)
 Den Dominikanske Republik (1954-2014)
 Yemen (2014-2018)

Noter