Videnskab | det, vi gør for at finde ud af om den naturlige verden

Videnskabelig metode

I dag henviser "videnskab" normalt til en måde at søge viden på, ikke blot til selve viden. Den handler hovedsagelig om fænomener i den materielle verden. De græske værker i Vesteuropa fra det 6. til 7. århundrede f.Kr. genoplivede "filosofien". I det 17. og 18. århundrede søgte videnskabsfolk i stigende grad at formulere viden i form af naturlove som f.eks. Newtons bevægelseslove. Og i løbet af det 19. århundrede blev ordet "videnskab" mere og mere forbundet med selve den videnskabelige metode. Den blev opfattet som en måde at studere naturens verden på, herunder fysik, kemi, geologi og biologi.

Det var også i det 19. århundrede, at begrebet videnskabsmand blev skabt af William Whewell. Han mente, at det skulle bruges til at skelne mellem dem, der søgte efter viden om naturen, og dem, der søgte efter andre typer viden.

Den videnskabelige metode er betegnelsen for de metoder, som videnskabsfolk bruger til at finde viden. De vigtigste træk ved den videnskabelige metode er:

1. Forskere identificerer et spørgsmål eller et problem om naturen. Nogle problemer er enkle, som f.eks. "hvor mange ben har fluer?", og andre er meget dybe, som f.eks. "hvorfor falder genstande til jorden?"
2. Derefter undersøger forskerne problemet. De arbejder på det og indsamler fakta. Nogle gange er alt, hvad der skal til, at se nøje efter.
3. Nogle spørgsmål kan ikke besvares direkte. Så forskere foreslår idéer og afprøver dem. De udfører eksperimenter og indsamler data.
4. Til sidst finder de det, de mener, er et godt svar på problemet. Derefter fortæller de folk om det.
5. Senere kan andre forskere være enige eller uenige. De kan foreslå et andet svar. De kan foretage flere eksperimenter. Alt inden for videnskaben kan revideres, hvis vi finder ud af, at den tidligere løsning ikke var god nok.

Et eksempel

Et berømt eksempel på videnskab i praksis var den ekspedition, der blev ledet af Arthur Eddington til Principe Island i Afrika i 1919. Han tog dertil for at registrere, hvor stjernerne var omkring solen under en solformørkelse. Observationen af, hvor stjernerne befandt sig, viste, at de tilsyneladende stjernepositioner tæt på Solen blev ændret. Faktisk blev lyset, der passerede Solen, trukket mod Solen af gravitation. Dette bekræftede de forudsigelser om gravitationslinser, som Albert Einstein havde fremsat i den generelle relativitetsteori, der blev offentliggjort i 1915. Eddingtons observationer blev anset for at være det første solide bevis for Einsteins teori.

Praktiske virkninger af videnskabelig forskning

Opdagelser inden for grundlæggende videnskab kan være verdensomvæltende. For eksempel:

Andre videnskabelige kendetegn

Ikke alle er helt enige om, hvordan teorier skal bruges eller opdateres. Nogle filosoffer og videnskabsmænd siger, at videnskabelige teorier kun er accepteret for en tid. De gælder så længe, som de er den bedste forklaring. Når teorier ikke længere forklarer dataene, fjernes de og erstattes. Eller nogle gange vil videnskabsmænd forbedre en teori i stedet for at fjerne den, eller de vil blive ved med at bruge teorien i håb om, at den vil blive gjort bedre i sidste ende.

Videnskab er en måde at opnå viden på ved at fjerne det, der ikke er sandt.

Forskere skal være meget omhyggelige med at lave forklaringer, der passer godt sammen med det, de observerer og måler. De konkurrerer om at give bedre forklaringer. En forklaring kan være interessant eller tiltalende, men hvis den ikke stemmer overens med det, som andre forskere virkelig ser og måler, vil de forsøge at finde en bedre forklaring.

Før en videnskabelig artikel offentliggøres, læser andre forskere artiklen. De afgør, om forklaringerne giver mening ud fra dataene. Dette kaldes peer review. Når artiklerne er blevet offentliggjort, kontrollerer andre forskere også, om de samme eksperimenter, observationer eller forsøg giver de samme data igen. Peer review og gentagelse af eksperimenter er den eneste måde, hvorpå man kan være sikker på, at den viden, man får, er korrekt.

Videnskaben skaber modeller af naturen, modeller af vores univers og medicin. Der findes mange forskellige videnskaber med deres egne navne. Men det er ikke rigtigt at sige, at "videnskaben siger" en bestemt ting. Videnskab er en proces, ikke bare de fakta og regler, man tror på et tidspunkt.

Nogle typer af videnskab

Relaterede sider

• Videnskabens historie
• Videnskabsfilosofi
• Videnskabelig turisme