Østrig-Ungarn – Dobbeltmonarki og multietnisk imperium (1867–1918)
Østrig-Ungarn (1867–1918): Dobbeltmonarki og multietnisk stormagt — fra Wien til Budapest, nationale konflikter, industrialisering og politiske reformer. Læs historien om det centraleuropæiske imperium.
Koordinater: 48°12′N 16°21′E / 48.200°N 16.
Østrig-Ungarn var en stat i Centraleuropa fra 1867 til 1918. Den opstod ved et forfatningsmæssigt kompromis mellem det regerende habsburgske dynasti og de ungariske ledere og blev derfor ofte kaldt et dobbeltmonarki. Rigets fulde officielle navn lød (på tysk) "Die Königreiche und Länder, welche dem Kaiserlichen Rathe und dem Hause Österreich angehören" — i praksis bestod det af to deler: den østrigske halvdel og den ungarske halvdel, styret af samme monark.
Opbygning og styreform
Dobbeltmonarkiet afløste det tidligere østrigske kejserrige (1804–1867). Efter kompromiset (Ausgleich) fik Habsburgerne status som både kejsere af Østrig og konger af Ungarn. De to halvdele havde hver deres parlament og regering, men delte tre fælles kasser: udenrigsministeriet, ministerium for forsvar og en fælles finanspolitik for de fælles anliggender. Den vestlige og nordlige del kaldes ofte Cisleithanien (Østrigske lande), mens den ungarske del kaldes Transleithanien (Kongeriget Ungarn, herunder Kroatien-Slavonien under den ungarske krone).
Nationaliteter, sprog og politik
Rigets mest markante træk var dets multietniske sammensætning. Ud over de dominerende tysktalende og ungarere bestod befolkningen af en række betydelige grupper som tjekkere, slovakker, polakker, ukrainere (rusiner), rumænere, serbere, kroater, slovener og italienere samt en stor jødisk befolkning. Nationaliteterne var ofte i konflikt om sprog, skolevæsen, valgret og repræsentation i myndighederne, og politisk liv var præget af konstante spændinger mellem disse grupper.
- Der var forskelle i sprogpolitik og uddannelsessystem mellem de to halvdele.
- Ungarn gennemførte i perioder en politik med stærk magtcentralisering og magt til det ungarske sprog.
- Østrig (Cisleithanien) havde et mere fragmenteret parlamentssystem, hvor tyske, tjekkiske og polske interesser ofte stod i opposition.
Økonomi, industrialisering og samfund
Østrig-Ungarn oplevede betydelig økonomisk vækst under industrialiseringen. Jernbanenet, tung industri, tekstil- og maskinindustri voksede, især i områder som Wien, Budapest, Böhmen (inkl. Prag og Brno) og Galicien. Denne udvikling førte til urbanisering, nye sociale klasser og sociale spændinger, men også til reformer og modernisering af infrastrukturen.
På det sociale område skete der fremskridt med reformer, der indførte flere liberale og i visse tilfælde demokratiske træk i styret. Dog var valgretten ofte begrænset og var forskellig fra den ungarske til den østrigske side. Arbejderbevægelse, fagforeninger og politiske partier vandt langsomt indflydelse i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Militær og udenrigspolitik
Habsburgerne havde ansvaret for rigets udenrigsforhold og forsvar. Militæret bestod af tre hovedkomponenter: den fælles kejserlige-habsburgske fælles hær (K.u.K.), den østrigske Landwehr og den ungarske Honvéd. Rigets udenrigspolitik var præget af dets rolle som stormagt i Centraleuropa og Balkan, tæt forbundet med alliancer med Tyskland og konkurrence med Rusland og det Osmanniske Rige om indflydelse i regionen.
Kultur og videnskab
Østrig-Ungarn var et kulturelt centrum i Europa — især byerne Wien og Budapest — med betydelige bidrag til musik, litteratur, kunst, filosofi og videnskab. Mange kulturelle institutioner og universiteter gjorde riget til en vigtig arena for intellektuel udveksling mellem øst og vest.
Nedgang og sammenbrud
Nationalistiske spændinger, komplicerede politiske kompromiser og stigende internationale rivaliseringer svækkede rigets sammenhængskraft. Udbruddet af Første Verdenskrig i 1914, udløst direkte af attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo, satte gang i en proces, der førte til rigets endelige sammenbrud. Efter krigens tab og nationale opstande i 1918 opstod nye stater på Østrig-Ungarns territorium: bl.a. Republikken Østrig, Kongeriget Ungarn, Tjekkoslovakiet, Kongeriget Jugoslavien og territorialtilføjelser til Rumænien, Polen og Italien. De endelige fredsaftaler, især traktaterne i Saint-Germain (1919) og Trianon (1920), formaliserede rigets opløsning.
Habsburgernes rolle som monarker sluttede i kølvandet på Første Verdenskrig, og kejserdømmet forsvandt som politisk enhed i 1918 efter over 50 år som dobbeltmonarki.
Riget havde to hovedstæder: Wien i Østrig og Budapest i Ungarn. Østrig-Ungarn var i sin storhedsperiode det næststørste land i Europa (efter det russiske imperium) og havde det tredjeflest indbyggere (efter Rusland og det tyske kejserrige).
Oprettelse af Østrig-Ungarn
Ausgleich eller kompromiset fra februar 1867 skabte rigets dualistiske struktur. Det østrigske kejserrige (1804-67) var blevet mindre i styrke og magt. Dette skyldtes den østrigsk-sardinske krig i 1859 og den østrig-preussiske krig i 1866. Desuden var det ungarske folk ikke tilfreds med den måde, som Wien behandlede dem på. Dette havde stået på i mange år, og det førte til ungarsk adskillelse. Dette omfattede den ungarske liberale revolution i 1848-49.
Kejser Franz Joseph forsøgte at indgå en aftale med den ungarske adel. Han havde brug for deres støtte for at holde sammen på riget. Den ungarske adel ville ikke acceptere mindre end lighed mellem sig selv og de østrigske eliter.
Statslig struktur
Ungarn og Østrig havde forskellige parlamenter. De havde hver deres egen premierminister. Monarken sørgede for, at de to arbejdede sammen. Han havde absolut magt i teorien, men meget lidt i virkeligheden. Monarkens centralregering havde ansvaret for hæren, flåden, udenrigspolitikken og toldunionen.
Første Verdenskrig
Da Franz Josephs bror, Maximilian I af Mexico (1867) og hans eneste søn, kronprins Rudolf, døde, blev kejserens nevø, Franz Ferdinand, den næste i rækken til kronen. Den 28. juni 1914 besøgte arvingen den bosniske hovedstad Sarajevo. Bosnisk-serbiske militanter fra gruppen Mlada Bosna angreb Franz Ferdinands kortege og myrdede ham.
Nogle regeringsmedlemmer, som f.eks. Conrad von Hötzendorf, havde i mange år ønsket at bekæmpe den serbiske nation. Lederne af Østrig-Ungarn besluttede at angribe Serbien, før det kunne starte et oprør. De brugte mordet som en undskyldning. De gav Serbien en liste med ti krav kaldet juli-ultimatummet. De forventede, at Serbien ikke ville acceptere dem. Serbien accepterede ni af de ti krav, men accepterede kun delvist det andet. Østrig-Ungarn erklærede krig.
Disse begivenheder bragte imperiet i konflikt med Serbien. Rusland flyttede sin hær for at hjælpe Serbien. Dette udløste troppebevægelser på begge sider og startede Første Verdenskrig.
Imperiets afslutning
Ved krigens afslutning var det klart, at de allierede magter ville vinde. En del af imperiet begyndte at erklære sig uafhængig af monarken. De dannede deres egne lande.
Følgende lande blev dannet af de tidligere habsburgske lande:
- Østrig
- Ungarn
- Tjekkoslovakiet
- Kongeriget serberne, kroaterne og slovenerne (med Serbien og Montenegro)
- Polen(med landområder fra det russiske og tyske imperium.
Nogle østrig-ungarske områder blev også givet til Rumænien og Italien.
En humoristisk "nekrolog" over det østrigske kejserrige, udgivet i Kraków i slutningen af 1918. Klik på billedet for at se en oversættelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var det østrig-ungarske kejserriges fulde navn?
A: Imperiets fulde navn var "De kongeriger og lande, der er repræsenteret i det kejserlige råd og de lande, der hører under St.
Spørgsmål: Hvornår eksisterede Østrig-Ungarn?
Svar: Østrig-Ungarn eksisterede fra 1867 til 1918.
Spørgsmål: Hvordan blev Østrig-Ungarn regeret?
A: Østrig-Ungarn blev regeret af en enkelt monark, idet Habsburg-dynastiet regerede som kejsere af Østrig over den vestlige og nordlige halvdel af landet og som konger af Ungarn over Kongeriget Ungarn. Kongeriget Ungarn havde en vis mulighed for at styre sig selv, hovedsagelig i forbindelse med udenrigsanliggender og forsvar.
Spørgsmål: Hvad var landets to hovedstæder?
Svar: De to hovedstæder var Wien i Østrig og Budapest i Ungarn.
Spørgsmål: Hvilke etniske grupper bestod Østrig-Ungarn af?
Svar: Østrig-Ungarn var et imperium, der bestod af mange forskellige etniske grupper.
Spørgsmål: Hvilken type reformer fandt sted i denne periode?
Svar: I denne periode fandt der mange liberale og demokratiske reformer sted.
Spørgsmål: Hvor stort var det i forhold til andre lande i Europa på den tid?
A: På det tidspunkt var det det næststørste land i Europa (efter Rusland) med det tredjestørste antal indbyggere (efter Rusland og Tyskland).
Søge