Koordinater: 48°12′N 16°21′E / 48.200°N 16.
Østrig-Ungarn var en stat i Centraleuropa fra 1867 til 1918. Den opstod ved et forfatningsmæssigt kompromis mellem det regerende habsburgske dynasti og de ungariske ledere og blev derfor ofte kaldt et dobbeltmonarki. Rigets fulde officielle navn lød (på tysk) "Die Königreiche und Länder, welche dem Kaiserlichen Rathe und dem Hause Österreich angehören" — i praksis bestod det af to deler: den østrigske halvdel og den ungarske halvdel, styret af samme monark.
Opbygning og styreform
Dobbeltmonarkiet afløste det tidligere østrigske kejserrige (1804–1867). Efter kompromiset (Ausgleich) fik Habsburgerne status som både kejsere af Østrig og konger af Ungarn. De to halvdele havde hver deres parlament og regering, men delte tre fælles kasser: udenrigsministeriet, ministerium for forsvar og en fælles finanspolitik for de fælles anliggender. Den vestlige og nordlige del kaldes ofte Cisleithanien (Østrigske lande), mens den ungarske del kaldes Transleithanien (Kongeriget Ungarn, herunder Kroatien-Slavonien under den ungarske krone).
Nationaliteter, sprog og politik
Rigets mest markante træk var dets multietniske sammensætning. Ud over de dominerende tysktalende og ungarere bestod befolkningen af en række betydelige grupper som tjekkere, slovakker, polakker, ukrainere (rusiner), rumænere, serbere, kroater, slovener og italienere samt en stor jødisk befolkning. Nationaliteterne var ofte i konflikt om sprog, skolevæsen, valgret og repræsentation i myndighederne, og politisk liv var præget af konstante spændinger mellem disse grupper.
- Der var forskelle i sprogpolitik og uddannelsessystem mellem de to halvdele.
- Ungarn gennemførte i perioder en politik med stærk magtcentralisering og magt til det ungarske sprog.
- Østrig (Cisleithanien) havde et mere fragmenteret parlamentssystem, hvor tyske, tjekkiske og polske interesser ofte stod i opposition.
Økonomi, industrialisering og samfund
Østrig-Ungarn oplevede betydelig økonomisk vækst under industrialiseringen. Jernbanenet, tung industri, tekstil- og maskinindustri voksede, især i områder som Wien, Budapest, Böhmen (inkl. Prag og Brno) og Galicien. Denne udvikling førte til urbanisering, nye sociale klasser og sociale spændinger, men også til reformer og modernisering af infrastrukturen.
På det sociale område skete der fremskridt med reformer, der indførte flere liberale og i visse tilfælde demokratiske træk i styret. Dog var valgretten ofte begrænset og var forskellig fra den ungarske til den østrigske side. Arbejderbevægelse, fagforeninger og politiske partier vandt langsomt indflydelse i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Militær og udenrigspolitik
Habsburgerne havde ansvaret for rigets udenrigsforhold og forsvar. Militæret bestod af tre hovedkomponenter: den fælles kejserlige-habsburgske fælles hær (K.u.K.), den østrigske Landwehr og den ungarske Honvéd. Rigets udenrigspolitik var præget af dets rolle som stormagt i Centraleuropa og Balkan, tæt forbundet med alliancer med Tyskland og konkurrence med Rusland og det Osmanniske Rige om indflydelse i regionen.
Kultur og videnskab
Østrig-Ungarn var et kulturelt centrum i Europa — især byerne Wien og Budapest — med betydelige bidrag til musik, litteratur, kunst, filosofi og videnskab. Mange kulturelle institutioner og universiteter gjorde riget til en vigtig arena for intellektuel udveksling mellem øst og vest.
Nedgang og sammenbrud
Nationalistiske spændinger, komplicerede politiske kompromiser og stigende internationale rivaliseringer svækkede rigets sammenhængskraft. Udbruddet af Første Verdenskrig i 1914, udløst direkte af attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo, satte gang i en proces, der førte til rigets endelige sammenbrud. Efter krigens tab og nationale opstande i 1918 opstod nye stater på Østrig-Ungarns territorium: bl.a. Republikken Østrig, Kongeriget Ungarn, Tjekkoslovakiet, Kongeriget Jugoslavien og territorialtilføjelser til Rumænien, Polen og Italien. De endelige fredsaftaler, især traktaterne i Saint-Germain (1919) og Trianon (1920), formaliserede rigets opløsning.
Habsburgernes rolle som monarker sluttede i kølvandet på Første Verdenskrig, og kejserdømmet forsvandt som politisk enhed i 1918 efter over 50 år som dobbeltmonarki.
Riget havde to hovedstæder: Wien i Østrig og Budapest i Ungarn. Østrig-Ungarn var i sin storhedsperiode det næststørste land i Europa (efter det russiske imperium) og havde det tredjeflest indbyggere (efter Rusland og det tyske kejserrige).
