Metrisk system | målesystemer med længde baseret på meteren, masse på grammet og volumen på literen

Beskrivelse

Det metriske system er et decimalbaseret målesystem. Systemet har måleenheder for hver mængde. Navnene på de fleste måleenheder i det metriske system består af to dele. Den ene del er enhedens navn, og den anden del er præfikset. I navnet "centimeter" er ordet "centi" f.eks. præfikset, og ordet "meter" er enhedens navn. Nogle gange er der ikke noget præfiks, som f.eks. i forbindelse med meter, liter og gram.

I det metriske system har alle enheder et "symbol". Symboler er en kortfattet måde at skrive enhedernes navne på. Alle lande i verden bruger det samme symbol for en enhed, selv om de måske har forskellige måder at skrive enhedens fulde navn på. For eksempel

• I Storbritannien skriver man "kilometer".
• I USA skriver man "kilometer".
• I Portugal skriver man "quilómetro".
• Folk skriver "một kí lô mét" i Vietnam.
• Folk skriver "کیلومیتر" i Saudi-Arabien.
• I Grækenland skriver man "χιλιιόμετρα".
• I Rusland skriver man "километр".
• I Kina skriver man "公里", "千米" eller "粁".
• I Japan skriver man "キロ" eller "㌔".
• I Sydkorea skriver man "킬로미터".
• Alle bruger symbolet "km" for "kilometer".

Navne på enheder

Det metriske system blev først udviklet i Frankrig under den franske revolution. En fransk lov, der blev vedtaget i 1795, definerede fem måleenheder. Tre af disse betegnelser er stadig i brug i dag. Det drejer sig om meteren, som er længdeenheden, grammet, som er masseenheden, og literen, som er volumenenheden. Siden da er der blevet udviklet mange andre måleenheder, og mange definitioner er blevet ændret. Det metriske system har nu måleenheder for energi, effekt, kraft, elektrisk strøm, radioaktivitet og mange andre. De mest almindeligt anvendte måleenheder i det metriske system er anført nedenfor.

• Længde

I det metriske system måles længden i meter. Symbolet for meteren er bogstavet "m". Meteren blev oprindeligt defineret som¹ ⁄_10,000,000 af afstanden mellem Nordpolen og Ækvator på den meridian, der gik gennem Paris. I 1799 blev der fremstillet en platinbarre, der svarede til denne længde, og den blev "prototype meteren"

• Volumen

I det metriske system måles volumen i liter. Symbolet for literen er "L". I 1795 definerede den franske regering en liter som værende det samme rumfang som rumfanget af en terning med sider på 10 centimeter (3,9 in).

• Masse

I det metriske system måles massen i gram. Symbolet for grammet er bogstavet "g". I 1795 definerede den franske regering grammet som massen af en kubikcentimeter vand ved isens frysepunkt. Dette var vanskeligt at måle, så i 1799 lavede den franske regering en "prototype kilogram" (1.000 gram eller 35 ounces) masse.

• Temperatur

I det metriske system måles temperaturen i grader Celsius. Symbolet for grader Celsius er "°C". Vand fryser ved "0 °C (32 °F)" og koger ved "100 °C (212 °F)".

• Tid

I det metriske system er tidsenheden sekunder. Sekundet blev første gang brugt som en del af det metriske system af Carl Friedrich Gauss i 1832.

Definitionerne af enhederne ændres ofte. I 1960 blev definitionen af meteren ændret. Siden da er den blevet defineret i forhold til lysets hastighed. I 2019 omdefineres kilogrammet i form af Planck-konstanten.

Præfikser

Hvis tallene er for store eller for små, bruger det metriske system præfikser for at gøre det lettere at forstå tallene.

milli

Præfikset milli bruges til at vise, at en måling er¹ ⁄₁₀₀₀ (eller 0,001) af basismålet:

·         Der er 1000 milligram (mg) i et gram.

·         Der er 1000 millimeter (mm) i en meter.

·         Der er 1000 milliliter (mL) i en liter.

centi

Præfikset centi bruges til at vise, at en måling er¹ ⁄₁₀₀ (eller 0,01) af basismålet:

·         Der er 100 centimeter (cm) i en meter.

·         Der er 100 centiliter (cL) i en liter.

kilo

Præfikset kilo bruges til at vise, at en måling er 1000 gange så stor som basismålet:

·         Der er 1000 gram i et kilogram (kg).

·         Der er 1000 meter i en kilometer (km).

Der findes mange andre præfikser. Nogle af dem er:

mikro, som betyder en millionedel (¹ ⁄_1,000,000 ). Symbolet for "mikro" er det græske bogstav μ (kaldet "mu").

deci, som betyder en tiendedel (¹ ⁄₁₀ ). Symbolet for "deci" er "d".

mega, som betyder en million (1.000.000). Symbolet for "mega" er "M". Man skal passe på ikke at forveksle "m" (for "milli") og "M" (for "mega").

 

Vejskilt på en kinesisk motorvej tæt på Beijing. På skiltet anvendes det internationale symbol "km" for "kilometer".  


En liter har samme rumfang som en terning med en kant på 10 cm (3,9 in). Et kilogram er ca. massen af en liter vand ved isens smeltepunkt.  


Et termometer kalibreret i grader Celsius. Vand fryser ved 0 °C (32 °F) og koger ved 100 °C (212 °F).  

Hvor stor

Disse tabeller vil hjælpe dig med at vurdere størrelsen af forskellige længder eller masser i det metriske system. I disse tabeller:

• Ordet "Imperial" er en forkortelse for Imperial-enheder, som er de måleenheder, der traditionelt er blevet anvendt i Det Forenede Kongerige.
• Ordet "Customary" er en forkortelse for U.S. customary units, som er måleenheder, der traditionelt er blevet anvendt i USA.

Længde

Metrisk enhed	Imperial/ toldmæssig  ækvivalent	Hvor stor
1 km	0,621 miles 1094 yd	The Mall (fra Trafalgar Square til Buckingham Palace) Niagaravandfaldene (fra bred til bred)
100 m	109 yd	Længden af en gridiron-fodboldbane, en fodboldbane (fodbold) eller en rugbybane Længden af et tog med fire togvogne
10 m	33 fod	Bredden af en tennisbane (10,97 m)
1 m 100 cm	1,0936 yard 3,281 fod 39,37 tommer	Længde af et baseballbat (højst = 1,067 m) Længde af et cricketbat (højst = 0,965 m)
10 cm	4 i	Bredden af en menneskelig håndflade
10 mm 1 cm	2 ⁄5 i	Bredden af et gennemsnitligt agern
1 mm	0,04 in	Tykkelse af denimstof
100 μm	0,004 in	Tykkelse af et stykke fotokopieringspapir

Masse

Metrisk enhed	Imperial/ toldmæssig  ækvivalent	Hvor stor
1000 kg (1 ton)	2205 lb 0,984 tons (UK)  1,102 tons (US)	En lille bil - f.eks. en bil med en motor på mellem 1,0 og 1,2 liter
100 kg	221 lb	En stor mand - ca. 15 % af de hvide mænd i USA vejer mere end 100 kg
10 kg	22.05 lb	Gennemsnitlig masse for et 12 måneder gammelt barn
1 kg	2.205 lb	En liter drikke (uden at medregne beholderens masse)
100 g	33 ⁄ 4oz	Tungere end en tennisbold (~58 g), men lettere end en cricketbold (~160 g) eller en baseball (~145 g)
10 g	2 ⁄5 oz	En stor mønt $0.50 - 11.34 g £2.00 - 12.0 g €2.00 - 8.50 g
1 g	15,4 korn	To jordnøddekerner

 
Fire dagligdags måleinstrumenter med metrisk kalibrering: et målebånd kalibreret i centimeter, et termometer kalibreret i grader Celsius, en kilogramvægt og et elektrisk multimeter, der måler volt, ampere og ohm.  

Britisk og amerikansk stavemåde

Nogle navne i det metriske system staves forskelligt på britisk engelsk og amerikansk engelsk og filippinsk engelsk.

• Ordet metre bruges på britisk engelsk, mens ordet meter bruges på amerikansk engelsk.
• Ordet liter bruges på britisk engelsk, mens ordet liter bruges på amerikansk engelsk.
• Ordet gram bruges både på britisk engelsk og amerikansk engelsk. Ordet gramme kan også bruges på britisk engelsk, men mange briter mener, at det er gammeldags.

 

Forvaltning af det metriske system

Konventionen om meteren

I 1875 mødtes repræsentanter fra regeringerne i 20 forskellige lande i Paris for at diskutere vægt og mål. 17 af landene underskrev en traktat om mål og vægt. Traktaten blev kaldt "Meterværdighedskonventionen". De lande, der underskrev, var: Det Argentinske Forbund, Østrig-Ungarn, Belgien, Brasilien, Danmark, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Peru, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige og Norge, Schweiz, Østrig-Ungarn, Tyrkiet, USA og Venezuela. De blev enige:

• At oprette en mellemstatslig organisation til at administrere traktaten. Denne organisation blev kaldt Det Internationale Kontor for Mål og Vægt (BIPM).
• Frankrig skulle have ansvaret for at skaffe passende lokaler til BIPM. Disse lokaler skulle blive neutralt territorium. BIPM's kontorer og laboratorier skulle placeres på stedet.
• At lave 40 identiske kopier af kilogrammet. En blev valgt som prototype (eller primær) kopi. Dette eksemplar blev kendt som "den internationale prototype-kilogram". Det erstattede Kilogramme des archives som verdens primære kopi af kilogrammet. Kilogramme des archives ville blive opbevaret i BIPM's lokaler.
• Der skal laves 30 identiske kopier af metret. En blev valgt som prototype (eller primær) kopi. Dette eksemplar blev kendt som "den internationale prototype meter". Den erstattede "Metre des archives" som verdens primære kopi af metret. Metre des archives ville blive opbevaret i BIPM's lokaler.
• At give hvert land et eksemplar af meteren og et eksemplar af kilogrammet. De skal kaldes "nationale prototyper af meter" og "nationale prototyper af kilogram".
• At sammenligne de nationale prototyper i meter og kilogram med de internationale prototyper med regelmæssige mellemrum.
• At fremme brugen af det metriske system.

Det Forenede Kongerige og Nederlandene deltog i konferencen, men underskrev ikke traktaten på det tidspunkt. Efter yderligere overvejelser underskrev Det Forenede Kongerige traktaten i 1884, og Nederlandene blev medlem i 1929.

I 1889 var kopierne af kilogrammet og meteren klar til at blive udleveret til de forskellige lande, der underskrev traktaten.

Den amerikanske kongres ratificerede traktaten i 1878. Det Forenede Kongerige underskrev traktaten i 1884. Ingen af de to lande vedtog love, der gjorde det obligatorisk at anvende det metriske system.

I 1921 blev meterkonventionen udvidet til at omfatte alle fysiske målinger, herunder tid, elektricitet og temperatur.

I 1960 offentliggjorde BIPM det "Internationale enhedssystem" (eller SI). SI afklarede en række områder af det metriske system, især inden for videnskab og teknik. BIPM standardiserede også den måde, hvorpå SI blev skrevet, så det blev ens for alle sprog.

 
BIPM's segl  

Historie

Der er 16 US fluid ounces i en US pint, men der er 20 imperial [UK] fluid ounces i en imperial pint. Den amerikanske fluid ounce er større end den imperiale fluid ounce, men den imperiale pint er større end den amerikanske pint. I 1700-tallet var denne type situation almindelig i hele Europa. Hvert land målte længde, vægt/masse og volumen på sin egen måde. Nogle gange brugte forskellige lande eller byer det samme navn for forskellige mål. Nogle gange havde forskellige byer i det samme land forskellige måder at måle ting på. I 1789 var der en kvart million forskellige vægt- og måleenheder i Frankrig.

Den franske revolution

Under den franske revolution besluttede franske videnskabsmænd, at det ville være bedre at have et nyt system af mål og vægt. Systemet skulle være det samme i alle franske provinser og byer. De besluttede også, at det ville være nemmere, hvis det nye system brugte 10-taller i stedet for 12-taller, 16-taller eller 20-taller, fordi folk normalt tæller i 10-taller. Det nye system blev det officielle målesystem i Frankrig i 1799. En af de franske ledere, marquis de Condorcet, erklærede, at "[det metriske system] er for alle mennesker til alle tider".

De besluttede, at det nye system skulle gælde for alle mennesker på Jorden, og at den nye længdeenhed skulle kaldes "meter". De besluttede, at der skulle være 10.000 kilometer (6.200 miles) mellem nordpolen og ækvator. Mellem 1791 og 1798 målte to landmålere, Pierre Méchain og Jean-Baptiste Delambre, afstanden mellem byerne Dunkerque og Barcelona ved hjælp af gamle franske enheder og brugte stjernerne til at måle deres breddegrader. De brugte disse oplysninger til at regne ud, at metrets længde skulle være 443,296 lignes. I 1798 fremstillede de franske videnskabsmænd en stang af platin, som var præcis en meter lang. De opbevarede denne stang i de franske arkiver. Den blev kaldt metre des archives. Folk, der lavede enmeterlinealer, kunne kontrollere, at deres linealer havde samme længde som metre des archives. Andre videnskabsmænd fremstillede en kilogramvægt af platin, som også blev opbevaret i arkiverne. Denne vægt blev kaldt kilogram des archives.

Første forsøg på at gøre Frankrig metrisk

I 1799 blev det metriske system gjort obligatorisk, hvilket betyder, at folk blev tvunget til at bruge det ved lov i området omkring Paris. Det skabte stor forvirring, fordi politiet håndhævede de nye mål, men kunderne foretrak de gamle mål. Så butiksindehaverne var nødt til at have begge dele. Folk blev bekymrede over, at de nye foranstaltninger blev brugt til at snyde dem. Politikerne forsøgte at oplyse og overbevise folk om at bruge det metriske system, men folk afviste det. I 1800 forsøgte regeringen at gøre systemet acceptabelt ved at ændre enhedernes navne tilbage til de mere enkle navne, der blev brugt før metriceringen. F.eks. blev decimeteren, centimeteren og millimeteren omdøbt til palme (hånd), doigt (finger) og trait (spor).

I 1799 blev Napoleon leder af Frankrig. I 1812 havde han erobret det meste af Europa. Han indførte det metriske system i de lande, som han erobrede. I 1815 blev han besejret i slaget ved Waterloo. Efter Napoleons nederlag begyndte de fleste lande at bruge deres gamle målesystemer igen.

I denne periode var det metriske system stadig det officielle målesystem i Frankrig. Og det havde stadig forenklede enhedsnavne. Men franskmændene fortsatte med at bruge de mål, som de var vant til. Den franske regering forsøgte at overtale befolkningen til at konvertere. De masseproducerede metriske målestokke. De forsøgte at lære befolkningen at bruge metriske mål og beordrede politiet til at straffe folk, der ikke ville samarbejde. Til sidst holdt regeringen op med at forsøge og trak det metriske system tilbage.

Frankrig opgiver det metriske system

Den 12. februar 1812 ophørte Frankrig med at bruge det metriske system og begyndte at bruge et nyt system kaldet mesures usuelles. Det nye system var baseret på mange af de gamle præmetriske enheder. De gamle enheder blev omdefineret til at være runde tal eller brøker af de tilbagetrukne metriske enheder. F.eks. blev livre (pund) genindført og ændret fra 489 gram til 500 gram. Toise blev omdefineret til 2 meter. Toise indeholdt 6 pied (fod) og blev ændret fra 324,8 mm til¹ ⁄₃ af en meter (333,33 mm). Pied'en havde 12 pouces (tommer) og pouce'en havde 12 lignes.

Andet forsøg på at gøre Frankrig metrisk

I 1837 genoplivede julimonarkiet i Frankrig lovene om metrisering, og i 1840 blev systemet obligatorisk i hele Frankrig, næsten 50 år efter at det først blev indført.

Mere udbredt anvendelse af det metriske system

I løbet af det 19. århundrede begyndte mange små lande at samarbejde med hinanden. I 1815 blev Kongeriget Nederlandene dannet af sytten små stater. Hver stat havde sit eget målesystem. I 1820 besluttede de, at det ville være bedre, hvis alle brugte det metriske system.

I 1815 blev det tyske forbund dannet. Det var en sammenslutning af 39 forskellige stater. Hver stat havde sit eget målesystem. I 1834 dannede det tyske forbund en toldunion kaldet Zollverein. I 1851 besluttede Zollverein at anvende metriske enheder i handelen mellem de forskellige stater. I 1871 blev de fleste af staterne i det tyske forbund slået sammen til det tyske kejserrige. Det tyske kejserrige fortsatte med at bruge det metriske system.

Samme år blev Italien også dannet af en lang række små stater. Italien besluttede også at anvende det metriske system i stedet for at vælge et af de gamle målesystemer.

I 1875 brugte mange europæiske og latinamerikanske lande allerede det metriske system. Blandt disse lande var Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Brasilien, Mexico, Argentina, Peru og Colombia. Mellem 1875 og 1914 begyndte mange flere lande, herunder Norge, Sverige, Danmark, Finland, Paraguay, Filippinerne og Vietnam, at anvende det metriske system. I 1917, under bolsjevikrevolutionen, indførte Sovjetunionen (det nuværende Rusland) det metriske system. Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig havde de fleste ikke-engelsktalende lande indført det metriske system.

USA

I 1866, efter at de fleste sydamerikanske lande var begyndt at bruge det metriske system, vedtog USA en lov, der gav folk lov til at bruge enten det metriske system eller de sædvanlige amerikanske enheder til handel. Før 1893 blev yarden defineret som længden af den "standard yard", som blev opbevaret af USA's finansministerium. Pundet blev defineret som massen af "standardpundet". I 1893 vedtog den amerikanske kongres Mendenhall Order. Denne bekendtgørelse definerede yarden som værende præcis³⁶⁰⁰ ⁄₃₉₃₇ meter og pundet som værende præcis 0,4535924277 kilogram. Bekendtgørelsen ændrede kun definitionerne af pund og yard. Den havde ingen andre konsekvenser for folks liv.

I 1975 blev der med loven om metrisk omregning indledt en formel metrikaliseringsproces. Metriceringen skulle være frivillig. Den skulle koordineres af U.S. Metric Board. I 1988 blev det i Omnibus Trade and Competitiveness Act fastsat, at metriske enheder skulle anvendes til alle føderale projekter. Loven gjaldt ikke for statslige projekter. Nogle stater krævede, at der skulle anvendes metriske enheder, men andre stater krævede det ikke. Nogle industrier gik over til at anvende metriske enheder, men andre gjorde ikke. Sodavand sælges i metriske mængder. Mælk sælges i sædvanlige enheder. Metriske enheder anvendes i vid udstrækning ved konstruktion af biler. Fly som f.eks. Boeing 787 Dreamliner blev hovedsagelig konstrueret med brugerdefinerede enheder.

Nogle mennesker i USA ønsker at fuldføre overgangen til det metriske system. De siger, at det vil gøre tingene lettere for alle. Andre siger, at det vil koste for mange penge. Nogle mennesker ønsker at bruge det metriske system, fordi det vil gøre det lettere at eksportere varer. Andre siger, at det metriske system kun kan fungere, hvis alle halvtreds stater bliver metriske på samme tid. Det vil ikke ske, medmindre forbundsregeringen går i spidsen.

Det Forenede Kongerige

I 1897 vedtog Det Forenede Kongerige en lov, der gav folk mulighed for at bruge enten det metriske system eller de kejserlige enheder til handel. I slutningen af 1960'erne gik tre fjerdedele af den britiske eksport til lande, der anvendte det metriske system. Men folk i Det Forenede Kongerige brugte stadig britiske enheder. Metrication Board blev oprettet i 1969 for at hjælpe Storbritannien med at gå over til det metriske system. Hver virksomhed skulle selv betale sine udgifter. Nogle virksomheder sparede mange penge ved at skifte til det metriske system, fordi de kunne fremstille de samme varer til eksport, som de fremstillede til salg i Det Forenede Kongerige. F.eks. bruger næsten alle biler møtrikker og bolte i metrisk størrelse. Andre virksomheder tabte penge, fordi de var nødt til at foretage mange ændringer, men ikke havde nogen fordel af ændringerne.

Da Metrication Board blev lukket i 1981, var det meste af regeringen og industrien gået over til det metriske system, men mange dagligdags ting som f.eks. vejskilte var ikke blevet ændret. En undersøgelse fra 2013 viste, at både metriske enheder og britiske enheder blev brugt i stor udstrækning af briterne i deres privatliv.

 
Meteren blev oprindeligt defineret som en ti milliontedel af afstanden mellem nordpolen og ækvator gennem Paris.  


Træsnit fra 1800, der forklarer de nye decimalmål i Frankrig.  

Relaterede sider

• Omregning af enheder
• International System of Units, beskriver mere avancerede aspekter af det metriske system