Kraft i fysik: Definition, typer, Newtons love og måleenheder

Lær hvad kraft er i fysik: definition, typer, Newtons love og måleenheder — forstå tyngdekraft, elektromagnetisme og måling i Newton (N) klart og enkelt.

Forfatter: Leandro Alegsa

05-02-2026 21:37

I fysik er en kraft et skub, træk eller en vridning mellem objekter. Det er en vekselvirkning: når et objekt virker på et andet, modsvares denne virkning af en reaktion fra det andet objekt — idéen bag Newtons tredje lov, hvor handling og reaktion er "lige og modsat" (modsvarende). Genstandene er de ting, som kraften virker mellem. Forskellige kræfter virker mellem forskellige slags genstande. F.eks. virker tyngdekraften mellem objekter med masse, som f.eks. solen og jorden. Et andet eksempel er den elektromagnetiske kraft, som virker mellem objekter med ladning, som f.eks. en elektron og atomkernen i et atom. Tyngdekraften og den elektromagnetiske kraft er to eksempler på kræfter.

Hvad gør en kraft?

En kraft ændrer et objekts tilstand — typisk dets bevægelse eller form. Når en kraft virker, kan den f.eks.:

skubbe eller trække et objekt, så det accelererer eller skifter fart
ændre et objekts impuls (momentum)
påvirke tryk og stress i materialer og dermed ændre form
få objekter til at ændre retning

Styrken af en kraft måles i Newton (N). Der findes fire grundlæggende kræfter i fysikken, men mange hverdagskræfter er resultater af disse (f.eks. friktion, normalkraft og spænding).

Typer af kræfter

Kontakkræfter: kræfter der kræver berøring mellem objekter, f.eks. normalkraft, friktion, spænding i en snor og luftmodstand.
Fjerntvirkende kræfter: virker uden direkte kontakt, f.eks. tyngdekraften og den elektromagnetiske kraft.
Fundamentale kræfter: de fire grundlæggende interaktioner i naturen — tyngdekraft, elektromagnetisk, stærk og svag kernekraft.
Konsservative vs. ikke-konsservative kræfter: f.eks. er tyngde- og elektromagnetiske kræfter konservative (energi kan gemmes som potentiel energi), mens friktion er ikke-konsservativ (omdanner mekanisk energi til varme).

Newtons love

Newtons tre love giver grundlaget for klassisk mekanik og beskriver, hvordan kræfter påvirker bevægelse:

1. lov (Inertiens lov): Et objekt forbliver i ro eller i jævn bevægelse med konstant fart og retning, medmindre det påvirkes af en nettokraft. Eksempel: en bold ruller med konstant fart på en friktionsfri flade.
2. lov: Nettokraften på et objekt er lig med ændringen i dets bevægelsesmængde pr. tid. For konstant masse bruges ofte formen F = m·a, hvor F er nettokraften (vektor), m massen og a accelerationen. Dette er den mest direkte sammenhæng mellem kraft og acceleration.
3. lov: For hver handling er der en lige og modsat rettet reaktion. Hvis et objekt A udøver en kraft på B, udøver B en lige stor modsat rettet kraft på A. Disse kræfter virker på forskellige objekter og ophæver derfor ikke hinanden.

Impuls og impulsvirkning

Impuls (momentum) defineres som p = m·v. Ændringen i impuls er lig med den resulterende impuls (J), som er integralet af kraften over tiden: J = ∫F dt. Dette forklarer f.eks. hvordan en kollision over en kort tid giver stor impulsændring.

Vektorkarakter og resultant

En kraft er en vektor — den har både størrelse og retning. Når flere kræfter virker samtidigt, adderes de vektorielt til en resulterende (netto) kraft. Hvis den resulterende kraft er nul, er objektet i ligevægt (enten i hvile eller i konstant hastighed). For at løse opgaver bruges ofte frie-legemediagrammer til at vise alle kræfter på et legeme.

Måleenheder, måling og dimensioner

SI-enheden for kraft er Newton (N). Definition: 1 N = 1 kg·m/s² (en kraft, som giver 1 kg masse en acceleration på 1 m/s²).
Dimensionelt: [F] = M L T⁻².
Instrumenter: kraftmåler (dynamometer), belastningsceller (load cells) og fjederbure måler kræfter i praksis. Kalibrering og korrekt montering er vigtige for præcise målinger.

Rotation: drejningsmoment (moment)

Kraft kan også skabe rotation. Drejningsmomentet (momentet) defineres som τ = r × F (vektorprodukt), hvor r er afstandsvektoren fra rotationsaksen til kraftens angrebssted. Enheden er N·m. Moment bestemmer, hvordan en kraft får et objekt til at rotere.

Tryk, deformation og materialers respons

Når kræfter virker på et område, opstår tryk (P = F/A). Krafter kan føre til elastisk deformation (materialet vender tilbage) eller plastisk deformation (permanent ændring). Studiet af kræfters effekt på materialer hører under mekanik og materialelære.

Anvendelser og eksempler

Hverdagsliv: skub af en dør (kontaktkraft), friktion når man bremser, luftmodstand på en cyklist.
Teknik og byggeri: beregning af belastninger og dimensionering af bærende konstruktioner (normalkraft, skærekraft, moment).
Astrofysik: tyngdekraften holder planeter i bane om solen.
Atomare kræfter: elektromagnetiske kræfter bestemmer atomers og molekylers struktur (f.eks. elektroner rundt om atomkernen).

Vigtige begreber at huske

Kraft er en vektor (størrelse + retning).
F = m·a forbinder kraft, masse og acceleration.
Newtons 3. lov: kræfter kommer i par mellem to forskellige objekter.
1 N = 1 kg·m/s² og kraft måles i Newton.
Skel mellem konservative (fx tyngde) og ikke-konservative (fx friktion) kræfter.

En kraft er altså altid et skub, et træk eller en vridning, og den påvirker genstande ved at ændre deres bevægelse eller form. Forståelse af kræfter er centralt i både teoretisk og anvendt fysik.

Newtons anden lov

Ifølge Newtons anden bevægelseslov er formlen for at finde kraften:

F = m a {\displaystyle F=ma} $F=ma$

hvor F {\displaystyle F} er kraften,
m {\displaystyle m} er et objekts masse
, og a {\displaystyle a} er objektets acceleration.

Hans anden lov definerer, at en kraft er lig med ændringen i impuls (masse gange hastighed) pr. ændring i tid. Impuls er defineret som et objekts masse m gange dets hastighed V.

Vægt

Tyngdekraften er en acceleration. Alt, hvad der har en masse, bliver trukket mod jorden på grund af denne acceleration. Denne tiltrækning er en kraft, der kaldes vægt.

Man kan tage ligningen ovenfor og ændre a {\displaystyle a} til standard tyngdekraften g, og så kan man finde en formel for tyngdekraften på jorden:

W = m g {\displaystyle W=mg} $W=mg$

hvor W {\displaystyle W} er $W$ vægten af en genstand,
m {\displaystyle m} er en genstands masse,
og g {\displaystyle g} er tyngdeaccelerationen ved havoverfladen. Den er ca. 9,8 m / s 2 {\displaystyle 9,8m/s^{2}} $9.8m/s^{2}$ .

Denne formel siger, at når man kender en genstands masse, kan man beregne, hvor stor kraft der er på genstanden på grund af tyngdekraften. Du skal være på jorden for at bruge denne formel. Hvis du er på månen eller på en anden planet, kan du bruge formlen, men g vil være anderledes.

Kraften er en vektor, så den kan være stærkere eller svagere, og den kan også pege i forskellige retninger. Tyngdekraften peger altid ned i jorden (hvis man ikke befinder sig i rummet).

Gravitationskraft

En anden ligning, der siger noget om tyngdekraften, er:

F = G m 1 m 2 d 2 {\displaystyle {F}={\frac {Gm_{1}m_{2}}}{d^{2}}}} ${F}={\frac {Gm_{1}m_{2}}{d^{2}}}$

F {\displaystyle F} er kraften; G {\displaystyle G} $G$ er gravitationskonstanten, som bruges til at vise, hvordan tyngdekraften accelererer et objekt; m 1 {\displaystyle m_{1}}} $m_{1}$ er massen af det ene objekt; m 2 {\displaystyle m_{2}} $m_{2}$ er massen af det andet objekt; og d {\displaystyle d} $d$ er afstanden mellem objekterne.

Denne ligning bruges til at beregne, hvordan jorden bevæger sig rundt om solen, og hvordan månen bevæger sig rundt om jorden. Den bruges også til at beregne, hvordan andre planeter, stjerner og objekter i rummet bevæger sig rundt.

Ligningen siger, at hvis to genstande er meget tunge, er der en stærk kraft mellem dem på grund af tyngdekraften. Hvis de er meget langt fra hinanden, er kraften svagere.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en kraft?

A: En kraft er et skub eller træk mellem objekter. Det er en vekselvirkning, der opstår, når et objekt virker på et andet, og dets virkning modsvares af en reaktion fra det andet objekt.

Spørgsmål: Hvordan forklarer Newtons tredje lov kræfter?

A: Newtons tredje lov siger, at handling og reaktion er "lige og modsat" (modsvarende). Det betyder, at når en genstand virker på en anden, vil den anden genstand reagere på samme, men modsatrettede måde.

Spørgsmål: Hvilke typer genstande virker forskellige kræfter mellem forskellige genstande?

Svar: Forskellige kræfter virker mellem forskellige slags genstande. F.eks. virker tyngdekraften mellem objekter med masse som solen og jorden, mens den elektromagnetiske kraft virker mellem objekter med ladning som elektroner og atomer.

Sp: Hvordan ændrer en kraft en objekts tilstand?

A: En kraft ændrer et objekts tilstand ved at få det til at blive skubbet eller trukket i en bestemt retning, hvilket ændrer dets impuls, accelererer det, øger dets samlede tryk, ændrer dets retning eller form på en anden måde.

Spørgsmål: Hvordan måles styrken af en kraft?

A: Styrken af en kraft måles i Newton (N).

Spørgsmål: Hvor mange grundlæggende kræfter er der i fysikken?

A: Der er fire grundlæggende kræfter i fysikken.

Spørgsmål: På hvilke måder kan kræfter påvirke genstande?

A: Kræfter kan påvirke genstande ved at skubbe dem opad, trække dem nedad, skubbe dem til siden eller ændre deres bevægelse eller form på en anden måde.

Søge