Hvad er MRI? Magnetisk resonansbilleddannelse forklaret
Lær, hvad MRI (magnetisk resonansbilleddannelse) er — hvordan skanning virker, hvad den viser af blødt væv, forberedelse og sikkerhed forklaret klart.
Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller nuklear magnetisk resonansbilleddannelse (NMRI) er teknikker, som lægerne bruger til at give en visuel repræsentation af blødt væv (kød) i kroppen. Ved magnetisk resonans anvendes kernemagnetisk resonans til at generere disse billeder. MRI er især nyttigt, når man har brug for høj kontrast mellem forskellige blødtvævstyper, for eksempel i hjerne, rygmarv, muskler, led og indre organer.
For at tage et MRI-billede ligger patienten på en bevægelig seng. Sengen kommer ind i et stærkt magnetfelt, hvorefter radiobølger påføres i kort tid i en anden retning. Dette pludselige skift får visse atomer i patientens krop til at lave særlige signaler. MRI-skanneren registrerer disse særlige signaler. MRI-skanneren sender derefter signalinformationerne til en computer, og computeren skaber et billede af det indre af kroppen ved hjælp af signalinformationerne.
Hvordan virker MRI i praksis?
Kort fortalt er det især hydrogenatomerne i kroppens vand og fedt, der reagerer i magnetfeltet. Når kroppen placeres i det stærke magnetfelt, vil mange af disse hydrogenprotoner stille sig i en ensartet retning (de «aligner»). Et kort radiobølge-puls (RF-puls) forstyrrer denne tilstand, og når pulsen slukkes, vender protonerne tilbage til deres oprindelige tilstand. Under denne «afslapning» udsender de svage radiosignaler, som måles og omdannes til billeder.
- Gradientspoler bruges til at bestemme, hvor i rummet signalerne kommer fra, så man kan lave snit i forskellige planer.
- T1- og T2-relaksation er to forskellige egenskaber ved væv, som giver forskellig kontrast på billederne — det hjælper med at adskille fx væske fra fedt eller betændelse fra normalt væv.
- Magnetstyrke måles i tesla (T); almindelige kliniske scannere er typisk 1,5 T eller 3 T. Højere styrke giver ofte bedre detaljer, men kan også give flere artefakter.
Hvad bruges MRI til?
MRI kan bruges til at undersøge mange tilstande. Typiske anvendelser omfatter:
- Undersøgelse af hjernen og rygmarven (fx slagtilfælde, tumorer, MS)
- Led og muskler (fx meniskskader, seneskader, leddegigt)
- Hjerteundersøgelser (funktion, strukturer og blodgennemstrømning)
- Undersøgelse af organer i mave- og bækkenhulen (lever, nyrer, prostata, livmoder)
- MR-angiografi til vurdering af blodkar uden eller med mindre mængde kontrast
- Funktionel MRI (fMRI) til at kortlægge hjerneaktivitet ved opgaver eller sprog
Sådan foregår en undersøgelse
- Du ligger på en smal seng, der skubbes ind i scannerens rør (kaldet bore). Undersøgelsen kan vare fra 15 minutter til over en time, afhængigt af området og protokollen.
- Scanneren larmer kraftigt under målingerne; der udleveres normalt høreværn eller ørepropper.
- Nogle undersøgelser kræver, at du holder vejret i korte perioder for at reducere bevægelsesartefakter.
- I visse tilfælde injiceres et kontrastmiddel (ofte indeholdende gadolinium) i en blodåre for at fremhæve bestemte strukturer eller kar.
- Efter scanningen vurderer en radiolog billederne og skriver en beskrivelse, som sendes til den henvisende læge.
Sikkerhed og kontraindikationer
MRI bruger ikke ioniserende stråling (røntgen), men der er vigtige sikkerhedsovervejelser:
- Metalgenstande: Stærke magnetfelter kan tiltrække eller forstyrre metal. Personer med visse implantater (f.eks. ældre pacemakere, nogle neurostimulatorer, visse metalliske clips) kan ikke få almindelig MRI. Informér altid personalet om indopererede implantater eller fremmedlegemer (fx metalflis i øjet).
- Graviditet: MRI anses generelt for sikkert i graviditet efter første trimester, men skønnes altid individuelt. Kontrastmidler undgås normalt under graviditet medmindre det er absolut nødvendigt.
- Klaustrofobi: Nogle føler ubehag ved at være inde i scannerrøret. Åben MRI eller beroligende medicin kan være en mulighed.
- Sikkerhed ved kontrastmidler: Gadolinium-baserede kontrastmidler er oftest sikre, men kan i sjældne tilfælde give allergiske reaktioner eller ved svær nyresvigt være associeret med en sjælden sygdom (nephrogenic systemic fibrosis). Derfor vurderes nyrefunktionen ofte før administration.
Fordele og begrænsninger
- Fordele: Fremragende blødtvævs-kontrast, ingen ioniserende stråling, mulighed for mange forskellige billedsekvenser og funktionelle undersøgelser.
- Begrænsninger: Mindre egnet til detaljeret billeddannelse af knogle (bruges ofte CT), længere undersøgelsestid, følsomhed over for bevægelse, og ikke alle patienter kan scannes pga. implantater eller klaustrofobi.
Efter undersøgelsen
Der er som regel ingen restitutionstid efter en MR-scanning, og du kan normalt genoptage dine daglige aktiviteter med det samme, medmindre du har fået beroligende medicin eller kontrastmiddel, hvor personalet kan give særlige råd. Resultater gives typisk af den henvisende læge, når radiologens svar foreligger.
Opsummering: MRI er et sikkert og kraftfuldt billeddiagnostisk værktøj, der giver detaljerede billeder af blødt væv uden brug af røntgenstråler. Valg af undersøgelsestype, forberedelse og eventuelle forholdsregler aftales altid med den henvisende læge og radiologiske afdeling.
En MRI-maskine
Et billede af en MRI-scanning af et menneskehoved.
Et billede af et menneskes kranium skabt ved hjælp af MRI
Fordele og ulemper
MRI bruges til at diagnosticere sygdomme i kroppen, som ikke kan ses ved hjælp af røntgenstråler. MRI er smertefri og har den fordel, at man undgår den farlige røntgenstråling.
Det er en dyr medicinsk procedure på grund af de høje udgifter til udstyret. Nogle metalgenstande kan forvrænge billedet, f.eks. hofte-, skulder- og knæproteser, men undersøgelsen kan stadig foretages. Cochlear (øre)-implantater, nogle (ældre) aneurismeclips i hjernen og de fleste pacemakere er ikke MRI-kompatible. Overvægtige og stærkt klaustrofobiske patienter har ofte brug for beroligende behandling og/eller billeddannelse med en "åben" magnet, som er langt mindre indespærrende. Kontrastmidler kan være eller kan ikke være indiceret for nogle patienter, og patienter med nedsat nyrefunktion kan muligvis ikke modtage kontraststoffet på grund af en alvorlig, men sjælden hudreaktion.
Hvilke dele af kroppen undersøges ved MR-scanning
MR-scanninger kan bruges til at undersøge hjernen, rygmarven, knogler, leddene, brysterne, hjertet og blodkarrene. Den kan også bruges til at se på andre indre organer. MR-scanninger kan også bruges til at finde blodpropper.
En MR-scanning kan bruges som en ekstremt præcis metode til at påvise sygdomme i hele kroppen.
Neurokirurger bruger en MR-scanning ikke kun til at definere hjernens anatomi, men også til at evaluere rygmarvens integritet efter en skade. En MR-scanning kan vurdere hjertets og aortaens struktur, hvor den kan afsløre aneurismer eller revner.
Den giver værdifulde oplysninger om kirtler og organer i maven og præcise oplysninger om strukturen af kroppens led, bløddele og knogler. Ofte kan en operation udskydes eller styres mere præcist, når man kender resultaterne af en MR-scanning.
Relaterede sider
- Magnetisk kerneresonans
En mobil MRI-enhed på besøg i Glebefields Health Centre, Tipton, England
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er MRI?
A: MRI står for Magnetic Resonance Imaging, en teknik, der bruges af læger til at give en visuel repræsentation af blødt væv inde i kroppen.
Q: Hvad bruger MRI til at generere billeder?
A: MRI bruger kernemagnetisk resonans til at generere billeder.
Q: Hvordan tager man et MRI-billede?
A: For at tage et MRI-billede ligger patienten på en bevægelig seng, som kommer ind i et stærkt magnetfelt, og så sendes der radiobølger i en anden retning i kort tid. Dette pludselige skift får visse atomer i patientens krop til at afgive særlige signaler, som MRI-scanneren registrerer.
Q: Hvad sker der, når MR-scanneren har registreret de særlige signaler?
A: Når MR-scanneren har registreret de særlige signaler, sender den signaloplysningerne til en computer.
Q: Hvad gør computeren med signaloplysningerne?
A: Computeren skaber et billede af den indre krop ved hjælp af signalinformationen.
Q: Hvad visualiserer MRI?
A: MRI visualiserer blødt væv eller kød inde i kroppen.
Q: Hvad er et andet navn for MRI?
A: Et andet navn for MRI er NMRI, som står for Nuclear Magnetic Resonance Imaging.
Søge