MR-scanning
Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) eller nuklear magnetisk resonansbilleddannelse (NMRI) er teknikker, som lægerne bruger til at give en visuel repræsentation af blødt væv (kød) i kroppen. Ved magnetisk resonans anvendes kernemagnetisk resonans til at generere disse billeder.
For at tage et MRI-billede ligger patienten på en bevægelig seng. Sengen kommer ind i et stærkt magnetfelt, hvorefter radiobølger påføres i kort tid i en anden retning. Dette pludselige skift får visse atomer i patientens krop til at lave særlige signaler. MRI-skanneren registrerer disse særlige signaler. MRI-skanneren sender derefter signalinformationerne til en computer, og computeren skaber et billede af det indre af kroppen ved hjælp af signalinformationerne.
En MRI-maskine
Et billede af en MRI-scanning af et menneskehoved.
Et billede af et menneskes kranium skabt ved hjælp af MRI
Fordele og ulemper
MRI bruges til at diagnosticere sygdomme i kroppen, som ikke kan ses ved hjælp af røntgenstråler. MRI er smertefri og har den fordel, at man undgår den farlige røntgenstråling.
Det er en dyr medicinsk procedure på grund af de høje udgifter til udstyret. Nogle metalgenstande kan forvrænge billedet, f.eks. hofte-, skulder- og knæproteser, men undersøgelsen kan stadig foretages. Cochlear (øre)-implantater, nogle (ældre) aneurismeclips i hjernen og de fleste pacemakere er ikke MRI-kompatible. Overvægtige og stærkt klaustrofobiske patienter har ofte brug for beroligende behandling og/eller billeddannelse med en "åben" magnet, som er langt mindre indespærrende. Kontrastmidler kan være eller kan ikke være indiceret for nogle patienter, og patienter med nedsat nyrefunktion kan muligvis ikke modtage kontraststoffet på grund af en alvorlig, men sjælden hudreaktion.
Hvilke dele af kroppen undersøges ved MR-scanning
MR-scanninger kan bruges til at undersøge hjernen, rygmarven, knogler, leddene, brysterne, hjertet og blodkarrene. Den kan også bruges til at se på andre indre organer. MR-scanninger kan også bruges til at finde blodpropper.
En MR-scanning kan bruges som en ekstremt præcis metode til at påvise sygdomme i hele kroppen.
Neurokirurger bruger en MR-scanning ikke kun til at definere hjernens anatomi, men også til at evaluere rygmarvens integritet efter en skade. En MR-scanning kan vurdere hjertets og aortaens struktur, hvor den kan afsløre aneurismer eller revner.
Den giver værdifulde oplysninger om kirtler og organer i maven og præcise oplysninger om strukturen af kroppens led, bløddele og knogler. Ofte kan en operation udskydes eller styres mere præcist, når man kender resultaterne af en MR-scanning.
Relaterede sider
- Magnetisk kerneresonans
En mobil MRI-enhed på besøg i Glebefields Health Centre, Tipton, England
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er MRI?
A: MRI står for Magnetic Resonance Imaging, en teknik, der bruges af læger til at give en visuel repræsentation af blødt væv inde i kroppen.
Q: Hvad bruger MRI til at generere billeder?
A: MRI bruger kernemagnetisk resonans til at generere billeder.
Q: Hvordan tager man et MRI-billede?
A: For at tage et MRI-billede ligger patienten på en bevægelig seng, som kommer ind i et stærkt magnetfelt, og så sendes der radiobølger i en anden retning i kort tid. Dette pludselige skift får visse atomer i patientens krop til at afgive særlige signaler, som MRI-scanneren registrerer.
Q: Hvad sker der, når MR-scanneren har registreret de særlige signaler?
A: Når MR-scanneren har registreret de særlige signaler, sender den signaloplysningerne til en computer.
Q: Hvad gør computeren med signaloplysningerne?
A: Computeren skaber et billede af den indre krop ved hjælp af signalinformationen.
Q: Hvad visualiserer MRI?
A: MRI visualiserer blødt væv eller kød inde i kroppen.
Q: Hvad er et andet navn for MRI?
A: Et andet navn for MRI er NMRI, som står for Nuclear Magnetic Resonance Imaging.
