Længde er en egenskab ved et objekt, som kan måles. I almindelig sprogbrug beskriver længde ofte afstanden mellem to endepunkter af en genstand eller mellem to punkter i rummet. For flade, todimensionale figurer taler man ofte om længden som den længste side, mens man i geometri og fysik bruger mere præcise definitioner. Ordparene Kort og Lang beskriver relativ længde og er hinandens modsætninger.

Måleenheder

Den internationale standardenhed (SI) for længde er meter (m). De mest almindelige enheder i daglig praksis er:

  • millimeter (mm) — 1 m = 1000 mm
  • centimeter (cm) — 1 m = 100 cm
  • meter (m)
  • kilometer (km) — 1 km = 1000 m

Der findes også traditionelle/imperiale enheder som inch (″), foot (ft) og mile; kendt omregning er 1 inch = 2,54 cm (defineret eksakt). SI-systemet bruger præfikser (kilo-, centi-, milli- osv.) for at håndtere meget store eller små længder.

Målemetoder og instrumenter

Valg af metode afhænger af genstandens størrelse, krumning og ønsket nøjagtighed. Almindelige instrumenter og metoder:

  • Lineal / målebånd: Enkel direkte måling for mindre, lige genstande.
  • Tommestok / måletræk: Fleksibelt bånd til længere afstande og buede overflader.
  • Skydelære (caliper): Bruges til præcise målinger af små dimensioner.
  • Mikrometer: Meget høj præcision for små længder (f.eks. maskindele).
  • Laserafstandsmåler: Hurtig og præcis til større afstande, anvendes i byggeri og opmåling.
  • Odometer / GPS: Til opmåling af lange strækninger; GPS har dog begrænset nøjagtighed ved enkelte punkter.
  • Trækmetode (snor): Brug en snor langs en buet linje og mål snorens længde for at bestemme kurvelængde.

Direkte vs. indirekte målinger

En direkte måling aflæses ved at sammenligne genstanden med et måleinstrument (f.eks. lineal). En indirekte måling bruger geometriske metoder som triangulering, hvor man beregner en længde ud fra vinkler og kendte afstande (bruges fx i landmåling). For kurver og komplicerede former anvendes matematiske metoder (integraler) eller numeriske opdelinger i små stykker for at finde den samlede længde.

Nøjagtighed og usikkerhed

Alle målinger har en vis usikkerhed. Vigtige begreber:

  • Præcision: Hvor gentagne målinger ligger tæt på hinanden.
  • Akkurathed (rigtighed): Hvor tæt en måling er på den sande værdi.
  • Opløsning: Den mindste ændring instrumentet kan registrere (f.eks. 1 mm på en lineal).
  • Systematiske fejl: Fejl i målemetoden eller kalibrering, som kan give et konstant skift.
  • Tilfældige fejl: Variationer ved gentagne målinger pga. støj, aflæsningsusikkerhed, parallax osv.

For at øge nøjagtigheden kan man bruge finere måleinstrumenter, kalibrere udstyr, tage flere målinger og anvende statistiske metoder til at estimere usikkerheden.

Særlige tilfælde og bemærkninger

  • Krumme linjer: Længden af en buet linje (en kurve) bestemmes enten ved opmåling med snor eller matematisk som kurvelængde (integral af kurvens differentialer).
  • Rumlige mål: I tre-dimensionelle sammenhænge måles afstande i rummet typisk som den korteste (lige) afstand mellem to punkter.
  • Relativitet: I fysikken afhænger mål af afstand i nogle tilfælde af observationsramen — f.eks. længdekontraktion i relativitetsteorien ved meget høje hastigheder.
  • Anvendelser: Længdemåling er grundlæggende i byggeri, teknik, navigation, videnskab, kartografi og mange dagligdags opgaver.

Ved praktiske målinger er det nyttigt at tænke over hvilken enhed og hvilket instrument der passer til opgaven, samt at være opmærksom på mulige fejlkilder og usikkerheder. For mere detaljeret teori om mål og måleinstrumenter kan man kombinere praktiske øvelser med grundlæggende metrologi (læren om måling).