Ramsar-konventionen – international beskyttelse af vådområder

Lær om Ramsar-konventionen: global beskyttelse af vådområder, stopper tabet af natur og sikrer økonomiske, kulturelle og rekreative værdier.

Forfatter: Leandro Alegsa

Ramsar‑konventionen (konventionen om vådområder af international betydning, især som levested for vandfugle) er en international traktat om beskyttelse af vådområder. Formålet er at stoppe tabet af vådområder nu og i fremtiden. Den anerkender, at vådområder er et vigtigt økosystem og samtidig har stor økonomisk, kulturel, videnskabelig og rekreativ værdi. Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor den blev vedtaget.

Formål og grundprincipper

Ramsar‑konventionen bygger på princippet om wise use — altså bæredygtig og klog forvaltning af vådområder, så deres økologiske funktioner og værdier bevares både for naturen og for mennesker. Konventionen søger at fremme internationalt samarbejde om beskyttelse, restaurering og bæredygtig anvendelse af vådområder.

Hvad er et Ramsar‑område?

Et Ramsar‑område er et vådområde, som et land har udpeget og indberettet til konventionens internationale liste, fordi det har særlig betydning. Typer af vådområder omfattet kan være:

  • ferske søer og floder
  • marskområder og sumpe
  • råder (peatlands) og moser
  • kystlaguner, estuarier og tidevandsområder
  • mangrove‑skove og tidevandsmarsk
  • kunstigt skabte vådområder som vådområde‑reservoirer og rismarker med naturværdi

Kriterier for udpegning

Et område udpeges til Ramsar‑listen, når det opfylder ét eller flere af konventionens kriterier. Disse kriterier omfatter blandt andet, om området:

  • repræsenterer en unik eller typisk vådområdestype i en region
  • understøtter truede, sårbare eller sjældne arter og levesteder
  • er vigtigt som fouragerings‑, yngle‑ eller rasteplads for vandfugle
  • bidrager væsentligt til biodiversitet og økologiske processer

Forpligtelser for medlemslandene

De lande, der har tiltrådt konventionen (partier), forpligter sig til bl.a.:

  • at udpege og beskytte egnede vådområder som Ramsar‑områder
  • at fremme bæredygtig anvendelse af alle deres vådområder
  • at bevare områders økologiske karakter og rapportere ændringer
  • at samarbejde internationalt om vådområder, særligt når arter og vandveje krydser grænser

Værktøjer og mekanismer

Ramsar‑sekretariatet og dens netværk tilbyder støtte gennem vejledning, kapacitetsopbygning og teknisk rådgivning. Vigtige værktøjer i konventionen er blandt andet:

  • Ramsar‑listen — den officielle liste over udpegede vådområder
  • Montreux‑registeret — en særlig liste over Ramsar‑områder, hvis økologiske karakter er truet, og som har behov for prioriteret indsats
  • Wise use‑principperne — vejledning i bæredygtig forvaltning

Betydning for natur, klima og samfund

Vådområder leverer mange økosystemtjenester: de holder på vandet, reducerer oversvømmelser, renser vand, oplagrer kulstof og understøtter fiskeri og friluftsliv. Derfor er beskyttelse og restaurering af vådområder også et vigtigt bidrag til klimaindsats, biodiversitetsmål og lokal velfærd.

Internationalt samarbejde og lokal handling

Ramsar‑konventionen kombinerer internationalt regelsæt og netværk med lokal forvaltning. Effektiv beskyttelse kræver ofte samarbejde mellem myndigheder, lokale samfund, forskere og NGO'er. Mange lande integrerer Ramsar‑principper i national lovgivning, planlægning og naturforvaltning.

Hvordan kan man engagere sig?

Private borgere, foreninger og kommuner kan bidrage ved at:

  • deltage i lokal overvågning og restaureringsprojekter
  • støtte naturvenlige landbrugs- og fiskeripraksisser
  • spredere viden om vådområders værdi og behov for beskyttelse

Ramsar‑konventionen er dermed et centralt redskab for at sikre, at vådområder bevares, genoprettes og bruges på en måde, så både naturen og mennesker nyder godt af deres mange funktioner — både nu og i fremtiden.

  RAMSAR-logo  Zoom
RAMSAR-logo  

Konvention

Konventionen blev udarbejdet og vedtaget af 18 lande på et møde i Ramsar den 2. februar 1971. Den trådte i kraft den 21. december 1975.

Ramsar-listen over vådområder af international betydning omfatter nu 1.888 områder, som kaldes Ramsar-lokaliteter, og som dækker ca. 1.853.000 km². Dette er steget fra 1 021 lokaliteter i 2000. Det land, der har flest lokaliteter, er Det Forenede Kongerige med 168 lokaliteter. Det land med det største område med vådområder på listen er Canada med over 130 000 km², herunder Queen Maud Gulf Migratory Bird Sanctuary på 62 800 km².

Der er nu 159 lande, der har tilsluttet sig konventionen. Landene mødes hvert tredje år som konferencen af de kontraherende parter (COP). Det første møde blev afholdt i Cagliari, Italien, i 1980. Der blev vedtaget ændringer til den oprindelige konvention i Paris (1982) og Regina (1987).

Der er et stående udvalg, et videnskabeligt bedømmelsespanel og et sekretariat. Hovedkvarteret ligger i Gland, Schweiz, og deles med IUCN.

 

Liste over kontraherende parter

Albanien, Algeriet, Argentina, Armenien, Australien, Østrig, Aserbajdsjan, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Belarus, Belgien, Belize, Benin, Bermuda, Bolivia, Bosnien-Hercegovina, Botswana, Brasilien, Bulgarien, Burkina Faso, Burundi, Cambodja, Canada, Chile, Kina, Colombia, Comorerne, Republikken Congo, Costa Rica, Elfenbenskysten, Costa Rica, Kroatien, Cuba, Cypern, Tjekkiet, Tchad, Tchad, Elfenbenskysten, Kroatien, Cuba, Den Demokratiske Republik Congo, Danmark, Djibouti, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, Ækvatorialguinea, Estland, Finland, Frankrig, Gabon, Gambia, Georgien, Georgien, Ghana, Grækenland, Guatemala, Guinea, Guinea, Guinea-Bissau, Honduras, Hongkong, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Israel, Italien, Island, Jamaica, Japan, Jordan, Kenya, Kenya, Kirgisistan, Tyskland, Ungarn, Island, Indonesien, Iran, Irland, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jordan, Kirgisistan, Tjekkiet, Cypern, Letland, Libanon, Liberia, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madagaskar, Malawi, Malaysia, Mali, Malta, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Moldova, Monaco, Monaco, Mongoliet, Marokko, Namibia, Nepal, New Zealand, Nicaragua, Niger, Nigeria, Norge, Pakistan, Palau, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Peru, Filippinerne, Polen, Portugal, Nordmakedonien, Nederlandene, New Zealand, Nigeria, Pakistan, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Peru, Filippinerne, Polen, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien, Rusland, Saint Lucia, Senegal, Serbien, Sierra Leone, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Sri Lanka, Surinam, Sverige, Schweiz, Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Thailand, Togo, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Ukraine, Det Forenede Kongerige, USA, Uruguay, Usbekistan, Venezuela, Vietnam, Zambia, det tidligere USSR.

Nye kontraherende parter: Antigua og Barbuda (02.10.05), Kap Verde (18.11.05), Den Centralafrikanske Republik (05.04.06), Irak (17.02.08), Kasakhstan (15.01.07), Lesotho (01.11.04), Marshalløerne (13.11.04), Montenegro (succ. 03.03.06.06), Mozambique (03.12.04), Myanmar (17.03.05), Rwanda (01.04.06), Samoa (06.02.05), Seychellerne (22.03.05), Sudan (07.05.05), Turkmenistan (03.07.09), De Forenede Arabiske Emirater (29.12.07), Yemen (08.02.08).

 


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3