Vådområde

Vådområde typer

• En mose eller moskeg er sur tørvejord (tørvemose).
• En hede var oprindeligt det samme som en mose, men er blevet forbundet med denne jordtype på bakketoppene.
• En moss er en højmose i Skotland
• En mose er et ferskvandstørvemoseområde med kemisk basisk (dvs. alkalisk) grundvand. Det betyder, at det indeholder en moderat eller høj andel af hydroxylioner (pH-værdi over 7).
• En carr er en mose, der har udviklet sig så meget, at den kan bære træer. Det er et europæisk begreb, der hovedsagelig anvendes i den nordlige del af Det Forenede Kongerige.
• En ferskvandssump er først og fremmest kendetegnet ved sin åbenhed med kun lavtvoksende eller "emergente" planter. Den kan have græsser, siv, siv, rør, typhas, siv og andre urteagtige planter (eventuelt med lavtvoksende træagtige planter) i en sammenhæng med lavt vand. Det er en åben form for mose. Fennerne i det østlige England var netop et sådant vådområde.
• En kystnær (salt)sump har typisk meget salt vand, enten direkte fra havet eller en blanding af saltvand og ferskvand. Saltmarskerne kan være knyttet til flodmundinger og langs vandveje mellem kystnære barriereøer og den indre kyst. Planterne i denne type marsk kan spænde fra siv i let brakvand (saltvand) til særligt hårdføre saltgræsser (salicornia) på ellers nøgent havslam. Mange planter i saltmarsken har udviklet sig til at leve under sådanne saltholdige forhold med særlige tilpasninger. Saltmarskerne kan omdannes til menneskelig brug som græsningsarealer (saltning) eller til saltproduktion (salterier).
• En sump er et vådområde med mere åben vandoverflade og dybere vand end en mose. I Nordamerika bruges "sump" om vådområder, der er domineret af træer og træagtige buske snarere end af græs og lave urter. Denne skelnen gælder ikke nødvendigvis i andre områder, f.eks. i Afrika, hvor sumpe kan være domineret af papyrus i stedet for træer. En sump kan også beskrives ud fra de dominerende planter, der vokser i den. For eksempel: En mangrovesump eller mangal er et salt- eller brakvandsmiljø, der domineres af mangrovetræer. Et vådområde med papirbark er et fersk- eller brakvandsmiljø, der domineres af Melaleuca-træet.
• En dambo er en lavvandet, græsdækket lavning i det centrale og sydlige Afrika. Den er vandmættet i regntiden og danner sædvanligvis hovedvandløbet til en bæk eller flod. Den er sumpet i kanterne og ved hovedvandløbet, men kan være sumpet i midten og nedstrøms.
• En bayou eller slough er betegnelser for en sump i det sydlige USA med en bæk, der løber gennem den. I en indiansk mangrovesump ville man kalde den en bæk.
• En tørvesumpskov er et lavtliggende tropisk eller subtropisk vådområde med tropisk eller subtropisk skov. Den producerer tørv og kaldes undertiden en sortvandssump.
• Et anlagt vådområde er skabt af mennesker for at få et stykke jord til at holde mere vand, end det ellers ville gøre naturligt. Det gør det muligt for jorden at forblive våd nok til at dyrke vådområdeplanter og ofte også at holde på vandet. De kan bl.a. bruges til at absorbere oversvømmelser (ved at holde på det ekstra vand fra oversvømmelsen), rense spildevand (hvilket planterne gør, når det snavsede vand passerer over deres rødder), forbedre levesteder for dyreliv (f.eks. ved at skabe nye hjem for sjældne fugle eller andre dyr) eller af andre menneskelige årsager.

Moser i Point Pelee, Ontario, Canada