Dinosaurer: definition, evolution, biologi og fossile opdagelser

Dinosaurer er så forskellige, at det ikke er let at finde ud af, hvad de alle har til fælles. En fornuftig liste ville omfatte mange af de træk ved skelettet, som den almindelige læser ikke er bekendt med.

Dinosaurerne var i begyndelsen små og tobenede: de gik på bagbenene. De lagde æg i reder og var både kødædere og planteædere, og vi ved nu, at fuglene er deres levende efterkommere, og det ved vi mere om senere.

Ændringer i dinosaurernes grundlæggende opbygning skete på grund af tilpasninger til forskellige livsstile. Fra starten af deres fossile optegnelser var der både planteædere og kødædere.

Dinosaurer er forenet af mindst 21 træk i deres kranier og skeletter. Disse fælles kendetegn (kaldet "synapomorphier") er grunden til, at palæontologerne er sikre på, at dinosaurerne havde en fælles oprindelse.

Men da der dukkede fossiler af dinosaurer op (tidligt i den øvre Trias), havde gruppen allerede delt sig i to store ordener, Saurischia og Ornithischia. Saurischia har bevaret den oprindelige hoftearrangement, som de har arvet fra deres Archosaur-forfædre, mens Ornithischia har en modificeret hoftekonstruktion.

A. Eoraptor, en tidlig saurischianer, B Lesothosaurus, en primitiv ornithischianer,
C Et sauriskiskisk bækken (Staurikosaurus) D Lesothosaurus bækken

Klassifikation af dinosaurer

Følgende er en forenklet liste over grupper af dinosaurer baseret på deres udvikling. Grupper med en dolk (†) ud for dem har ingen levende medlemmer.

• Dinosauria

·         Saurischia ("firbenede"; omfatter Theropoda og Sauropodomorpha)

·         Theropoda (alle tobenede; de fleste var kødædende)

·         †Herrerasauria (tidlige tobenede kødædere)

·         †Coelophysoidea (små, tidlige theropoder; omfatter Coelophysis og dens nære slægtninge)

·         †Dilophosauridae (tidlige kammede og kødædende theropoder)

·         †Ceratosauria (generelt udførligt hornede, de dominerende sydlige kødædere i kridttiden)

·         Tetanurae (betyder "stive haler"; omfatter de fleste theropoder)

·         †Megalosauroidea (tidlig gruppe af store kødædere, herunder de halvvandslevende spinosaurider)

·         †Carnosauria (Allosaurus og nære slægtninge, som Carcharodontosaurus)

·         Coelurosauria (teropoder med fjer, med en række kropsstørrelser og nicher)

·         †Compsognathidae (almindelige tidlige coelurosaurer)

·         †Tyrannosauridae (Tyrannosaurus og dens nære slægtninge)

·         †Ornithomimosauria (betyder "strudsemimikere"; for det meste tandløse; kødædere til mulige planteædere)

·         †Alvarezsauroidea (små insektædere med korte arme, der hver havde en stor klo)

·         Maniraptora (som betyder "håndtyv"; havde lange, slanke arme og fingre)

·         †Therizinosauria (tobenede planteædere med store håndkløer og små hoveder)

·         †Oviraptorosauria (for det meste tandløse; deres kost og levevis er usikker)

·         †Archaeopterygidae (små, bevingede theropoder eller primitive fugle)

·         †Deinonychosauria (lille til mellemstor, fuglelignende, med en karakteristisk tå-klo.)

·         Avialae (moderne fugle og deres uddøde slægtninge)

·         †Scansoriopterygidae (små primitive avialaner med lange tredje fingre)

·         †Omnivoropterygidae (store, tidlige korthalede avialaner)

·         †Confuciusornithidae (små tandløse avialaner)

·         †Enantiornithes (primitive flyvende avialaner, der levede i træer)

·         Euornithes (avancerede flyvende fugle)

·         †Yanornithiformes (tandede kinesiske fugle fra kridttiden)

·         †Hesperornithes (specialiserede dykkende vandfugle)

·         Aves (moderne, næbformede fugle og deres uddøde slægtninge)

·         †Sauropodomorpha (planteædere med små hoveder, lange halse og lange haler)

·         †Guaibasauridae (små, primitive, altædende sauropodomorphs)

·         †Plateosauridae (primitive, tobenede "prosauropoder")

·         †Riojasauridae (små, primitive sauropodomorphs)

·         †Massospondylidae (små, primitive sauropodomorphs)

·         †Sauropoda (meget store og tunge, normalt over 15 m lange; firbenede)

·         †Vulcanodontidae (primitive sauropoder med søjleformede arme og ben)

·         †Eusauropoda ("ægte sauropoder")

·         †Cetiosauridae ("hvalreptiler")

·         †Turiasauria (europæisk gruppe af sauropoder fra Jura og Kridt)

·         †Neosauropoda ("nye sauropoder")

·         †Diplodocoidea (kranier og haler er aflange; tænderne er typisk smalle og blyantlignende)

·         †Macronaria (kasseformede kranier; ske- eller blyantformede tænder)

·         †Brachiosauridae (langhalsede, langarmede makronarier)

·         †Titanosauria (forskelligartet; kraftig, med brede hofter; mest almindelig i slutningen af kridttiden på de sydlige kontinenter)

·         †Ornithischia ("fuglehippet"; forskellige to- og firbenede planteædere)

·         †Heterodontosauridae (små basale ornitopode planteædere/omnivorer med fremtrædende hjørnetænder)

·         †Thyreophora (pansrede dinosaurer; mest firbenede)

·         †Ankylosauria (skud som primær panser; nogle havde kølleformede haler)

·         †Stegosauria (pigge og plader som primær rustning)

·         †Neornithischia ("nye ornithischier")

·         †Ornithopoda (forskellige størrelser; to- og firbenede dyr; udviklede en tyggeform med fleksible kranier og mange tænder)

·         †Marginocephalia (havde kuppelformede udvækster på deres kranier lavet af knogle)

·         †Pachycephalosauria (tobenede med kuplet eller knoldet vækst på kraniet)

·         †Ceratopsia (firbenede dyr med frynser; mange havde også horn)

1.       

 

Arkosaurer

Arkosaurerne udviklede sig i to hovedklasser: dem, der er beslægtet med krokodiller, og dem, der er beslægtet med dinosaurer.

• Archosauria
• Pseudosuchia: klade af krokodiller og deres slægtninge.
• Avemetatarsalia: klade af dinosaurer, pterosaurer, fugle og beslægtede.
• Aphanosauria
• Ornithodira: klade af pterosaurer og dinosaurer.
• Pterosaurer
• Dinosaurer

De tidligste dinosaurer

De første kendte dinosaurer var tobenede rovdyr, der var en til to meter lange.

De tidligste bekræftede dinosaurfossiler omfatter de saurischiske ("firbenede") dinosaurer Herrerasaurus 230-220 mya, Staurikosaurus muligvis 230-225 mya, Eoraptor 231,4 mya og Alwalkeria 230-220 mya. Saturnalia, 232-225 mya, kan være en basal saurischianer eller en prosauropod. De andre er basale saurischianere.

Blandt de tidligste ornithischiske dinosaurer ("fuglehuggede") er Pisanosaurus 230-220 mya. Selv om Lesothosaurus stammer fra 199-189 mya, tyder skelettræk på, at den forgrenede sig fra Ornithischia-hovedlinjen mindst lige så tidligt som Pisanosaurus.

De tidlige saurischier lignede de tidlige ornithischier, men var forskellige fra moderne krokodiller. Saurischier adskiller sig fra ornithischier ved at bevare den oprindelige konfiguration af knogler i bækkenet (vist i et diagram ovenfor). En anden forskel ligger i kraniet: Ornithischiernes overkranie er mere solidt, og leddet, der forbinder underkæben, er mere fleksibelt. Disse træk er tilpasninger til planteædelighed; med andre ord hjalp det dem med at male vegetabilsk føde.

Dinosaurerne var en meget varieret gruppe af dyr. Der skete en adaptiv stråling. Det gjorde det muligt for dem at leve i mange økologiske nicher. Palæontologer har identificeret over 500 forskellige slægter og 1.000 arter af ikke-aviære dinosaurer. Deres efterkommere, fuglene, tæller 9.000 nulevende arter og er den mest forskelligartede gruppe af landhvirveldyr.

De største dinosaurer var planteædere (planteædere), såsom Apatosaurus og Brachiosaurus. De var de største dyr, der nogensinde har gået på tørt land. Andre planteædere, som f.eks. Iguanodon, havde særlige våben, der hjalp dem med at bekæmpe kødædere. Triceratops havde f.eks. tre horn på sit hovedskjold, Ankylosaurus var dækket af knogleplader, og Stegosaurus havde pigge på sin hale.

Kødædere var tobenede (gik på deres bagben), men ikke som vi gør. Deres krop var mere vandret og balanceret på ryggen af deres hale. Nogle var meget store, som Tyrannosaurus, Allosaurus og Spinosaurus, men nogle var små, som Compsognathus. Det var de mindre kødædere, der måske har udviklet sig til fugle. Den første fossile fugl, Archaeopteryx, havde et skelet, der lignede meget dinosauriernes skelet.

Bevægelse

Dinosaurer var oprindeligt tobenede: deres sandsynlige forfædre var små tobenede arkosaurer. Datoen for den tidlige dinosaurusslægt Eoraptor for 231,4 millioner år siden er vigtig. Eoraptor ligner sandsynligvis den fælles forfader for alle dinosaurer; dens træk tyder på, at de første dinosaurer var små, tobenede rovdyr. Opdagelsen af primitive typer fra før-dinosaurerne i lag fra den mellemste trias understøtter dette synspunkt. En analyse af deres fossiler tyder på, at dyrene faktisk var små, tobenede rovdyr.

De dinosaurer, der vendte tilbage til en firbenet stilling, beholdt alle fire ben under kroppen. Det er meget mere effektivt end øglernes spredte ben.

De store sauropoder kunne aldrig have nået så stor en størrelse uden deres søjleformede ben. En gennemgang af, hvad vi ved om dinosaurernes bevægelsesmekanik, giver et overblik over, hvad vi ved.

Varmblodet

En stor ændring i synspunktet kom i 1960'erne, da man indså, at små theropoder sandsynligvis var varmblodede. Spørgsmålet om, hvorvidt alle theropoder eller endog alle dinosaurer var varmblodede, er stadig uafklaret.

Det er nu sikkert (fra fossiler fundet i Kina: se Jehol biota), at små theropoder havde fjer. Dette passer godt med tanken om, at de var varmblodede, og at fuglenes oprindelse kan spores tilbage til en linje af små theropoder.

Aktivitet

Varmblodede dyr har et højt stofskifte (de bruger maden hurtigere). De kan være mere aktive og i længere tid end dyr, der er afhængige af omgivelserne til opvarmning. Derfor førte tanken om varmblodede dinosaurer, der var isoleret af fjer, til den idé, at de var mere aktive, intelligente og hurtigere løbere, end man tidligere havde troet.

De almindelige palæontologer har fulgt denne opfattelse for små theropoder, men ikke for større planteædere. Da vi ved, at størrelsen af en Stegosaurus' hjerne var på størrelse med en valnød, er der god grund til at tro, at dens intelligens var begrænset.

Begrænsninger

På trods af deres store succes over en lang periode var der livsstile, som dinosaurerne aldrig udviklede. Ingen af dem udviklede sig nogensinde til at leve udelukkende i vand, som mange pattedyr gør, selv om Spinosaurus var halvt vandlevende. De dominerede aldrig den lille terrestriske niche. Gennem hele Mesozoikum var de fleste små hvirveldyr pattedyr og øgler.

Udryddelserne i slutningen af kridttiden blev forårsaget af en eller flere katastrofale hændelser som f.eks. massive asteroide- eller meteoritnedslag (som Chicxulub-slaget) eller øget vulkansk aktivitet.

Flere nedslagskratere og massiv vulkansk aktivitet, som f.eks. i Deccan Traps i Indien, er blevet dateret til det omtrentlige tidspunkt for udryddelsen. Disse geologiske begivenheder kan have reduceret sollyset og hindret fotosyntesen, hvilket har ført til en massiv forstyrrelse i Jordens økologi.

Overlevede nogen landdinosaurer den store uddøen? Der er fundet adskillige fossiler i Hell Creek-formationen omkring 40.000 år efter K/T-udryddelsen. Mange forskere afviser, at "palæocæne dinosaurer" er omdannede, dvs. at de er skyllet ud fra deres oprindelige steder og derefter begravet igen i meget senere sedimenter. Et associeret skelet (f.eks. mere end én knogle fra samme individ) fundet over K/T-grænsen ville være overbevisende, men der er ikke rapporteret om sådanne fund.

"...Drager fra den første tid,
der tangerer hinanden i deres slim". Tennyson, In Memoriam, 1849.

Bøger om dinosaurer har været populære, især blandt børn, men også voksne har haft glæde af denne type bøger. I edwardiansk tid skrev Arthur Conan Doyle en roman om et plateau fyldt med dinosaurer, som han kaldte Den forsvundne verden.

Jurassic Park i 1990 indledte en ny fase i dinosaurernes populærkultur.

Roman- og filmatiseringer

• Jurassic Park (roman), en roman fra 1990 af Michael Crichton
• Jurassic Park (film), filmatisering fra 1993, instrueret af Steven Spielberg, baseret på romanen
• Den forsvundne verden: Jurassic Park (1997), den anden film i serien
• Jurassic Park III (2001), den tredje film i serien

• Liste over dinosaurer
• Dinosaurers hjerner og intelligens
• For "dinofugle", se fuglenes oprindelse
• K/T uddøen

• Bakker, Robert T. 1986. The Dinosaur Heresies: nye teorier, der løser mysteriet om dinosaurerne og deres uddøen. New York: Morrow. ISBN 0-688-04287-2
• Farlow J.O. og Brett-Surman M.K. (red.) 1997. The Complete Dinosaur. Indiana University Press. ISBN 0-253-33349-0
• Holtz, Thomas R. Jr. 2007. Dinosaurer: den mest komplette, opdaterede encyklopædi for dinosaurelskere i alle aldre. New York: Random House. ISBN 978-0-375-82419-7
• Paul, Gregory S. 2000. The Scientific American book of dinosaurs. New York: Martin's Press. ISBN 0-312-26226-4
• Weishampel, David B; Dodson, Peter og Osmólska, Halszka (eds) 2004. The Dinosauria. 2. udgave, Berkeley: University of California Press. ISBN 0-520-24209-2