Avemetatarsalia (som betyder "fugletæer") er en kladebetegnelse, der blev fastlagt i 1999 for alle arkosaurer i kronegruppen, som er tættere på fugle end på krokodiller. Et alternativt navn er Panaves, eller "alle fugle", hvilket betyder alle dyr, levende eller uddøde, som er tættere beslægtet med fugle end med krokodiller.

Medlemmerne af denne gruppe er grundlæggende dinosaurerne (herunder fugle), pterosaurerne og nogle tidligere dyr, som er lidt svære at placere. De er den ene fløj af Archosaurerne, den anden er Crurotarsierne.

Definition og navn

Navnet Avemetatarsalia kombinerer "ave" (fugl) og "metatarsalia" (knogler i mellemfoden), og henviser til en række fælles træk i fodens bygning hos gruppens medlemmer. Betegnelsen afgrænser en stor evolutionær linje inden for arkosaurerne—de arter, der er mere nært beslægtet med moderne fugle end med krokodiller. Alternativet Panaves bruges ofte i phylogenetiske analyser og betyder "alle fugle og deres nærmeste slægtninge".

Hovedgrupper

De vigtigste grupper inden for Avemetatarsalia er:

  • Dinosaurerne — inklusive både de ikke-fugle dinosaurer (som theropoder, sauropodomorpher og ornithischier) og de moderne fugle (fugle), som er overlevende dinosaurer.
  • Pterosaurerne — flyvende reptiler, som levede fra sen Trias til slut Krittiden og udviser tilpasninger til aktiv flyvning.
  • En række tidlige, fossile former som ofte omtales som "basale avemetatarsaliere" — disse har blandede træk og hjælper forskere med at forstå overgangen fra små terrestriske arkosaurer til fuldt endelige dinosaurer og pterosaurer.

Kendetegn

Avemetatarsalia adskiller sig fra crurotarsale arkosaurer (krokodillelinien) ved en række anatomiske træk. Nogle af de mest bemærkelsesværdige er:

  • Ændringer i fodens og anklens knoglestruktur, som ofte gav en mere oprejst, digitigrad gangart (stående på tæerne) og bedre evne til hurtig bevægelse.
  • Lettere, stærkt modificerede lemmer hos pterosaurer og fugle til flyvning; hos mange theropoder ses træk, der senere udviklede sig til fjer og lidt efter lidt til fuglenes vinger.
  • Ændringer i bækkenet, kraniet og kæbestrukturer, som afspejler forskellige ernæringsstrategier og livsmåder.
  • I mange linjer ses øget hjernekasse-størrelse og sanselig udvikling, især hos de grupper, der ledte til fuglene.

Fossil- og evolutionær historie

Avemetatarsalia opstod i den sene trias, for omkring 230–240 millioner år siden. De tidligste repræsentanter var små, tobenede rovdyr eller altædere, som senere radiationsudviklede sig til de meget forskellige grupper vi kender: de kæmpestore sauropoder, de hurtige theropoder, de pansrede ornithischier, og de flyvende pterosaurer.

En række vigtig fossilfund—inklusive overgangsformer med primitive fjer eller fjerlignende strukturer—har vist, hvordan fjer udviklede sig og gradvis blev omdannet til strukturer til termoregulering, display og endelig til aktiv flugt i fuglenes stamlinje. Den enorme diversitet i Krittiden kulminerede for mange grupper, men samtidig oplevede Avemetatarsalia store udryddelser ved massedøden i slutningen af Krittiden, hvor alle pterosaurer og ikke-fugle dinosaurer forsvandt.

Betydning i dag

I dag er fuglene (fugle) de eneste overlevende medlemmer af Avemetatarsalia, og de udgør en af de mest artsrige og udbredte grupper af hvirveldyr på Jorden. Studiet af Avemetatarsalia er centralt for forståelsen af dyrenes evolutionære historie, især overgangen til flyvning, udviklingen af fjer og de mange økologiske nicher, gruppen indtog i mesozoikum.

Forskning og taksonomi

Klassificeringen af avemetatarsaliere ændrer sig løbende i takt med nye fossilfund og nye metoder i phylogenetisk analyse. Debatten om afgrænsning af undergrupper og om enkelte fossile taxa bør placeres som basale medlemmer eller som egentlige dinosaurer/pterosaurer fortsætter, og hver ny opdagelse kan give væsentlig ny indsigt i kladens tidlige evolution.

Samlet set repræsenterer Avemetatarsalia en bred og biologisk vigtig gruppe af arkosaurer—fra tidlige små terrestriske former til de moderne fugle, der i dag præger land-, sø- og luftøkosystemer verden over.