Fossiler – Definition, dannelse, typer og eksempler
Lær om fossiler: definition, dannelse, typer og eksempler – fra knogler og skaller til forstenet træ og rav. Grundig guide til palæontologi og palæobiologi.
Et fossil er resterne eller sporene af en gammel levende ting, bevaret i jordens lag gennem geologisk tid.
Hvor findes fossiler?
Fossiler af dyr, planter eller protister findes først og fremmest i sedimentære bjergarter som kalksten, skifer og sandsten. Disse bjergarter dannes ved aflejring af partikler i hav, søer, floder eller stille vandmiljøer, hvor døde organismer hurtigt kan blive dækket til og beskyttet mod nedbrydning.
Hvordan dannes fossiler?
I et typisk fossil er kroppens form bevaret, men de oprindelige molekyler, som kroppen bestod af, er ofte blevet erstattet af et uorganisk materiale som f.eks. calciumcarbonat (CaCO3) eller silica (SiO2). Processen, hvor organismens væv langsomt udfyldes eller erstattes af mineraler, kaldes mineralisering eller forstening. Resultatet føles som og er lavet af sten.
Ud over mineralisering findes flere andre fossiliseringsmåder:
- Stemplede aftryk (molds og casts): Et negativt aftryk (mold) i sediment kan senere blive udfyldt med mineraler og danne et positivt aftryk (cast).
- Karbonisering: Bløde dele efterlader et tyndt, sort kulstoflag i sedimentet — almindeligt for blade og bløde organismer.
- Permineralisering: Porer og hulrum i træ eller knogle fyldes med mineralholdigt vand, som aflejrer mineraler og hårdner.
- Bevarelse i rav, is eller tjære: Nogle små organismer og bløde væv kan bevares næsten intakte i rav (f.eks. insekter), i permafrost eller i tjærelag.
- Subfossiler: Delvist nedbrudte rester, som endnu ikke er fuldt forstenede, men som kan bevare organisk materiale og DNA.
Hvilke organismer fossiliserer bedst?
Nogle organismer fossiliserer langt lettere end andre. De mest almindelige fossiler kommer fra organismer med hårde, kalkholdige eller kitinøse dele. Eksempler:
- Kalke skaller fra bløddyr som muslinger og snegle.
- Skaller og skeletter fra brachiopoder (lampeskaller).
- Eksoskeletter fra leddyr og skeletdele fra hvirveldyr (knogler, tænder).
Organismer med blødt legeme kan dog også fossiliseres under særlige betingelser, fx i iltfattige miljøer eller ved hurtig begravelse. Et berømt eksempel er Ediacaran-biotaen, hvor bløde flade organismer er bevaret som aftryk i sediment.
Typer af fossiler
- Kropsfossiler: Selve dele af organismen — knogler, tænder, skaller, træ, eksoskeletter.
- Sporfossiler (ichnofossiler): Aftryk efter adfærd, fx fodspor, gange, borehuller og store fodspor fra dinosaurer.
- Imprints og aftryk: Flade indtryk i mudder eller aske, der viser form og overfladestruktur.
- Amberbevarelse: Organismer fanget i harpiks (rav) kan bevare meget fine detaljer som hår og mikrostruktur.
- Mikrofossiler: Meget små fossiler som foraminiferer, diatomer og pollen, vigtige for aldersbestemmelse og miljørekonstruktion.
Eksempler
De mest kendte fossiler for den brede offentlighed er fossilerne af de gigantiske, forhistoriske dinosaurer. De fossiliserede knogler og spor fra disse enorme, gamle krybdyr kan ses på mange naturhistoriske og geovidenskabelige museer.
Andre velkendte fossiler omfatter trilobitter, ammoniter, koraller, foraminiferer og fossile planter som forstenet træ. Fossilholdige organismer har også været medvirkende til dannelsen af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas – disse stammer fra stor ophobning og omdannelse af organisk materiale over millioner af år.
Hvad påvirker, at noget bliver til et fossil?
Der er flere faktorer, der øger chancen for fossilisation:
- Hurtig begravelse, som beskytter mod nedbrydning og ådselsædere.
- Iltfattige (anoxiske) forhold, der hæmmer bakteriel nedbrydning.
- Hårde dele (skaller, knogler) som er modstandsdygtige overfor forvitring.
- Stabile geologiske forhold, hvor lagene ikke omformes for meget af varme og tryk.
Der er også en fossiliseringstendens (taphonomic bias): rock- og miljøtyper samt organismers anatomi gør, at visse grupper oftere bevares end andre, hvilket kan farve vores opfattelse af fortidens liv.
Studiet af fossiler
Geologers og biologers studier af fossiler kaldes palæontologi. Når man sætter fossile organismer ind i deres økologiske sammenhæng og forsøger at forstå funktion og adfærd, taler man ofte om palæobiologi. Disse discipliner bruger fossiler til at rekonstruere evolutionære linjer, gamle økosystemer og tidligere klimaer.
Hvordan daterer man fossiler?
Fossiler dateres med to hovedmetoder:
- Relativ datering: Ved stratigrafi fastslås hvilken lagfølge et fossil ligger i. Index-fossiler (arter med kort tidsudbredelse og bred geografisk fordeling) bruges til at sammenligne lag.
- Absolut datering: Radiometriske metoder (fx 14C for yngre organisk materiale eller uran-bly, kalium-argon for ældre lag) giver talmæssige aldersskøn.
Begge metoder kombineres ofte for at give et mere sikkert aldersbillede.
Hvorfor er fossiler vigtige?
- De dokumenterer livets udvikling og evolutionære forandringer gennem tid.
- De hjælper med at rekonstruere gamle klimaer, havniveauer og miljøforhold.
- De anvendes i stratigrafi og geologisk kortlægning, fx ved olie- og minedrift.
- Bevarede biomolekyler og DNA-rester i visse subfossiler giver indsigt i genetik og populationers historie.
Eksempler på fossiler er knogler, skaller, eksoskeletter, stenaftryk af dyr eller mikrober, genstande bevaret i rav, hår, forstenet træ, olie, kul og DNA-rester.
Fossil græshoppe fra den tidligste øvre kridttid, ~95 millioner år siden, Santana Formation, Brasilien
En myg og en flue fanget i rav
Nedre proterozoiske stromatolitter fra Bolivia, Sydamerika. Disse blev produceret af cyanobakterier. Poleret lodret snit gennem klippe
Tre små ammonitfossiler, hver ca. 1,5 cm i diameter
Et fossil af en trilobit, der levede for ca. 444 millioner år siden
Menneskelige anvendelser
Mennesket har fundet mange anvendelsesmuligheder for fossiler. Nogle fossiler findes og sælges for penge, f.eks. i Marokko, hvor fossiler af ammonitter, dinosaurer og hajer er eksempler herpå. Andre fossiler, som f.eks. dem i Tamiami-formationen, bruges til at bygge veje. Nogle steder bruges fossiler som mulch - et materiale, der bruges til at dække jorden. Nogle fossiler bruges som markør til at bestemme formationen .
Nogle fossiler anvendes som brændstof, og disse fossiler kaldes fossilt brændstof.
Særligt bevaringsværdige steder
Der er nogle steder, hvor man har fundet fossiler med bemærkelsesværdige detaljer eller i stort antal. Palæontologer kalder disse steder for Lagerstätten. La Brea-tjæregravene i Los Angeles er et sådant sted. Det samme gælder kalkstensbruddene i Solnhofen i Bayern.
Et meget vigtigt sted er Burgess-skiferen, der er kendt for sine mange vigtige fund
Typer af fossiler
Mikroskopiske eller meget små fossiler kaldes "mikrofossiler", mens større, makroskopiske fossiler - som f.eks. muslingeskaller og pattedyr - kaldes "makrofossiler". Natursten, der ligner fossiliserede organismer, men som slet ikke er fossiler, kaldes "pseudofossiler".
Selv om de fleste fossiler er dannet af de hårde dele af organismer, findes der også indirekte tegn på forhistorisk liv. Eksempler som f.eks. ormespor eller dyrs fodspor er ret almindelige. De er kendt som sporfossiler. Fossiliserede ekskrementer, fæces eller gødning er kendt som koprolitter. Kemiske spor af forhistoriske organismer kaldes et kemofossil. Genstande, der er fremstillet af forhistoriske mennesker, kaldes artefakter.
Selv når resterne af bløddyr er forsvundet, kan der være aftryk, skimmelsvampe eller kulstofspor, som forbliver permanent. I særlige tilfælde har vi altså fossiler selv af små, bløde hvirvelløse dyr.
Nogle gange opstår et fossil som følge af tørhed (udtørring), frysning eller fyrreharpiks. Mumificerede dyr, isdækkede uldne mammutter og insektfyldt rav er eksempler på sådanne fossiler.
Levende fossiler er imidlertid slet ikke fossiler. De er i stedet moderne organismer, som meget nøje ligner deres forhistoriske forfædre for mange millioner år siden. Ginkgo træet, coelacanth og hestesko krabben er gode eksempler herpå.
Tidlig meddelelse om fossiler
Mange før-videnskabelige folk bemærkede fossiler, men ikke alle troede, at de var rester af levende væsener. Måske var den første, der efterlod sig en optegnelse af sine tanker, den antikke græske filosof Xenophanes (ca. 570 f.Kr.-470 f.Kr.).p387 Hans ideer blev rapporteret af senere forfattere:
"Der findes skaller midt i landet og på bjergene. I stenbruddene i Syrakus er der fundet aftryk af en fisk og tang; på Paros er der fundet aftryk af et laurbærblad i dybden af en sten, og på Malta er der fundet aftryk af havdyrs fladtrykte form [af havdyr]. Disse, siger han, blev dannet, da alt for længe siden var dækket af mudder, og aftrykket tørrede ud i mudderet". Guthrie s387
Disse idéer blev genopdaget i det 17. århundrede i Europa. Nicolas Steno i Holland og Robert Hooke ved Royal Society i London skrev og holdt foredrag om fossiler. I det 18. århundrede begyndte man at indsamle fossiler, og man begyndte at tænke seriøst over geologi. I det 19. århundrede blev geologien en moderne videnskab, og fossiler spillede en rolle i evolutionsteorien.
Relaterede sider
- Udryddelse
- Udvikling
- Palæontologi
- Jordens historie
- Liste over uddøende begivenheder
- Lagerstätten
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et fossil?
A: Et fossil er resterne eller sporene af en gammel levende ting, som er blevet mineraliseret eller forstenet (bogstaveligt talt forvandlet til sten). Det kan være knogler, skaller, exoskeletter, stenaftryk af dyr eller mikrober, genstande bevaret i rav, hår, forstenet træ, olie, kul og DNA-rester.
Spørgsmål: Hvordan dannes fossiler?
A: Fossiler dannes, når kroppen af et gammelt levende væsen er bevaret, men de oprindelige molekyler, som kroppen bestod af, er blevet erstattet af et uorganisk materiale som f.eks. calciumcarbonat (CaCO3) eller silica (SiO2).
Sp: Hvilken type organismer findes oftest som fossiler?
A: De mest almindelige fossiler er dem, der er efterladt af organismer, som producerer hårde materialer som bløddyr (muslinger og snegle) og brachiopoder (lampeskaller).
Spørgsmål: Er der eksempler på, at der findes fossiler af blødkødede organismer?
A: Ja. Organismer med blødt legeme kan fossiliseres under særlige omstændigheder - f.eks. biota fra Ediacaran.
Spørgsmål: Hvad undersøger man, når man ser på fossiler?
A: Folk, der studerer fossiler, kaldes palæontologer. Hvis de sætter levende væsener ind i deres økologiske sammenhæng, kaldes det palæobiologi.
Spørgsmål: Er der nogle berømte eksempler på fossiler?
A: Ja. De mest kendte fossiler for den brede offentlighed er de gigantiske forhistoriske dinosaurer - deres forstenede knogler og spor kan ses på mange museer rundt om i verden.
Søge