Iguanodon er en slægt af ornithopode dinosaurer fra den nedre kridttid, kendt fra fund i Europa, Nordamerika, Afrika og Asien. De ældste kendte eksemplarer levede for cirka 125–126 millioner år siden (Early Cretaceous, ofte Barremian–Aptian). Iguanodon var typisk et stort til meget stort planteædende dyr; nogle individer nåede op på flere meters længde (op til omkring 8–10 m i de største skøn) og vejede formodentlig flere tons, mens mindre arter var mere moderat bygget.
Iguanodon blev opdaget i 1822 og beskrevet tre år senere af den engelske geolog Gideon Mantell. Navnet betyder "iguana-tand", fordi de første fundne tænder mindede om en stor leguan. Efter Megalosaurus den var Iguanodon en af de første dinosaurer, der fik et officielt navn; sammen med Megalosaurus og Hylaeosaurus indgik den i de tidligste overvejelser om, hvad der senere blev defineret som Dinosauria. Opdagelsen og de efterfølgende tolkninger spillede en væsentlig rolle i den tidlige palæontologis historie.
Udseende og anatomiske kendetegn: Iguanodon havde en lang krop, kraftige bagben og relativt korte, robuste forben. Kræften var udstyret med tænder egnede til at mose plantemateriale, og der fandtes et stærkt, spidst element på hver hånd — den berømte "tommespids". Denne spids tolkes som et forsvars- og/eller griberedskab, men dens nøjagtige funktion kan have varieret mellem arter. Forbenenes fingre bar også bredere, hoveagtige negle, hvorved forbenene kunne understøtte vægt ved firebenet gang, mens dyret også kunne løbe eller stå på bagbenene.
Adfærd, føde og bevægelse: Iguanodon var en planteæder. Tandopbygningen og slibespor på tænderne tyder på effektiv bearbejdning af fiberrigt plantemateriale, sandsynligvis bar blade fra bregner, cykader og nydannede blomsterplanter i kridttidens flora. Bevægelsesmæssigt var det sandsynligvis facultativt bipedalt — det kunne både gå på fire ben ved moderat tempo og rejse sig på bagbenene for at bevæge sig hurtigt eller nå føde i højere vegetation. Der er også tegn på social adfærd: store koncentrationer af Iguanodon-skeletter (fx Bernissart‑fundene i Belgien) antyder, at de levede i flokke eller grupper.
Vigtige fossilfund og historiske rekonstruktioner: Vigtig viden om Iguanodon kom fra flere omfattende fund, især den store klynge af næsten komplette skeletter fra Bernissart (Belgien), fundet i 1878. Disse eksemplarer gjorde det muligt for palæontologer som Louis Dollo at opstille detaljerede skeletter og korrigere tidligere fejltolkninger. Et klassisk eksempel er den tidlige fejltolkning af tommespidsen som en næsehornslignende næsehorn på nogle af de første rekonstruktioner (fx Crystal Palace-modellerne), en idé der senere blev tilbagevist, da håndens anatomi blev bedre forstået.
Taksonomi og artssammenhænge: Slægten har historisk været et "affaldsnavn" for mange forskellige ornithopoder, og taksonomien har derfor gennemgået betydelige revisioner. I dag betragtes flere tidligere tildelte arter som navngivet på usikre grundlag eller er blevet flyttet til andre slægter (fx Mantellisaurus). Den bedst kendte og sikrest anerkendte art er Iguanodon bernissartensis, opkaldt efter Bernissart‑fundet. Iguanodon placeres i den bredere gruppe Iguanodontia, som er tættere beslægtet med de senere hadrosaurer ("andekæbe-dinosaurer") end med mere primitive ornithopoder, men præcis slægtsforhold og artsafgrænsninger undersøges fortsat, efterhånden som nye fund og metoder (fx CT-scanning og kladistiske analyser) forbedrer forståelsen.
- Bemærkelsesværdige kendetegn: tommespids (forsvar/gribning), kraftige bagben, tænder til mosning af plantemateriale.
- Kendt fra: talrige fund i Europa (især Belgien og Storbritannien) samt indikationer fra andre kontinenter.
- Historisk betydning: en af de første navngivne dinosaurer og central i udviklingen af palæontologi som videnskab.
Samlet set er Iguanodon både et biologisk vigtigt dyr for forståelsen af ornithopodernes evolution og et kulturelt ikon i dinosaurhistorien. Nye fund og analyser gør, at vores billede af slægten stadig nuanceres: både i forhold til anatomi, levevis og slægtsskabsforhold inden for dinosaurernes store mangfoldighed.


