Bækken (pelvis): Anatomi, knogler og funktion hos mennesket
Bækken (pelvis): Grundig gennemgang af menneskets anatomi, hofte- og korsben, muskler, knogler og funktioner — beskyttelse af organer og betydning for bevægelse.
Bækkenet (flertal: pelves) er den del af hvirveldyrenes krop, som benene sidder fast på. Begrebet bruges både om den nederste del af menneskekroppen mellem maven og lårene og om de knogler, der udgør denne region.
Anatomi og knogler
Bækkenet ligger i den nederste ende af rygsøjlen og består af flere knogler, der er samlet til en stærk ring. De vigtigste knogler er:
- Hoftebenet (os coxae), som dannes ved sammenvoksning af tre dele: ilium, pubis og ischium. Hoftebenet er parret (venstre og højre) og danner lateralt acetabulum, den ledskål hvor lårbenet (femur) hæfter.
- Korsbenet (sacrum) — en trekantet knogle, dannet af sammenvoksede ryghvirvler, som forbinder rygsøjlen med hoftebenene.
- Halebenet (coccyx) — små sammenvoksede hvirvler bagtil under korsbenet.
Original opdeling af hoftebenet:
1. Hoftebenet lavet af:
- Den øverste del er ilium
- Den midterste del kaldes pubis
- Den nederste del kaldes ischium
2. Korsbenet
3. Stivbenet
Led, ledbånd og stabilitet
De vigtigste led i bækkenringen er sacroiliacaleddet mellem korsbenet og ilium samt symfysen (sammenføjningen mellem de to pubiske knogler) fortil. Leddene holdes sammen af stærke ledbånd, f.eks. de sacroiliacale ledbånd, sacrospinous- og sacrotuberale ligamenter samt ligamenter omkring symfysen. Disse strukturer giver både stabilitet og en vis bevægelighed, som er nødvendig ved gang, løb og fødsel.
Muskler og bindevæv
Musklerne, der hæfter til bækkenets knogler, har flere funktioner:
- Pelvic floor (bækkenbunden) — et lag af muskler (fx m. levator ani og m. coccygeus), som støtter de indre organer og hjælper med kontinens (kontrol af blære og tarm).
- Hofte- og lårmuskler — bl.a. glutealmusklerne, iliopsoas og hasemuskler, som er vigtige for stående stilling, gang og løb. Mange af disse har deres udspring eller insertion på ilium, ischium eller pubis.
- Sener og bindevæv forbinder musklerne til knoglerne og bidrager til stabilitet.
Funktion
Bækkenets funktioner omfatter:
- Vægtføring og kraftoverførsel: Bækkenet overfører kropsvægten fra rygsøjlen til de nederste ekstremiteter ved stående og gang.
- Beskyttelse af organer: Bækkenringen beskytter organer i fordøjelse og reproduktion samt store blod- og nervebaner.
- Fødsel: Hos kvinder tillader bækkenets form og elasticitet under graviditet og fødsel passage af barnet gennem fødselsvejen.
- Bevægelse: Samspillet mellem led, ledbånd og muskler muliggør bevægelser som fleksion, ekstension, abduktion og rotation af hoften.
Forskelle mellem kønnene
Der er betydelige anatomiske forskelle på mandens og kvindens bækken. Generelt gælder for kvinder:
- Et bredere og kortere bækken med et større indgangsparti (pelvic inlet) og udgangsparti (pelvic outlet).
- En bredere subpubisk vinkel (vinklen mellem de to pubiske grene) og mere udstående iliac-vinger.
- Disse forskelle er tilpasset fødsel, hvor barnet skal passere gennem bækkenet.
Klinisk betydning
Bækkenet er relevant i mange medicinske situationer:
- Bækkenfrakturer: Kan opstå ved fald, trafikulykker eller kraftige traumer og kan være alvorlige pga. blødning og organskade.
- Bækkenbundsproblemer: Svækkelse af bækkenbunden kan føre til inkontinens eller organprolaps (fremfald af blære, livmoder eller tarm).
- Smerter fra sacroiliacalleddet: Dysfunktion eller inflammation i sacroiliacaleddet kan give lændesmerter og bensmerter.
- Obstetrik: Kendskab til bækkenets mål og form er vigtigt i graviditet og fødsel; nogle kvinder kan have snævert bækken, som påvirker fødselsforløbet.
Bemærkninger
Bækkenets knogler er i udgangspunktet symmetriske, men små anatomiske variationer er almindelige. Samspillet mellem knogler, led, ledbånd og muskler gør bækkenet til en robust, men samtidig fleksibel struktur, der er afgørende for både bevægelse og beskyttelse af vitale organer.
Hofteskålen er hofteleddet (ballen) øverst på hvert ben
Forskelle mellem de to køn
Mandlige og kvindelige menneskefødder er forskellige. Det kvindelige bækken er bredere og mere lavt end det mandlige bækken. Der er ikke stor forskel hos små børn før puberteten. Efter puberteten er det kvindelige bækken betydeligt større end hos mænd.
Denne ændring har til formål at gøre det kvindelige bækken i stand til at fungere under fødslen, når fosteret fødes gennem bækkenet. Dette rum kaldes "fødselskanalen". Der er mange variationer i bækkenets opbygning mellem de forskellige kvinder. Disse forskelle er blevet undersøgt i detaljer. I dag kan man ved hjælp af ultralyd vurdere bækkenet hos gravide kvinder for at se, om en naturlig fødsel sandsynligvis vil forløbe uden problemer. Undersøgelsen er en del af det medicinske speciale, der kaldes obstetrik.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er bækkenet?
A: Bækkenet er den del af hvirveldyrenes krop, som benene er fastgjort til. Det er placeret i den nederste ende af rygsøjlen og beskytter organer, der bruges til fordøjelse og reproduktion.
Spørgsmål: Hvilke tre knogler udgør en hofteknogle?
Svar: De tre knogler, der udgør hoftebenet, er ilium, pubis og ischium.
Sp: Hvilke to andre knogler udgør bækkenskelettet?
Svar: Korsbenet og halebenet udgør også en del af bækkenskelettet.
Spørgsmål: Hvordan er musklerne knyttet til knoglerne i dette område?
A: Musklerne i denne region er fastgjort til knoglerne med sener.
Spørgsmål: Hvordan forbinder ledbånd disse knogler med hinanden?
A: Ledbånd forbinder disse knogler med hinanden ved at fæstne dem til hinanden og til korsbenet.
Sp: Er disse knogler symmetriske på begge sider?
Svar: Ja, disse knogler er symmetriske på begge sider.
Søge