Bækkenet (flertal: pelves) er den del af hvirveldyrenes krop, som benene sidder fast på. Begrebet bruges både om den nederste del af menneskekroppen mellem maven og lårene og om de knogler, der udgør denne region.
Anatomi og knogler
Bækkenet ligger i den nederste ende af rygsøjlen og består af flere knogler, der er samlet til en stærk ring. De vigtigste knogler er:
- Hoftebenet (os coxae), som dannes ved sammenvoksning af tre dele: ilium, pubis og ischium. Hoftebenet er parret (venstre og højre) og danner lateralt acetabulum, den ledskål hvor lårbenet (femur) hæfter.
- Korsbenet (sacrum) — en trekantet knogle, dannet af sammenvoksede ryghvirvler, som forbinder rygsøjlen med hoftebenene.
- Halebenet (coccyx) — små sammenvoksede hvirvler bagtil under korsbenet.
Original opdeling af hoftebenet:
1. Hoftebenet lavet af:
- Den øverste del er ilium
- Den midterste del kaldes pubis
- Den nederste del kaldes ischium
2. Korsbenet
3. Stivbenet
Led, ledbånd og stabilitet
De vigtigste led i bækkenringen er sacroiliacaleddet mellem korsbenet og ilium samt symfysen (sammenføjningen mellem de to pubiske knogler) fortil. Leddene holdes sammen af stærke ledbånd, f.eks. de sacroiliacale ledbånd, sacrospinous- og sacrotuberale ligamenter samt ligamenter omkring symfysen. Disse strukturer giver både stabilitet og en vis bevægelighed, som er nødvendig ved gang, løb og fødsel.
Muskler og bindevæv
Musklerne, der hæfter til bækkenets knogler, har flere funktioner:
- Pelvic floor (bækkenbunden) — et lag af muskler (fx m. levator ani og m. coccygeus), som støtter de indre organer og hjælper med kontinens (kontrol af blære og tarm).
- Hofte- og lårmuskler — bl.a. glutealmusklerne, iliopsoas og hasemuskler, som er vigtige for stående stilling, gang og løb. Mange af disse har deres udspring eller insertion på ilium, ischium eller pubis.
- Sener og bindevæv forbinder musklerne til knoglerne og bidrager til stabilitet.
Funktion
Bækkenets funktioner omfatter:
- Vægtføring og kraftoverførsel: Bækkenet overfører kropsvægten fra rygsøjlen til de nederste ekstremiteter ved stående og gang.
- Beskyttelse af organer: Bækkenringen beskytter organer i fordøjelse og reproduktion samt store blod- og nervebaner.
- Fødsel: Hos kvinder tillader bækkenets form og elasticitet under graviditet og fødsel passage af barnet gennem fødselsvejen.
- Bevægelse: Samspillet mellem led, ledbånd og muskler muliggør bevægelser som fleksion, ekstension, abduktion og rotation af hoften.
Forskelle mellem kønnene
Der er betydelige anatomiske forskelle på mandens og kvindens bækken. Generelt gælder for kvinder:
- Et bredere og kortere bækken med et større indgangsparti (pelvic inlet) og udgangsparti (pelvic outlet).
- En bredere subpubisk vinkel (vinklen mellem de to pubiske grene) og mere udstående iliac-vinger.
- Disse forskelle er tilpasset fødsel, hvor barnet skal passere gennem bækkenet.
Klinisk betydning
Bækkenet er relevant i mange medicinske situationer:
- Bækkenfrakturer: Kan opstå ved fald, trafikulykker eller kraftige traumer og kan være alvorlige pga. blødning og organskade.
- Bækkenbundsproblemer: Svækkelse af bækkenbunden kan føre til inkontinens eller organprolaps (fremfald af blære, livmoder eller tarm).
- Smerter fra sacroiliacalleddet: Dysfunktion eller inflammation i sacroiliacaleddet kan give lændesmerter og bensmerter.
- Obstetrik: Kendskab til bækkenets mål og form er vigtigt i graviditet og fødsel; nogle kvinder kan have snævert bækken, som påvirker fødselsforløbet.
Bemærkninger
Bækkenets knogler er i udgangspunktet symmetriske, men små anatomiske variationer er almindelige. Samspillet mellem knogler, led, ledbånd og muskler gør bækkenet til en robust, men samtidig fleksibel struktur, der er afgørende for både bevægelse og beskyttelse af vitale organer.
