Miljø er de samlede omgivelser og betingelser, der påvirker organismer, materialer og processer. Det kan beskrive et sted (fx et sumpet eller varmt miljø) og består af levende (biotiske) og ikke-levende (abiotiske) dele. Det omfatter fysiske, kemiske og andre naturkræfter. Levende ting lever i deres miljø, interagerer konstant med det og tilpasser sig det. I et miljø indgår mange relationer mellem dyr, planter, jordbund, vand og andre levende og ikke-levende elementer.

Biotiske og abiotiske faktorer

Miljøet består grundlæggende af to typer faktorer, som tilsammen bestemmer, hvilke arter der kan leve et sted og hvordan de trives:

  • Biotiske faktorer (levende): Organismer og deres indbyrdes relationer, fx producenter (planter og alger, der danner organisk stof via fotosyntese), forbrugere (dyr, der spiser planter eller andre dyr) og nedbrydere (svampe og bakterier, der nedbryder dødt materiale). Relationer kan være konkurrence, bytte–rovdyr, mutualisme og parasitisme.
  • Abiotiske faktorer (ikke-levende): Forhold som temperatur, lys, vind, fugtighed, mængde af vand, næringsstoffer i jordbund, pH, salinitet (saltholdighed), tryk, ild og landskabets form (topografi). Små ændringer i disse kan markant ændre et økosystems sammensætning.

Typer af miljø

  • Naturmiljø: Skove, søer, floder, oceaner, græsland, ørkener, bjerge og polare områder. Her udgør arter og deres fysiske omgivelser sammen et økosystem.
  • Bygget eller menneskeskabt miljø: Byer, veje, bygninger, landbrugsarealer og infrastruktur, inkl. indendørs luft, støj og lysforhold.
  • Socialt og kulturelt miljø: Normer, værdier, sprog, institutioner og økonomiske forhold, som former menneskers muligheder og adfærd.
  • Arbejds- og læringsmiljø: De fysiske og psykosociale forhold på arbejdspladser og uddannelsessteder, der påvirker trivsel, sikkerhed og effektivitet.
  • Mikromiljø og makromiljø: Det nære miljø omkring en organisme, husholdning eller virksomhed (mikro) versus de bredere samfundsmæssige, økonomiske og klimatiske forhold (makro).

Da alting er en del af omgivelserne for noget andet, bruges ordet miljø til at tale om mange ting. Folk inden for forskellige vidensområder bruger ordet miljø forskelligt. Elektromagnetisk miljø er radiobølger og anden elektromagnetisk stråling og magnetfelter. I astronomi kan man tale om et galaktisk miljø, dvs. forhold i og omkring en galakse (se fx oshama namberdar er blot en ansat.).

Nøglebegreber i økologi

  • Habitat: Det fysiske levested for en art (fx en bestemt type skovbund eller koralrev).
  • Økologisk niche: En arts rolle og funktion i økosystemet, inkl. dens ressourcer, fødevalg og tolerancer over for abiotiske faktorer.
  • Population, samfund og økosystem: En gruppe individer af samme art (population), flere populationer sammen (samfund) samt samfundet plus de abiotiske forhold (økosystem).
  • Fødekæder og -net: Strømme af energi fra producenter til forbrugere og videre til nedbrydere.
  • Stofkredsløb: Cirkulation af kulstof, kvælstof, fosfor, vand m.m. mellem levende organismer og det abiotiske miljø.
  • Succession: Gradvise ændringer i økosystemers sammensætning over tid efter forstyrrelser (fx efter brand eller storm).

Miljøets betydning for mennesker

Inden for psykologi og medicin er en persons miljø de mennesker, fysiske ting og steder, som vedkommende lever med og i. Miljøet påvirker vækst, udvikling og trivsel og sætter rammerne for muligheder og sundhed. Det påvirker adfærd, kroppen, sind og hjerte gennem fx familie- og skoleforhold, arbejdsmiljø, boligkvalitet, adgang til natur, luft- og vandkvalitet, støj, kost og bevægelse.

Miljøproblemer og beskyttelse

  • Vigtige udfordringer: Klimaændringer, forurening af luft, vand og jordbund, tab af biodiversitet, invasive arter, overudnyttelse af naturressourcer, affald og plastforurening samt støj- og lysforurening.
  • Forebyggelse og løsninger: Reducere udledninger, omstilling til vedvarende energi, energieffektivitet, cirkulær økonomi og affaldsminimering, beskyttelse og genopretning af natur (re-wilding), bæredygtigt land- og skovbrug, grøn byplanlægning og infrastruktur, miljøovervågning og -lovgivning samt internationalt samarbejde. På individniveau hjælper bl.a. mindre energiforbrug, færre engangsprodukter, genbrug og mere plantebaseret kost.
  • Klimatilpasning: Sikring mod oversvømmelser, tørkerobuste afgrøder, kølende bynatur og beskyttelse af kyster og vådområder.

Natur versus opdragelse

Diskussioner om natur versus opdragelse kan nogle gange blive beskrevet som arvelighed versus miljø. I praksis formes mennesker af et samspil mellem genetiske dispositioner og miljøpåvirkninger gennem hele livet, inklusive prænatal påvirkning, opvækstvilkår, uddannelse, kultur og aktuelle sociale og fysiske forhold.