Therizinosaurer: Planteædende theropoder fra kridttidens Asien og Nordamerika
Therizinosaurer: fascinerende planteædende theropoder fra kridttidens Asien og Nordamerika — unikke kløer, fuglelignende træk og banebrydende fossiler.
Therizinosaurer (eller segnosaurer) er en klade af theropod dinosaurer, der ser ud til at være planteædere.
Der er fundet Therizinosaur-fossiler i kridttidsaflejringer i Mongoliet, Folkerepublikken Kina og det vestlige Nordamerika. Forskellige kendetegn ved forbenene, kraniet og bækkenet viser, at de er theropoder og maniraptoraner, som er nære slægtninge til fuglene.
Navn og historisk opklaring
Therizinosaur betyder omtrent "skæres eller høstende øgle" (fra græsk therizo = "at høste" eller "at rive"). Den ældre betegnelse segnosaurer (fra latin segnis = "sløv") blev brugt tidligt i forskningshistorien. Da de første fossiler blev fundet, var paleontologerne usikre på, hvad slags dinosaurer det drejede sig om — opbygningen var usædvanlig og førte til mange hypoteser, indtil senere fund gjorde det klart, at de hører til theropoderne.
Udseende og anatomi
- Krop og størrelse: Therizinosaurer varierede i størrelse fra relativt små former (et par meter) til store arter som Therizinosaurus, der kunne nå op imod 6–10 meter i længde afhængig af skøn. De havde lange halse, brede kroppe og relativt korte ben i forhold til andre theropoder.
- Forlemmer og kløer: Et af de mest iøjnefaldende træk er deres meget lange, seglformede kløer på hænderne — hos Therizinosaurus var kløerne ekstremt store (op mod omkring en meter i bevaret længde). Kløerne blev sandsynligvis brugt til at rive ned vegetation, høste blade og grene eller som forsvarsvåben.
- Kranie og tænder: De havde små hoveder med snævre kæber og fladtrykte, bladformede tænder, der er velegnede til at skære planteføde. Bidstyrken anses ikke for at have været stor, men tænderne og kæbevinklen antyder tilpasning til herbivori.
- Bækken og fordøjelse: Bækkenet er beskrevet som opisthopubic (pubis peger bagud), en opbygning der også ses hos andre planteædende dinosaurer og som gør plads til et større fordøjelsessystem til bearbejdning af plantemateriale.
- Fjer og hud: Fossile beviser, især fra Beipiaosaurus i Kina, viser, at nogle therizinosaurer bar primitive fjer eller filamentøse strukturer. Dette understreger deres nære relation til andre maniraptoraner og fugleforfædre.
Føde og levevis
Samlet tyder flere linjer af evidence på, at therizinosaurer primært var planteædere eller omnivorer med stærk vægt på planter i kosten:
- Bladformede tænder egnede til at skære plantemateriale.
- Det bagudrettede bækken og den brede bugregion tyder på et stort fermenteringskammer til nedbrydning af cellulose.
- De lange arme og de kraftige kløer var funktionelle til at gribe fat i og rive vegetation.
De var sandsynligvis bipedale (gik på to ben) men måske langsomtgående, med et liv i skovklædte flodlejer og andre områder med rig plantevækst, hvor de kunne nå blade og grene med deres lange hals og arme.
Udbredelse og geologisk tid
Therizinosaur-fossiler er kendt fra midt til sen kridttid (Cretaceous) og er især almindelige i Asien (Mongoliet, Kina) men også i Nordamerika (særligt den vestlige del af kontinentet). Fundene viser, at gruppen havde en bred geografisk udbredelse i det nordlige hemisfære i kridttiden.
Vigtige slægter og fund
- Therizinosaurus – kendt fra enorme kløer, Mongoliet, en af de mest spektakulære og store arter.
- Segnosaurus – et tidligt beskrevet medlem fra Mongoliet, som gav navn til betegnelsen "segnosaurer".
- Erlikosaurus – velbevarende kranieskelet fra Mongoliet, har bidraget væsentligt til forståelsen af fødevalget.
- Beipiaosaurus – fra Liaoning, Kina; viser tydelige fjerlignende strukturer og er et af de bedst dokumenterede beviser for fjer hos therizinosaurer.
- Nothronychus – et nordamerikansk medlem (Utah), som viser, at gruppen havde spredning til den vestlige del af Nordamerika.
Systematik og evolutionær betydning
Therizinosaurerne placeres i kladen Therizinosauroidea inden for Maniraptora. De repræsenterer et eksempel på, hvordan theropode dinosaurer — gruppen der også omfatter rovtyper og de fugle-lignende linjer — udviklede sig mod planteædning. Deres unikke kombination af fjer, maniraptoran-byggestil og herbivore træk gør dem centrale for forståelsen af både funktionel morfologi og overgangskarakterer mellem rovdinosaurer og fugleforfædre.
Betydning for paleontologien
Therizinosaurerne understreger, hvor alsidig theropodgruppen var: de udfordrer den forsimplede idé om theropoder som udelukkende kødædere og viser, at komplekse økologiske nicher — herunder fuld herbivori — udvikledes i flere evolutionære linjer. Deres fjerede eksemplarer og forbindelsen til maniraptoraner har også været vigtige for forståelsen af fjerens oprindelse og evolutionære funktioner.
Konklusion: Therizinosaurer er en usædvanlig og fascinerende gruppe theropoder, der tilpassede sig planteædning, udviklede store kløer og delvist fjerbeklædning, og som illustrerer den store morfologiske og økologiske diversitet blandt de kønsstærke theropoder.
Historie
De tidlige fund var ufuldstændige og viste en mærkelig anatomi med træk, der var typiske for theropoder, prosauropoder og ornithischier. Dette fik nogle forskere til at tro, at segnosaurer var en sent overlevende underorden af primitive dinosaurer.
Det var først i midten af 1990'erne, at deres sande identitet som planteædende efterkommere af de kødædende theropoder blev almindeligt accepteret. Alxasaurus blev opdaget og havde mere typiske teropodtræk, og Therizinosaurus blev anerkendt som medlem af segnosaur-gruppen.
Forbindelsen mellem therizinosauriderne og andre theropoder blev tydeliggjort, da primitive medlemmer af gruppen, såsom Beipiaosaurus (1999) og Falcarius (2005), blev opdaget. Forskerne, der beskrev Falcarius, bemærkede, at den syntes at repræsentere et mellemstadium mellem kødædende og planteædende theropoder, en slags "missing link" mellem rovdyrene maniraptoraner og planteædende therizinosaurer.
Selv om de nu klassificeres som theropoder, havde therizinosaurer kranier, der lignede sauropodernes kranier, og formen af deres tænder og kæber gør det sandsynligt, at de var planteædere.
Søge