Trias er den første geologiske periode i den mesozoiske æra og den syvende periode i den panerozoiske æon. Perioden varede cirka 50,6 millioner år, begyndte for ca. 251,9 millioner år siden og sluttede for ca. 201,3 millioner år siden. Trias markerer begyndelsen på en ny geologisk og biologisk æra efter den store udryddelseshændelse ved slutningen af Perm.

Perioden før Trias var Perm, den sidste periode i den palæozoiske æra. Jura kom efter Trias.

Mange nye grupper opstod i løbet af triasperioden, herunder de første dinosaurer, de første pattedyr, de første pterodaktyler, de første ichthyosaurer og de første plesiosaurer. Trias er altså en periode med stor evolutionær innovation, hvor mange af de grupper, vi forbinder med Mesozoikum, får deres begyndelse.

Tidsopdeling

  • Tidlig Trias – indbefatter Induan og Olenekian; tiden kort efter Perm-Trias-masseudryddelsen, hvor livet gradvist genopbygges.
  • Mellem Trias – Anisian og Ladinian; større økologisk diversificering i både hav og på land.
  • Sene Trias – Carnian, Norian og Rhaetian; kendetegnet ved fortsat udvikling af dinosauromorfer og til sidst en ny massedød ved overgangen til Jura.

Geografi og klima

I Trias lå størstedelen af landmasserne samlet i superkontinentet Pangea. Indlandet var ofte tørt og kontinentalt med store ørkenbælter, mens kystnære områder og havene rummede mere fugtige og tropiske miljøer. Klimaet varierede gennem perioden: fra varme, tørre forhold i mange områder til mere fugtige, monsunprægede nabolag. Vulkanisme spillede en vigtig rolle, især i slutningen af Trias, hvor omfattende vulkanske udbrud (bl.a. relateret til CAMP — Central Atlantic Magmatic Province) menes at bidrage til klimaændringer og den efterfølgende masseudryddelse ved Trias–Jura-grænsen.

Livets genopbygning og nyskabelser

Trias følger den største masseudryddelse i Jordens historie ved slutningen af Perm. Perioden viste en gradvis genopbygning af økosystemer og en hurtig evolutionær udvidelse af nye grupper:

  • Dinosaurernes tidlige slægter opstår som små, tobenede rovdyr og planteetere; i sen Trias begynder de at sprede sig og dominere flere terrestriske nicher (dinosaurer).
  • De første ægte pattedyr udvikles fra små, nataktive synapsider; disse var typisk muselignende og nicher som insektædere.
  • Flyvende reptiler, ofte omtalt som pterodaktyler, dukker op og udfylder nicher i luften.
  • I havene diversificeres marine reptiler som ichthyosaurer og plesiosaurer, sammen med ammoniter, bivalver og andre marine grupper.
  • Planter som nåletræer (coniferer), cycader, ginkgoer og rester af frøbregner var dominerende på land og dannede grundlaget for terrestriske fødekæder.

Økologiske tendenser

Trias' økosystemer var præget af eksperimenterende evolution: archosaurer (en gruppe der senere inkluderer crocodylomorpher og dinosaurer) tog over mange rovre- og planteeternicher, mens tidligere dominerende gruppers rolle ændrede sig. Koraller og andre reefbyggere kom tilbage i varierende former, og marine fødekæder blev mere komplekse.

Afslutning og betydning

Perioden slutter med en betydelig uddøen ved Trias–Jura-grænsen, som fjernede mange marine og terrestriske arter og banede vej for dinosaurernes dominerende rolle i Jura og Kridt. Årsagerne til denne uddøen omfatter store vulkanudbrud, klimaforandringer og havforsuring, som sammen forstyrrede økosystemerne globalt.

Betydning: Trias var en afgørende overgangsperiode: fra Perms nedbrydning til Mesozoikums dominans af dinosaurer og store marine reptiler. Mange moderne dyrelinjer har deres tidligste rødder i trias.