Skelet: Definition, opbygning og funktioner hos mennesker og dyr

Menneskeligt skelet

De vigtige dele af menneskekroppen er hovedet, rygsøjlen, brystet, maven, armene og hænderne samt benene og fødderne.

Knogler i hovedet

Hovedknoglerne kaldes tilsammen kraniet.

• Kraniet består af en gruppe buede knogler, der sidder sammen som en kugle, og som beskytter hjernen, øjnene og de indvendige dele af ørerne. Knoglerne i denne del af hovedet kaldes tilsammen for kraniet.
• Kraniet har en overkæbe og en underkæbe med tænder i dem. Kæberne kaldes "over-" og "underkæben". Den "nedre kæbe" bevæges af stærke muskler, så tænderne kan bide og tygge maden.
• Der er flere andre små knogler, som udgør ansigtet. Der er også flere små knogler på forsiden og siden af halsen.
• De mindste knogler i kroppen er tre små knogler inde i øret, som vibrerer for at hjælpe en person med at høre lyde.

Knogler i rygsøjlen

Rygsøjlen støtter hovedet, brystet og den struktur, der bærer armene. Den er lavet af små knogler, der kaldes ryghvirvler. Rygsøjlen kaldes tilsammen for rygsøjlen. Den er ikke lige, men har kurver, der er med til at støtte kroppen og hjælpe personen med at bevæge sig og bøje sig. En knogle er en "ryghvirvel". Flere end en er "ryghvirvler". "Hvirvlerne" har forskellige navne, afhængigt af hvilken del af kroppen de er forbundet med.

• Halshvirvlerne kaldes halshvirvler. (ser-vick-al ver-ta-bray)
• Brysthvirvlerne kaldes brysthvirvler. (thor-assic vert-ta-bray)
• Ryghvirvlerne i "lænden" kaldes lændehvirvlerne.
• De næste ryghvirvler er samlet i en trekantet form kaldet korsbenet. Hoftebenene er fastgjort til korsbenet og støtter det.
• Nederst på "korsbenet" er der nogle små haleben. De kaldes coccyx. Hos mange dyr er "halebenene" lange og danner en hale, som dyret kan bevæge, men hos mennesker, aber og nogle andre dyr er de meget korte.

Bækkenets knogler

Denne del af kroppen består af korsbenet og de to bækkenknogler, som er forbundet med det på hver side. Bækkenknoglerne bæres af benknoglerne og støtter "rygsøjlen". Hver bækkenknogle har en stærk struktur, som benknoglerne kan sidde fast i, så en person kan stå, gå, løbe og hoppe. Hver bækkenknogle spreder sig til en stor flad plade, som støtter personens "indre organer". Kvinders bækken er bredere end mænds, så når kvinden er gravid, støttes barnet af bækkenet, indtil det er klar til at blive født. I bunden af bækkenet er der en stor åbning, der er stor nok til, at et barn kan passere igennem.

Knogler i brystet

Brystkassen kaldes brystkassen, og de ryghvirvler, der er en del af den, er brysthvirvlerne. Brystkassen består af lange, flade, buede knogler, der kaldes ribben. På bagsiden er ribbenene forbundet med ryghvirvlerne. Fortil er de fleste af ribbenene forbundet med brystbenet, som ofte kaldes "brystbenet". Tilsammen beskytter "brystkassen" hjertet, lungerne og maven.

Øverst på "thorax" er skulderbæltet. Denne består af to tynde, vandrette knogler fortil, der er forbundet med brystbenet. Disse to knogler kaldes kravebenene eller "kravebenene". På bagsiden af brystkassen findes to flade trekantede knogler, der kaldes skulderbladene (scapulae). Claviculae og scapulae samles på hver side og danner "skuldre". Armens knogler passer ind i sokler (skålformede huller) i "scapulae".

Knogler i lemmerne

Arme og ben har begge en tykkere knogle øverst og to tyndere knogler nederst. De har begge et drejeled øverst og et hængeled i midten. Hænderne og fødderne har mange knogler og er forbundet med armene og benene ved hjælp af små knogler med glidende dele.

Knogler i armene

• Den øverste knogle er overarmsknoglen, så når folk slår deres albue, siger de ofte, at de har stødt deres "sjove knogle".
• Den knogle, der stikker ud ved albuen og løber ned langs ydersiden af armen, er albuebenet.
• Knoglen på tommelfingersiden kaldes radius. I nærheden af albuen er den forbundet med "ulna" på en måde, der gør det muligt at rotere. Radius og ulna kan dreje rundt om hinanden, så en person kan dreje hånden.
• De små knogler i håndleddet kaldes carpals, og knoglerne inde i hånden kaldes metacarpals.
• Fingerknoglerne er phalanges.

Benknogler i benene

• Den øverste knogle i benet, som er den længste knogle i kroppen, kaldes lårbenet.
• Knoglen på bagsiden af benet kaldes skinnebenet eller "skinnebenet". Den udgør den indvendige ankelknogle.
• Den tyndere knogle på siden af benet kaldes fibula. Den udgør den udvendige ankelknogle.
• De små knogler, der forbinder foden med benknoglerne og gør det muligt for den at bevæge sig, kaldes tarsalerne. Knoglerne inde i foden er mellemfodsknoglerne.
• Tåknoglerne kaldes phalanges, ligesom fingerknoglerne.
• Benet har en anden knogle. På forsiden af leddet, hvor skinnebenet møder lårbenet, sidder en lille rund knogle som et lille skjold, der beskytter leddet. Den kaldes knæskallen.

Skeletter i kultur

Skeletter som symboler

Et skelet, eller blot et kranium, er ofte blevet brugt som et symbol på Døden.

• På mange grave kan man se skeletter og kranier udskåret fra oldtiden til det 20. århundrede.
• Skeletter eller kranier ses ofte i middelalder- og renæssancemalerier eller glasmalerier for at minde folk om, at livet er kort.
• Skeletter eller kranier blev ofte brugt som et tegn for at skræmme folk. Skeletter blev efterladt hængende på offentlige steder, f.eks. ved korsveje eller broer, for at minde byens indbyggere om, at de ville blive straffet med døden, hvis de brød loven.
• Skeletter eller kranier var et symbol, der blev brugt af pirater.

Skeletter i populærkulturen

Skeletter, især levende skeletter, er ofte blevet brugt i gyserhistorier og komedier.

• Der er historier, hvor skeletter genopstår fra de døde. Ting, der kommer tilbage til livet, kaldes for udøde. I disse historier er de fleste skeletter kontrolleret af en person, der bringer dem tilbage til livet. Disse personer kaldes nekromantikere. En nekromant bruger magi til at få skelettet til at bevæge sig og handle efter sin vilje.