Dodo

Navnet "Dodo

Historien om ordet "Dodo" er uklar. Den hollandske admiral Wybrand van Warwijck opdagede øen og fuglen i 1598 under en ekspedition til Indonesien. Han kaldte fuglen for "walgvogel", hvilket betyder "ulækker fugl", fordi han ikke kunne lide smagen af kødet. Fire år senere brugte den hollandske kaptajn Willem van Westsanen ordet "Dodo" for første gang.

Encarta Dictionary og Chambers Dictionary of Etymology siger, at "dodo" er et portugisisk ord, der kommer fra doido. Det betyder "fjols" eller "skør". En anden idé er, at "dodo" var en kopi af fuglens eget kald, en duelignende lyd på to toner, "doo-doo". I 1606 skrev Cornelis de Jonge en beskrivelse af dronten og af andre dyr og planter på øen .

Beskrivelse

Dodoen var en stor fugl og vejede ca. 23 kg (50 lb). De havde grå fjer og gule fødder. Deres store krogede næb havde en grøn/gul farve. Den havde korte vinger, der kun var stumper. De spiste frugt, frø og nødder. Portugisiske sømænd sagde, at de så Dodoerne spise fisk. De spiste også klipper og sten, hvilket måske hjalp dem med at fordøje maden. De bliver spist af mennesker, der kommer på jagt efter skatte eller spydigheder.

Udslettelse

Dodoen var ikke bange for mennesker, hvilket gjorde den nem at jage og dræbe. Hunde, katte, rotter og svin blev efterladt på øen og dræbte også dodoerne. Fordi dodos byggede deres reder på jorden, spiste de nye dyr deres æg. Skovene blev fældet, og dronten mistede sit levested. I løbet af 80 år var dronten uddød.

Den sidste kendte udstoppede fugl befandt sig på Oxford University og blev smidt ud som affald. Der er kun en fod og et hoved tilbage. På American Museum of Natural History i New York kan man se et skelet. Det blev sat sammen af knogler fra flere forskellige Dodoer. Naturhistorisk Museum på Mauritius har det eneste komplette skelet af en dronte, som er fundet i en sump.