Titanosaurer: Kæmpestore sauropoder — Argentinosaurus, Patagotitan og fakta
Titanosaurer: Opdag gigantiske sauropoder som Argentinosaurus og Patagotitan — fakta, størrelser, fossiler og hvorfor de var jordens største landdyr.
Titanosaurer var en gruppe af store sauropod dinosaurer. Sammen med brachiosaurerne og deres slægtninge udgør de den større klade Titanosauriformes. Gruppen udviklede sig fra sene juraperiodiske forfædre og blev særligt talrig og alsidig i Kridtperioden, hvor de optrådte i mange forskellige størrelser og kropsformer.
Udseende og størrelse
Titanosaurerne var nogle af de tungeste og længste landdyr, der nogensinde har levet. Kroppen var karakteriseret ved en lang hals og hale, pænt massive søjleformede ben og ofte en relativt kompakt krop. Deres ryghvirvler var ofte stærkt pneumatisk (fyldt med luftfyldte kamre), hvilket reducerede vægten uden at gå på kompromis med størrelsen. Størrelsen varierede meget: nogle arter var kun få meter lange, mens andre nåede ekstreme dimensioner.
Eksempler på kendte titanosaurer omfatter Saltasaurus (en mindre, pansret form), Isisaurus, Argentinosaurus og Paralititan. Gruppen omfatter de største landdyr, som man ved har eksisteret, såsom Patagotitan - der anslås at være 37 m lang og veje 69 tons - og de tilsvarende store Argentinosaurus og Puertasaurus fra samme region. Det skal dog understreges, at størrelsesestimater ofte bygger på ufuldstændige knoglesæt og forskellige beregningsmetoder (f.eks. skalering af lemknogler eller 3D-volumenmodeller), så estimaterne kan variere og revideres efter nye fund.
Anatomi og tilpasninger
Titanosaurernes lemmer var robuste, og mange arter havde en såkaldt "wide-gauge" gangart, hvor bag- og forben stod bredere fra kroppen sammenlignet med nogle andre sauropoder. Flere titanosaurer havde også osteoderm (benplader) i huden, som hos Saltasaurus, hvilket tyder på, at nogle arter havde en form for kropspanser. De luftfyldte hvirvler gjorde det muligt at bære store kroppe uden en tilsvarende stigning i vægten.
Udbredelse og tidsalder
Titanosaurerne var globalt udbredt i Kridtperioden og er kendt fra Sydamerika, Afrika, Asien, Europa, Australien og Antarktis. De dominerede mange terrestriske økosystemer i sen-Kridt og spillede rollen som store planteædere på deres respektive kontinentale miljøer. De fossile fund viser, at titanosaurerne var særligt succesfulde i Sydamerika, hvor nogle af de største kendte arter er fundet.
Levevis, føde og reproduktion
Titanosaurerne var planteædere og indtog sandsynligvis vegetation i forskellige højder — fra lave buske til høje træer — afhængigt af halslængde og nakkebevægelse. Fossile æg og redepladser, bl.a. i argentinske lokaliteter, viser, at nogle titanosaurer lagde store kolonier af reder; ved enkelte lokaliteter er der også fundet embryonale rester og hudaftryk, som giver indblik i udvikling og morfologi hos de unge dyr.
Fossilforskning og vigtighed
Titanosaurerne er vigtige for forståelsen af sauropod-evolutionen og økologi i Kridtperioden. Mange arter er beskrevet ud fra fragmentariske fund, men efterhånden er der også fundet mere komplette skeletter, som gør det muligt at rekonstruere deres anatomi og livsmåde bedre. Navnet "titanosaur" refererer til de mytologiske titaner fra det antikke Grækenland, hvilket afspejler deres enorme størrelse.
Uddøen og arternes skæbne
Titanosaurerne var den sidste store gruppe af sauropoder før uddøen i Kridt og Palæogen. De var de dominerende planteædere på deres tid, og de fossile beviser tyder på, at de i Kridtperioden i mange regioner afløste andre sauropodgrupper som diplodociderne og brachiosauriderne, der var faldet i antal eller forsvundet i løbet af overgangsperioden fra øvre Jura til midten af Kridttiden. Ved den store masseuddøen ved Kridt-Palæogen-grænsen forsvandt også titanosaurerne sammen med mange andre grupper.
Konklusion: Titanosaurerne udgør en særlig succesfuld og varieret gruppe af sauropoder med en global udbredelse i Kridtperioden. Deres enorme størrelse, anatomiske tilpasninger og rige fossile register gør dem til nogle af de mest fascinerende dyr i jordens forhistorie.
Argentinosaurus fra Argentina
Qiaowanlong fra Kina, 100 mya
Xinghesaurus fra Kina, endnu ikke beskrevet
Skelet
I det store og hele lignede deres skelet tidligere sauropoder, men med et par vigtige forskelle. Bækkenet (hofteområdet) var slankere end hos andre sauropoder, men brystpartiet (brystpartiet) var meget bredere. Dette gav dem en unik "bredskægget" holdning: deres forben var spredt længere fra hinanden og normalt længere end deres bagben. Dette kan ses meget tydeligt hos Argentinosaurus. Som følge heraf er titanosaurernes fossilerede sporspor bredere end andre sauropoder. Deres ryghvirvler (rygknogler) var massive (ikke udhulede). Deres rygsøjle var mere fleksibel, så de var sandsynligvis mere smidige end deres fætre og bedre til at rejse sig op.
Sortering
Gruppen var meget forskelligartet. Nogle af de mindre typer havde ikke længere forben (Epachthosaurus), og et af de kinesiske fund (Xinghesaurus) havde en ekstremt lang hals. Disse forskelle må afspejle tilpasninger til forskelle i deres levesteder og levevis, men på nuværende tidspunkt ved man ikke meget om dette. Mange af disse fund er af ret nyere dato.
Global fordeling
Titanosaurer var meget udbredte. Der er fundet fossiler af dem på alle kontinenter, selv på Antarktis. Fire velbevarede skeletter af en titanosaur-art blev fundet i Italien.
De var særligt talrige på de sydlige kontinenter (dengang en del af superkontinentet Gondwana). I Australien fandtes titanosaurer for ca. 96 millioner år siden: man har fundet fossiler i Queensland af et ca. 25 meter langt dyr. Der er også blevet fundet rester i New Zealand.
Verdensrekord i størrelse
Titanosaurer har verdensrekorden for størrelsen af et landdyr. Et sted i Argentina havde 150 knogler fra syv titanosaurer. De største var fra et dyr, der var 40 meter langt og 20 meter højt. Det ville have vejet omkring 77 tons. En lokal landarbejder faldt over resterne i ørkenen nær La Flecha, ca. 250 km vest for Trelew i Patagonien. BBC fløj et hold ud for at optage begivenheden.
Palæobiologi
Som gruppe var titanosaurerne store ædere, der spiste blade og grene fra høje træer. Dette står i modsætning til andre planteædere som Ceratopsia og Ankylosauria, som var lavtædende og spiste lavere vegetation som f.eks. buske. Som hovedregel kan høje browsere spise lavere voksende planter, men lave browsere kan ikke spise fra høje træer. Ligesom de tidligere sauropoder (f.eks. Diplodocus) havde titanosaurerne peg-lignende tænder og ingen slibemaskiner. Det betyder, at de brugte gastrolitter til at male deres føde og havde en enorm karlignende mave, hvor bakterier nedbrød maden.
Kost
Fossiliseret gødning fundet hos titanosaurider fra den sene kridttid tyder på en bred, uselektiv plantekost. Ud over de planterester, som man kunne have forventet, såsom cycader og nåletræer, var der et uventet bredt udvalg af monokotyledoner, herunder palmer og græsser (Poaceae), herunder forfædre til ris og bambus. Dette har givet anledning til spekulationer om, at planteædende dinosaurer og græsser har udviklet sig sammen.
Nesting
Der er blevet opdaget en stor titanosaurid-redeplads i Auca Mahuevo i Patagonien i Argentina, og en anden koloni er angiveligt blevet opdaget i Spanien. Flere hundrede saltasaurushunner gravede huller med deres bagfødder, lagde æg i kuld på i gennemsnit omkring 25 æg hver og begravede rederne under jord og vegetation. De små æg, der var ca. 11-12 cm i diameter, indeholdt forstenede embryoner med hudaftryk. Aftrykkene viste, at titanosaurerne var dækket af et mosaikpanser af små perleformede skæl. Det store antal individer tyder på flokadfærd, som sammen med deres panser kunne have været med til at beskytte dem mod store nutidige rovdyr som Abelisaurus.
Diagram, der viser udgravningen af titanosaurernes rede og æglægningen
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var titanosaurer?
A: Titanosaurer var en gruppe af store sauropod-dinosaurer, som var nogle af de tungeste skabninger, der nogensinde har gået på jorden.
Q: Hvilken klade tilhører titanosaurerne?
A: Sammen med brachiosaurerne og deres slægtninge udgør de den større klade Titanosauriformes.
Q: Kan du nævne nogle få titanosaurer?
A: Titanosaurerne omfattede Saltasaurus, Isisaurus, Argentinosaurus og Paralititan samt Patagotitan, Argentinosaurus og Puertasaurus, som er de største landdyr, man ved har eksisteret.
Q: Hvorfor blev de opkaldt efter titanerne i det antikke Grækenland?
A: De blev opkaldt efter de mytologiske titaner fra det antikke Grækenland, Abdarainurus og Aegyptosaurus.
Q: Var titanosaurerne den sidste gruppe af sauropoder, før de uddøde i kridttiden og paleogen?
A: Ja, titanosaurerne var den sidste store gruppe af sauropoder, før de uddøde i kridttiden og paleogen.
Q: Hvad var den dominerende planteæder på deres tid?
A: Titanosaurerne var de dominerende planteædere på deres tid.
Q: Udskiftede titanosaurerne andre sauropoder?
A: Ja, de fossile beviser tyder på, at de erstattede de andre sauropoder, som diplodociderne og brachiosauriderne, der uddøde mellem den øvre jura og midten af kridttiden.
Søge