Titanosaur

Skelet

I det store og hele lignede deres skelet tidligere sauropoder, men med et par vigtige forskelle. Bækkenet (hofteområdet) var slankere end hos andre sauropoder, men brystpartiet (brystpartiet) var meget bredere. Dette gav dem en unik "bredskægget" holdning: deres forben var spredt længere fra hinanden og normalt længere end deres bagben. Dette kan ses meget tydeligt hos Argentinosaurus. Som følge heraf er titanosaurernes fossilerede sporspor bredere end andre sauropoder. Deres ryghvirvler (rygknogler) var massive (ikke udhulede). Deres rygsøjle var mere fleksibel, så de var sandsynligvis mere smidige end deres fætre og bedre til at rejse sig op.

Sortering

Gruppen var meget forskelligartet. Nogle af de mindre typer havde ikke længere forben (Epachthosaurus), og et af de kinesiske fund (Xinghesaurus) havde en ekstremt lang hals. Disse forskelle må afspejle tilpasninger til forskelle i deres levesteder og levevis, men på nuværende tidspunkt ved man ikke meget om dette. Mange af disse fund er af ret nyere dato.

Global fordeling

Titanosaurer var meget udbredte. Der er fundet fossiler af dem på alle kontinenter, selv på Antarktis. Fire velbevarede skeletter af en titanosaur-art blev fundet i Italien.

De var særligt talrige på de sydlige kontinenter (dengang en del af superkontinentet Gondwana). I Australien fandtes titanosaurer for ca. 96 millioner år siden: man har fundet fossiler i Queensland af et ca. 25 meter langt dyr. Der er også blevet fundet rester i New Zealand.

Verdensrekord i størrelse

Titanosaurer har verdensrekorden for størrelsen af et landdyr. Et sted i Argentina havde 150 knogler fra syv titanosaurer. De største var fra et dyr, der var 40 meter langt og 20 meter højt. Det ville have vejet omkring 77 tons. En lokal landarbejder faldt over resterne i ørkenen nær La Flecha, ca. 250 km vest for Trelew i Patagonien. BBC fløj et hold ud for at optage begivenheden.

Palæobiologi

Som gruppe var titanosaurerne store ædere, der spiste blade og grene fra høje træer. Dette står i modsætning til andre planteædere som Ceratopsia og Ankylosauria, som var lavtædende og spiste lavere vegetation som f.eks. buske. Som hovedregel kan høje browsere spise lavere voksende planter, men lave browsere kan ikke spise fra høje træer. Ligesom de tidligere sauropoder (f.eks. Diplodocus) havde titanosaurerne peg-lignende tænder og ingen slibemaskiner. Det betyder, at de brugte gastrolitter til at male deres føde og havde en enorm karlignende mave, hvor bakterier nedbrød maden.

Kost

Fossiliseret gødning fundet hos titanosaurider fra den sene kridttid tyder på en bred, uselektiv plantekost. Ud over de planterester, som man kunne have forventet, såsom cycader og nåletræer, var der et uventet bredt udvalg af monokotyledoner, herunder palmer og græsser (Poaceae), herunder forfædre til ris og bambus. Dette har givet anledning til spekulationer om, at planteædende dinosaurer og græsser har udviklet sig sammen.

Nesting

Der er blevet opdaget en stor titanosaurid-redeplads i Auca Mahuevo i Patagonien i Argentina, og en anden koloni er angiveligt blevet opdaget i Spanien. Flere hundrede saltasaurushunner gravede huller med deres bagfødder, lagde æg i kuld på i gennemsnit omkring 25 æg hver og begravede rederne under jord og vegetation. De små æg, der var ca. 11-12 cm i diameter, indeholdt forstenede embryoner med hudaftryk. Aftrykkene viste, at titanosaurerne var dækket af et mosaikpanser af små perleformede skæl. Det store antal individer tyder på flokadfærd, som sammen med deres panser kunne have været med til at beskytte dem mod store nutidige rovdyr som Abelisaurus.

Diagram, der viser udgravningen af titanosaurernes rede og æglægningen