Compsognathus var en lille kødædende theropod dinosaur fra slutningen af juratiden for 144 millioner år siden. Den var omkring en meter lang og løb på to ben og brugte sin lange hale til at holde balancen.
Compsognathus er kendt fra to næsten komplette eksemplarer, et fra Tyskland (89 cm 35 in lang) og et fra Frankrig (125 cm 49 in lang). Det tyske eksemplar blev fundet i Solnhofen-kalkstenen i Bayern for over 150 år siden.
Det større franske eksemplar (MNHN CNJ 79) blev fundet i 1972 i Portland-kalkstenen nær Nice i det sydøstlige Frankrig. Selv om den oprindeligt blev beskrevet som en separat art kaldet Compsognathus corallestris, har andre siden omdøbt den som endnu et eksempel på Compsognathus longipes.
Den er en af de få dinosaurer, hvis kost er kendt med sikkerhed: Resterne af små, adrætte øgler er bevaret i maven på begge eksemplarer.
Udseende og størrelse
Compsognathus var lille sammenlignet med de fleste andre theropoder. Kroppen var slank og let bygget med lange bagben, korte forben med tre håndledte fingre og en lang, stiv hale, som fungerede som modvægt under løb. Skallen var smal med små, spidse tænder, egnede til at gribe små byttedyr. Vægtanslag varierer, men typiske estimater ligger i størrelsesordenen ca. 1–3 kg (ofte omkring 2 kg), afhængig af hvilket eksemplar man vurderer.
Kost og fordøjelsesspor
Det mest berømte træk ved Compsognathus er de bevarede maveindhold: begge komplette skeletter har tydelige rester af små øgler i bughulen, hvilket beviser, at den aktivt fangede og spiste små, hurtige firben. Tænderne og kæbestrukturen tyder på, at den bed og holdt fast i byttet fremfor at slubre store stykker kød. Hos det tyske eksemplar er tandsæt og lizardrester velbevarede, hvilket har gjort fossilet vigtigt for forståelsen af diæt hos små theropoder.
Levested og fossile forhold
Fossilerne kommer fra to forskellige kalkstensaflejringer, som begge aflejrede meget fint korreleret materiale under rolige, lavtliggende marine eller lagunesystemer:
- Solnhofen-kalkstenen (Bayern) — en fin-lagdelt litografisk kalksten, kendt for fremragende bevaring af detaljer som hudaftryk og maveindhold.
- Portland-kalkstenen (sydøstlige Frankrig) — også en marint påvirket aflejring, som har bevaret næsten komplet skeletmateriale.
Det betyder, at Compsognathus formentlig levede tæt ved kystområder, øer og laguner i et varmt kystnært miljø fyldt med små hvirvelløse dyr, øgler og andre små vertebrater, som udgjorde dens fødegrundlag.
Systematik og betydning
Compsognathus placeres i familien Compsognathidae, en gruppe små, primitive coelurosauriske theropoder. Selvom arten ikke direkte er forfader til fugle, viser den flere birdelignende træk—let bygning, lange bagben og en effektiv, aktiv livsstil—som er interessante i studiet af fuglenes oprindelse. Der har været megen debat om, hvilke andre fragmentariske små theropoder der hører til samme slægt eller familie, og især det franske eksemplars artstilhørsforhold har været diskuteret (synonymisering med C. longipes er en af synspunkterne).
Direkte beviser for fjer hos Compsognathus mangler i de kendte fund, men nære slægtninge som de kinesiske compsognathider har bevarede filamentøse strukturer, hvilket tyder på, at en form for primitive fjer eller dun kan have været almindelig i gruppen.
Opdagelseshistorie og forskning
Det tyske Solnhofen-eksemplar blev opdaget i det 19. århundrede og var et af de første komplette små theropodfossiler, hvilket vakte stor opmærksomhed i paleontologien på grund af dets velbevarede tilstand og maveindhold. Nye fund og moderniserede metoder til at undersøge gamle materiale har løbende udbygget vores viden om anatomi, vækst og forholdet til andre små theropoder.
Betydning for publikum og naturhistorie
Compsognathus er ofte brugt som eksempel på en lille, hurtig rovdinosaur og indgår i mange populærvidenskabelige fremstillinger netop fordi den både er velkendt, velbevaret og viser direkte beviser for jagt på små byttedyr. Fundenes kvalitet gør den til et vigtigt referencefossil for studier af små theropoders morfologi, økologi og evolutionære relationer.
Kort fakta:
- Periode: Sen jura (ca. 144 mio. år siden)
- Længde: ca. 0,9–1,25 m (afhængigt af eksemplar)
- Vægt: typisk anslået til ca. 1–3 kg
- Kost: primært små hvirveldyr, dokumenteret ved øgler i maven
- Fundsteder: Solnhofen (Tyskland) og Portland-kalk (Frankrig)


