Saturnalia — Den romerske fest for guden Saturn: historie og skikke
Oplev Saturnalia — den romerske fest for guden Saturn: historie, skikke, karneval, gaver og ritualer fra antikkens Roma.
Saturnalia var en gammel romersk fest. Den hædrede guden Saturn. Den blev afholdt den 17. december i den julianske kalender. Senere varede den længere, nemlig til og med den 23. december. Højtiden blev fejret med et offer i Saturntemplet i Forum Romanum og et offentligt banket. Der blev givet private gaver, der blev festet uafbrudt og herskede en karnevalsatmosfære. Det var tilladt at spille, og herrerne betjente deres slaver. En almindelig skik var valget af en "Saturnalias konge". Digteren Catullus kaldte det "den bedste af alle dage".
Oprindelse og historisk baggrund
Saturnalia har rødder i Romerrigets religiøse kalender og knytter sig til dyrkelsen af guden Saturn, som især blev forbundet med landbrug, fred og en legendarisk "guldalder". Oprindeligt var det en kort, officiel helligdag (fra 17. december), men under kejserperioden blev fejringen udvidet til flere dage, ofte frem til den 23. december. Kilder fra antikken—bl.a. romerske forfattere og moralfilosoffer—beskriver både de religiøse ritualer og den folkelige feststemning.
Typiske skikke og ritualer
Saturnalia kombinerede formelle ofringer med løsslupne folkelige traditioner. Nogle af de mest kendte skikke var:
- Offentlige ofringer og bønner i Saturns tempel i Forum Romanum, ofte efterfulgt af fælles banketter.
- Privat fest og gæstebud i hjemmene med megen mad, drikke og social omgang.
- Gaveudveksling (ofte små gaver kaldet sigillaria – små lerfigurer, stearinlys eller andre souvenirs).
- Spil og gambling blev normalt forbudt i andre perioder, men under Saturnalia var det tilladt at spille frit.
- Omgørelses-skikke, hvor normer blev vendt: herrer kan blive tjent af deres slaver, og en karnevalsagtig "Saturnalias konge" (saturnalicius princeps) blev udpeget til at give fjollede ordrer.
- Symboler på frihed – deltagere bar ofte en blød hue kaldet pileus (fribåren hat), som var et tegn på frigivelse og frihedens tema.
- Lys og dekoration: hjem og gader blev lyst op med stearinlys og dekorationer, hvilket bidrog til den festlige stemning.
Social betydning
Saturnalia var ikke kun en religiøs fest; den fungerede også som en social ventil. De midlertidige rollerhvervelser – hvor slaver kunne opføre sig mere frit og herrerne ydede tjeneste – gav plads til satire, humor og kritik af samfundsordenens faste rammer. Festen fejrede også frugtbarhed og håbet om gode afgrøder i det kommende år, alt forankret i Saturn-myten om en idylisk fortid.
Saturnalia og kristendommens opståen
Flere elementer fra Saturnalia — som gaveudveksling, festmåltider og lys — minder om vinterlige skikke, som senere optræder i forbindelse med julen. Historikere er dog tilbageholdende med at sige, at julen direkte stammer fra Saturnalia; i stedet er det mere sandsynligt, at kristne kirkeledere mødtes med allerede eksisterende populære vintertraditioner, som delvist blev optaget i kristne skikke, efterhånden som kristendommen fik udbredelse i Romerriget.
Kilder og eftermæle
Viden om Saturnalia kommer fra antikke forfattere som Macrobius, Seneca, Varro og flere digtere og historikere, der beskrev både religiøse aspekter og dagligdags skikke. Saturnalia omtales også i senere litteratur og er genstand for moderne historisk interesse og rekonstruktioner. Festens karakter—en blanding af religiøs højtid og frydefuld folkelig karneval—gør den til et af de mest farverige og velbeskrevne folkelige fænomen fra den romerske verden.
Søge