En art er en art af en organisme. Det er en grundlæggende enhed i den biologiske klassifikation og en formel rang i taksonomien. Oprindeligt blev ordet oprindeligt brugt uformelt på en ret vag måde, men nu findes der mindst 26 forskellige måder at bruge det på.

Alle dyr eller planter, der er af samme art, tilhører samme art. Ulve (Canis lupus) er en art. Mennesker (Homo sapiens) er en anden art. I grove træk er det tanken, at f.eks. katte yngler med katte og producerer flere katte. Dette er grundlaget for beslutningen om at have en art kaldet Felis catus. Det er imidlertid vanskeligt at give en simpel definition af "art", og mange mennesker har forsøgt.

Arter er et ord for en bestemt slags levende væsen, f.eks. en krikand. Krikanduer og ravne ligner hinanden, så de er samlet i en større gruppe (taxon), der kaldes en slægt, i dette tilfælde Corvus. Derefter er der en familie (som f.eks. kragefamilien, der omfatter krager og ravne samt hejrer og elverer). Familier er samlet i ordener, f.eks. sangfuglene, som omfatter mange fuglefamilier. Den næste gruppe er klassen; alle fugle er i samme klasse. Derefter kommer stammefamilien, f.eks. hvirveldyr, som er alle dyr med rygsøjle. Til sidst er der kongeriget, som f.eks. dyreriget. Dette er måder at klassificere levende væsener på.

Der findes en huskeseddel, der hjælper folk med at huske rækkefølgen af divisionerne, som er gengivet nedenfor: "Kong Phillip kom forbi for at få god spaghetti".

Biologisk definition af art

Den mest udbredte definition i lærebøger er det biologiske artsbegreb: to individer tilhører samme art, hvis de kan få levedygtigt, fertilt afkom under naturlige forhold. Dette begreb understreger reproduktiv isolation — art A og art B er adskilte arter, hvis de ikke normalt krydser hinanden i naturen eller hvis deres krydsninger er sterile (f.eks. hest + æsel = muldyr, som normalt er sterile).

Andre måder at definere arter på

Det biologiske artsbegreb dækker ikke alle tilfælde, så der findes flere alternative arterbegreber:

  • Morfologisk artsbegreb: arter defineres ud fra faste forskelle i form og struktur. Bruges ofte til fossiler og i feltbiologi.
  • Fylogenetisk artsbegreb: en art er den mindste ensartede gruppe på et stamtræ, der deler en fælles forfader. Fokus på entydige genetiske eller evolutionære afgrænsninger.
  • Økologisk artsbegreb: arter adskilles ud fra deres økologiske rolle eller nicher — to former kan være adskilte arter, hvis de udnytter forskellige ressourcer.
  • Genetiske og populationsbaserede begreber: i mikroorganismer og bakterier, hvor horisontal genoverførsel forekommer, anvendes ofte genetisk lighed eller genomkomposition frem for reproduktiv isolation.

Taksonomi, navngivning og typeeksemplar

Taksonomi arbejder med at navngive og gruppere arter. Den moderne navngivning følger binomial nomenklatur: hvert artnavn består af to dele — slægtsnavnet (med stort begyndelsesbogstav) og artsnavnet (med små bogstaver), begge normalt i kursiv, f.eks. Homo sapiens eller Canis lupus. Når en art beskrives videnskabeligt, udpeges et typeeksemplar (holotype), som fungerer som reference for artens identitet.

Arter og underarter

Inden for en art kan der være underarter eller lokale varianter, som adskiller sig morfologisk eller genetisk, men som stadig kan krydse indbyrdes. Begrebet bruges f.eks. i forvaltning og naturbevarelse for at vise geografisk variation.

Hvordan arter opstår (artsdannelse)

Artsdannelse (speciation) sker, når populationer af samme oprindelige art bliver adskilt eller divergerer, så de over tid ikke længere kan udveksle gener frit. Almindelige mekanismer:

  • Allopatrisk artsdannelse: geografisk isolation (f.eks. en bjergkæde eller ø-adskillelse) fører til adskilte evolutionære udviklinger.
  • Sympatrisk artsdannelse: nye arter udvikles inden for samme geografiske område, ofte via assortativ parring eller udnyttelse af forskellige nicher.
  • Peripatrisk og parapatrisk: varianter hvor små populationer eller kantpopulationer divergerer.
  • Polyploidi: især i planter kan øget kromosomantal skabe reproduktiv isolation hurtigt.

Svære tilfælde og undtagelser

Der findes mange situationer, hvor artsskellene er uklare:

  • Hybridisering: nogle arter krydser naturligt og danner hybridpopulationer med blandede træk.
  • Ringarter: hvor nabopopulationer kan krydse, men endepopulationer i en geografisk ring er reproduktivt isolerede.
  • Kryptiske arter: arter der ser ens ud morfologisk, men er genetisk forskellige og ikke krydser i naturen.
  • Mikroorganismer: bakterier og archaea udfordrer artsbegrebet pga. horisontal genoverførsel; her bruges ofte genetiske tærskler eller genom-sammenligninger.

Konsekvenser og betydning

At forstå, hvad en art er, har praktiske konsekvenser:

  • Bevarelse: arter er ofte grundlaget for lovgivning og beskyttelse (rødlistede arter, reservater osv.).
  • Landbrug og medicin: korrekt artsidentifikation er afgørende for avl, plantebeskyttelse og opdagelse af lægemidler.
  • Biodiversitetsstudier: artsantal og artsdiversitet bruges til at vurdere økosystemers sundhed og ændringer over tid.

Eksempler og praksis

Praktiske eksempler hjælper ofte: Ulve (Canis lupus) og hunde (domesticerede former) er nært beslægtede, men klassificeres forskelligt afhængigt af avl og reproduktiv sammenhæng. Krikand og andre andearter skilles typisk ud fra både morfologi, sang og genetiske undersøgelser. I mange tilfælde kræver korrekt artsbestemmelse både feltkendskab og molekylær data.

Opsummering og huskeregel

Sammenfattende er en art en grundlæggende enhed i biologisk klassifikation, men dens præcise definition afhænger af kontekst og formål. Forskellige artsbegreber (biologisk, morfologisk, fylogenetisk osv.) supplerer hinanden, og taksonomiens opgave er at navngive og organisere disse enheder. Den enkle huskeregel for taksonomiske niveauer — "Kong Phillip kom forbi for at få god spaghetti" — hjælper med at huske rækkefølgen fra rige til art.