Hvad er en art? Biologisk definition, taksonomi og eksempler
Hvad er en art? Få en klar biologisk definition, taksonomi og illustrative eksempler — fra ulv til menneske. Enkel, faglig forklaring for studerende og naturinteresserede.
En art er en art af en organisme. Det er en grundlæggende enhed i den biologiske klassifikation og en formel rang i taksonomien. Oprindeligt blev ordet oprindeligt brugt uformelt på en ret vag måde, men nu findes der mindst 26 forskellige måder at bruge det på.
Alle dyr eller planter, der er af samme art, tilhører samme art. Ulve (Canis lupus) er en art. Mennesker (Homo sapiens) er en anden art. I grove træk er det tanken, at f.eks. katte yngler med katte og producerer flere katte. Dette er grundlaget for beslutningen om at have en art kaldet Felis catus. Det er imidlertid vanskeligt at give en simpel definition af "art", og mange mennesker har forsøgt.
Arter er et ord for en bestemt slags levende væsen, f.eks. en krikand. Krikanduer og ravne ligner hinanden, så de er samlet i en større gruppe (taxon), der kaldes en slægt, i dette tilfælde Corvus. Derefter er der en familie (som f.eks. kragefamilien, der omfatter krager og ravne samt hejrer og elverer). Familier er samlet i ordener, f.eks. sangfuglene, som omfatter mange fuglefamilier. Den næste gruppe er klassen; alle fugle er i samme klasse. Derefter kommer stammefamilien, f.eks. hvirveldyr, som er alle dyr med rygsøjle. Til sidst er der kongeriget, som f.eks. dyreriget. Dette er måder at klassificere levende væsener på.
Der findes en huskeseddel, der hjælper folk med at huske rækkefølgen af divisionerne, som er gengivet nedenfor: "Kong Phillip kom forbi for at få god spaghetti".
Biologisk definition af art
Den mest udbredte definition i lærebøger er det biologiske artsbegreb: to individer tilhører samme art, hvis de kan få levedygtigt, fertilt afkom under naturlige forhold. Dette begreb understreger reproduktiv isolation — art A og art B er adskilte arter, hvis de ikke normalt krydser hinanden i naturen eller hvis deres krydsninger er sterile (f.eks. hest + æsel = muldyr, som normalt er sterile).
Andre måder at definere arter på
Det biologiske artsbegreb dækker ikke alle tilfælde, så der findes flere alternative arterbegreber:
- Morfologisk artsbegreb: arter defineres ud fra faste forskelle i form og struktur. Bruges ofte til fossiler og i feltbiologi.
- Fylogenetisk artsbegreb: en art er den mindste ensartede gruppe på et stamtræ, der deler en fælles forfader. Fokus på entydige genetiske eller evolutionære afgrænsninger.
- Økologisk artsbegreb: arter adskilles ud fra deres økologiske rolle eller nicher — to former kan være adskilte arter, hvis de udnytter forskellige ressourcer.
- Genetiske og populationsbaserede begreber: i mikroorganismer og bakterier, hvor horisontal genoverførsel forekommer, anvendes ofte genetisk lighed eller genomkomposition frem for reproduktiv isolation.
Taksonomi, navngivning og typeeksemplar
Taksonomi arbejder med at navngive og gruppere arter. Den moderne navngivning følger binomial nomenklatur: hvert artnavn består af to dele — slægtsnavnet (med stort begyndelsesbogstav) og artsnavnet (med små bogstaver), begge normalt i kursiv, f.eks. Homo sapiens eller Canis lupus. Når en art beskrives videnskabeligt, udpeges et typeeksemplar (holotype), som fungerer som reference for artens identitet.
Arter og underarter
Inden for en art kan der være underarter eller lokale varianter, som adskiller sig morfologisk eller genetisk, men som stadig kan krydse indbyrdes. Begrebet bruges f.eks. i forvaltning og naturbevarelse for at vise geografisk variation.
Hvordan arter opstår (artsdannelse)
Artsdannelse (speciation) sker, når populationer af samme oprindelige art bliver adskilt eller divergerer, så de over tid ikke længere kan udveksle gener frit. Almindelige mekanismer:
- Allopatrisk artsdannelse: geografisk isolation (f.eks. en bjergkæde eller ø-adskillelse) fører til adskilte evolutionære udviklinger.
- Sympatrisk artsdannelse: nye arter udvikles inden for samme geografiske område, ofte via assortativ parring eller udnyttelse af forskellige nicher.
- Peripatrisk og parapatrisk: varianter hvor små populationer eller kantpopulationer divergerer.
- Polyploidi: især i planter kan øget kromosomantal skabe reproduktiv isolation hurtigt.
Svære tilfælde og undtagelser
Der findes mange situationer, hvor artsskellene er uklare:
- Hybridisering: nogle arter krydser naturligt og danner hybridpopulationer med blandede træk.
- Ringarter: hvor nabopopulationer kan krydse, men endepopulationer i en geografisk ring er reproduktivt isolerede.
- Kryptiske arter: arter der ser ens ud morfologisk, men er genetisk forskellige og ikke krydser i naturen.
- Mikroorganismer: bakterier og archaea udfordrer artsbegrebet pga. horisontal genoverførsel; her bruges ofte genetiske tærskler eller genom-sammenligninger.
Konsekvenser og betydning
At forstå, hvad en art er, har praktiske konsekvenser:
- Bevarelse: arter er ofte grundlaget for lovgivning og beskyttelse (rødlistede arter, reservater osv.).
- Landbrug og medicin: korrekt artsidentifikation er afgørende for avl, plantebeskyttelse og opdagelse af lægemidler.
- Biodiversitetsstudier: artsantal og artsdiversitet bruges til at vurdere økosystemers sundhed og ændringer over tid.
Eksempler og praksis
Praktiske eksempler hjælper ofte: Ulve (Canis lupus) og hunde (domesticerede former) er nært beslægtede, men klassificeres forskelligt afhængigt af avl og reproduktiv sammenhæng. Krikand og andre andearter skilles typisk ud fra både morfologi, sang og genetiske undersøgelser. I mange tilfælde kræver korrekt artsbestemmelse både feltkendskab og molekylær data.
Opsummering og huskeregel
Sammenfattende er en art en grundlæggende enhed i biologisk klassifikation, men dens præcise definition afhænger af kontekst og formål. Forskellige artsbegreber (biologisk, morfologisk, fylogenetisk osv.) supplerer hinanden, og taksonomiens opgave er at navngive og organisere disse enheder. Den enkle huskeregel for taksonomiske niveauer — "Kong Phillip kom forbi for at få god spaghetti" — hjælper med at huske rækkefølgen fra rige til art.
Eksempel
Tag f.eks. fuglen, der kaldes en almindelig lappedykker eller en stor nordisk dykkertype:
- Kongeriget: Animalia
- Stamme: Chordata
- Klasse: Aves
- Bestil: Gaviiformes
- Familie: Gaviidae
- Slægten: Gavia
- Arter: Gavia immer
- Almindeligt navn: Common Loon eller Great Northern Diver.
Historiske ændringer i udtrykket
Der er en lang historie af uenighed om, hvorvidt arter er objektive ting, eller om de er menneskeskabte etiketter. De, der mener, at arter er objektivt forskellige, peger på de ting, som "gode" arter gør. De ligner hinanden, og de yngler rigtigt, dvs. de parrer sig med deres egen art og får afkom, som tydeligvis tilhører samme art.
Derimod er der mange undtagelser. Der findes arter, som gradvist går over i andre arter, og som krydser sig med hinanden i overlappende populationer (se ringarter). På den anden side er der arter, der ser helt identiske ud, men som ikke yngler sammen (søskendearter).
Det er helt klart, at "art" som palæontologer bruger den, og "art" som andre biologer bruger den, ikke kan være den samme. En palæontolog kan kun bruge synlige træk ved et fossil, som kun er en lille del af en levende arts træk. Ikke nok med det, men mange arter, der er praktisk talt identiske, kan kun adskilles på deres DNA. Denne relativt nye opdagelse af søskendearter er meget vigtig, og deres antal er hastigt stigende. Vi har undervurderet virkningen af konvergent evolution.
Den største ændring i artsbegrebet blev foretaget af Charles Darwin, for evolutionen betød, at man ikke kunne trække hårde og faste grænser mellem arter. Et andet skift kom, da Ernst Mayr foreslog det biologiske artsbegreb, som fremhævede den krydsende population som kernen i artsbegrebet. Det betød, at arterne efter hans opfattelse var objektive, dvs. ikke blot en taxonomis subjektive mening. Hans forklaring på artsdannelsesprocessen var geografisk isolation mellem populationer, der engang havde været krydsende. I dag er vægten igen kommet tættere på Darwins idéer.
Numre
Ifølge det seneste skøn er der omkring 8,7 millioner arter på Jorden. Dette tæller kun eukaryote organismer. Bakterier, arkæer og vira er ikke medregnet.
Mindre end en fjerdedel af arterne er ikke blevet identificeret, navngivet og katalogiseret. Med den nuværende hastighed kan det tage over 1000 år at fuldføre dette arbejde. Nogle vil være uddøde, inden denne optælling er afsluttet.
Relaterede sider
- Wikispecies
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en art?
A: En art er en slags organisme, der tilhører den samme grundlæggende enhed i den biologiske klassifikation. Den bruges som en formel rang i taksonomien, og alle dyr eller planter, der er af samme art, hører til samme art.
Sp: Hvor mange forskellige måder bruges ordet "art" på?
Svar: Ordet "art" bruges på mindst 26 forskellige måder.
Spørgsmål: Hvad er et eksempel på to forskellige arter?
Svar: Ulve (Canis lupus) og mennesker (Homo sapiens) er eksempler på to forskellige arter.
Spørgsmål: Hvordan beslutter man sig for at have en art, der hedder Felis catus?
Svar: For at beslutte, at der skal være en art kaldet Felis catus, skal katte yngle med katte og producere flere katte.
Spørgsmål: Hvad er en huskeregel til at huske rækkefølgen af opdelinger, når man klassificerer levende væsener?
A: Den mnemoteknik, der bruges til at huske rækkefølgen af inddelinger, når man klassificerer levende væsener, er "Kong Phillip kom over for at få god spaghetti".
Søge