Oviraptorosaurer: Fjerklædte maniraptorer fra kridttiden i Asien og Nordamerika

Oviraptorosaurer: fjerklædte maniraptorer fra kridttiden i Asien og Nordamerika — fra kalkunstørrelse til Gigantoraptor, tæt på fuglenes forfædre.

Oviraptorosaurer er en gruppe af fjerklædte maniraptoranske dinosaurer fra kridttiden i det, der nu er Asien og Nordamerika. De har korte, næbformede, papegøjeagtige kranier med eller uden knoklede hovedkamme. De varierede i størrelse fra Caudipteryx, der var på størrelse med en kalkun, til den 8 meter lange og 1,4 ton tunge Gigantoraptor. De mest komplette oviraptorosaurereksemplarer er blevet fundet i Asien. De nordamerikanske oviraptorosaurer er sparsomme.

Udseende og anatomi

Oviraptorosaurerne havde karakteristiske, korte og dybe kranier med et veludviklet næb; i flere slægter var næbet tandløst, mens mere basale former som Incisivosaurus gauthieri bevarede tænder, ofte specialiserede til at nippe eller skære i plantemateriale. Mange former havde knoglestrukturer eller kamme på kraniet, som kan have fungeret til artsgenkendelse eller parring. Skelettet var letbygget og ofte pneumatisk; bagbenene var tilpasset til at gå og løbe på to ben, og flere slægter havde relativt korte arme med stærke håndkløer.

Fjer, farve og mindre specialiserede træk

Fossiler fra blandt andet den kinesiske Yixian Formation viser tydelige rester af fjer, herunder stive, pennelignende fjer på armene og bløde fjer på kroppen. Dette understøtter, at oviraptorosaurerne var fjerklædte og viser variation i fjerdragtens udformning. Farve og mønstre kendes i enkelte tilfælde via bevarede melanosomer i fossiler, hvilket tyder på, at nogle arter kunne have haft kontrastfuld eller mønstret fjerdragt — sandsynligvis brugt til display.

Økologi og føde

Oviraptorosaurernes næb og tandvariation antyder en bred fødevifte: nogle arter var sandsynligvis omnivore eller herbivore og kunne spise frø, planter eller bløddyr, mens andre muligvis tog smådyr eller insekter. Beviser for gastrolitter (mave-sten) i nogle eksemplarer støtter idéen om en planteædende del af kosten hos visse arter. Tidligere antagelser om, at oviraptorosaurer var specialiserede ædende ægtyve, er i høj grad blevet afkræftet; mange fossiler viser andre forklaringer på fundet af æg nær skeletter.

Reproduktion og adfærd

Oviraptorosaurer er særlig bemærkelsesværdige for fossile fund, hvor individer er bevaret liggende over redeklumper i en udstrakt, brodende stilling. Klassiske eksempler viser, at disse dyr sad på deres egne æg og udøvede rugning og sandsynligvis pleje af unger — en adfærd, der minder om fugles rugning. Navnet Oviraptor (ægtyv) stammer fra en tidlig fejltolkning, men dagens fortolkning er, at mange af de fundne individer faktisk beskyttede deres egne reder.

Udbredelse, alder og vigtige fossiler

De tidligste og mest basale ("primitive") kendte oviraptorosaurer er Protarchaeopteryx robusta og Incisivosaurus gauthieri, begge fra den nedre Yixian Formation i Kina, der dateres til for ca. 125 millioner år siden i den nedre kridttid. Nogle fragmentariske arter, såsom Calamospondylus oweni og Thecocoelurus daviesi, kan have været endnu tidligere medlemmer af Oviraptorosauria, men deres tilknytning er usikker på grund af sparsomt materiale. En lille halshvirvel fra England har nogle træk til fælles med oviraptorosaurer. Den kan repræsentere en tidligere forekomst af denne gruppe for ca. 140 millioner år siden.

Flere komplettere og spektakulære fund stammer fra Mongoliets Gobi-ørken (fx fauna fra Djadokhta-formationen) og fra Liaoning-provinsen i Kina, hvor blødtvævsdetaljer ofte er bevaret. I Nordamerika kendes især caenagnathider fra spredte fund, men disse er generelt mere fragmentariske end de asiatiske eksemplarer.

Systematik og forholdet til fuglene

Oviraptorosaurerne hører til inden for maniraptoriske dinosaurer og er tætte slægtninge til fuglene. De betragtes som paraviane, en gren af theropoder der omfatter fugle og deres nærmeste ikke-fugle slægter. Der er diskussion om, hvor tæt oviraptorosaurerne ligger på selve fuglelinjen: nogle analyser ser dem som nære slægtninge til fuglene, mens andre anser dem som mere basale paraviane, der havde udviklet fuglelignende træk konvergent. Internt deles gruppen ofte i to større linjer, de traditionelle Oviraptoridae og de mere nordamerikanske Caenagnathidae, men klassifikation og slægtskabsforhold ændrer sig løbende med nye fund.

Betydning

Oviraptorosaurerne har givet væsentlig indsigt i overgangsformer mellem ikke-flyvende theropoder og fugle: deres fjerdragt, rugning, og komplekse kranie-adaptioner illustrerer, hvordan mange træk knyttet til moderne fugle var til stede i forskellige grader hos beslægtede grupper. Studiet af oviraptorosaurer bidrager derfor til forståelsen af dinosaurernes adfærd, økologi og den evolutionære oprindelse af fugletræk.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en oviraptorosaur?

Spørgsmål: Hvor store var nogle oviraptorosaurer?

Spørgsmål: Hvor er de fleste komplette eksemplarer blevet fundet?

Spørgsmål: Er oviraptorosaurer beslægtet med fugle?

Spørgsmål: Hvad er nogle tidlige arter af oviraptorosaurier?

Spørgsmål: Findes der tidligere forekomster af denne gruppe end for 125 millioner år siden?

Søg efter bogstav