Planteædere: Hvad er herbivorer? Definition, eksempler og tilpasninger
Lær om planteædere (herbivorer): definition, typiske eksempler, tand- og fordøjelsestilpasninger samt sæsonbestemte kostændringer hos dyr.
Planteædere er dyr, der i hovedsagen spiser planter. De omtales også som herbivorer. Mange arter er specialiserede på bestemte plantedele — blade, græs, rødder, frø eller frugt — men mange har en varieret plantekost, og nogle tager lejlighedsvis animalsk føde såsom æg eller andre animalske proteiner.
Definition og typer
Planteædere omfatter et stort spektrum af dyr i alle størrelser, fra insekter til store pattedyr. Eksempler i teksten er hjorte, elefanter og heste. Andre typer omtales ofte med mere specifikke navne:
- Frugivorer — dyr der primært spiser frugt (fx mange fugle og aber). Link: Frugivorer.
- Græssere (grazers) — dyr der lever af græs (fx mange køer og vilde græssere).
- Bladædere (folivorer) — dyr der primært spiser blade, f.eks. græshopper, men også mange pattedyr.
- Frø- og kerneædere (granivorer) — dyr der specialiserer sig i frø og kerner.
Tilpasninger til planteføde
Planteædere har en række fysiske og fysiologiske tilpasninger, så de kan udnytte plantemateriale, som ofte er fiberrigt og svært at fordøje:
- Tandsæt — mange planteædere har tænder, der er særligt tilpasset til at tygge og kværne vegetabilsk væv. I teksten nævnes, at planteædere har tænder, der er tilpasset til dette.
- Lang fordøjelseskanal og fermentering — for at nedbryde cellulose benytter mange planteædere symbiotiske mikroorganismer. Nogle er drøvtyggere med et stort for- eller mavekammer (fx køer), andre er bagtarmsfermenter (fx heste, kaniner), som også kan udvise koprofagi (spiser egne afføringskugler) for at genoptage næringsstoffer.
- Adfærdsmæssige tilpasninger — selektivt fødevalg, længere tyggetid (drøvtyggere tygger sig i lang tid), og særlige fodringsmønstre efter årstid og tilgængelighed.
- Fysiske forsvar — nogle har kraftige kæber eller lange snabler (fx elefanter) som hjælper med at rive rødder og skovle blade.
Plante-forsvar og samevolution
Planter har udviklet både fysiske forsvar (torner, hård bark) og kemiske forsvar (toksiner, bitterstoffer). Som svar har planteædere udviklet dufte- og smagssanser, detoxificerende enzymer og adfærdsmønstre, der hjælper dem med at undgå eller tolerere disse forsvar. Dette er et godt eksempel på samevolution mellem planter og deres forbrugere.
Økologi og betydning
Planteædere spiller en central rolle i økosystemer som primære konsumenter. De omdanner plantebiomasse til dyreenergi og fungerer som føde for rovdyr. Deres græsning og afbidning påvirker plantebestandenes struktur, artsdiversitet og succession; nogle store planteædere, fx elefanter, kan være nøglearter, der former landskabet.
Derudover bidrager mange planteædere til spredning af frø og derved til plantens formering og udbredelse, især frugivorer, som spiser frugt og udskiller frøene på nye steder.
Sæsonvariation og kostfleksibilitet
Som teksten nævner kan mange planteæderes kost ændre sig med årstiderne. I Jordens tempererede zoner er der forskellige planter tilgængelige i varme og kolde sæsoner, så dyr skifter mellem blade, knopper, bark, rødder eller frø afhængigt af hvad der findes.
Mennesker og planteædere
Mennesker er generelt altædere og kan spise både kød og planter. Mennesker, der primært spiser planter, kaldes normalt vegetarer eller veganere. Selvom rene planteædere typisk ikke er godt rustet til at fordøje kød, er der i naturen eksempler på fleksibilitet, hvor ellers planteædende arter indtager animalsk føde under særlige omstændigheder.
Afsluttende bemærkninger
Planteædere udgør en stor og vigtig del af jordens dyreliv. Fra græshopper til elefanter har de udviklet en række tilpasninger for at udnytte planter som næringskilde, og deres interaktion med planteverdenen former økosystemer og biodiversitet verden over.
Kronhjorte, der æder blade. Bemærk unghjortens anderledes pelsmønster.
Fordøjelse af cellulose
Planternes cellevægge består hovedsagelig af cellulose. Intet dyr kan fordøje cellulose i sig selv. De benytter sig af tarmfloraen, hvoraf nogle producerer et enzym kaldet cellulase. Dette er et eksempel på symbiose.
Interaktioner mellem planteædere og planter
I henhold til teorien om rovdyr-bytte-interaktioner er forholdet mellem planteædere og planter cyklisk. Når der er mange byttedyr (planter), stiger antallet af deres rovdyr (planteædere), hvilket reducerer plantebestanden, hvilket igen får antallet af planteædere til at falde. Byttebestanden genoprettes til sidst og starter en ny cyklus. Dette tyder på, at planteædere svinger omkring fødekildens, i dette tilfælde plantens, bæreevne.
Der vil altid være lommer af planter, som planteædere ikke finder. Dette er vigtigt for specialiserede planteædere, der kun lever af én planteart: det forhindrer disse specialister i at udrydde deres fødekilde. At spise en anden planteart hjælper planteædere med at stabilisere deres bestande. Ved at veksle mellem to eller flere plantetyper får planteæderen en stabil population, mens planternes populationer svinger. Når en invasiv planteæder eller plante kommer ind i systemet, bliver balancen forstyrret, og diversiteten kan ændre sig eller endog bryde sammen.
På nogle måder er det lettere at være et planteædende dyr end et kødædende dyr (kødædende). Kødædende dyr skal selv finde og fange de dyr, de spiser, og nogle gange kæmper de dyr, de vil spise, mod dem. Planteædende dyr skal finde de planter, som de vil spise, men de behøver ikke at fange dem. Mange planter har et forsvar mod planteædere, f.eks. pigge, giftstoffer eller en dårlig smag. Der lever langt flere planteædende dyr i verden end kødædende dyr.
Herbivoreffekter på plantediversiteten
Herbivores virkninger på plantediversiteten varierer på tværs af miljøændringer. Herbivorer kan øge eller mindske plantediversiteten.
Man plejede at tro, at planteædere øger planternes mangfoldighed ved at undgå dominans. Dominerende arter har en tendens til at udelukke underordnede arter som konkurrencemæssig udelukkelse. De virkninger på plantediversiteten, der skyldes variationer i dominans, kan imidlertid være gavnlige eller negative. Planteædere øger biodiversiteten ved at spise dominerende plantearter, men de kan også foretrække at spise underordnede arter alt efter planternes smag og kvalitet. Ud over herbivorernes præferencer påvirkes herbivorernes virkninger på plantediversiteten også af andre faktorer, teorien om forsvarets afvejning, samspillet mellem rovdyr og byttedyr og miljøets og herbivorernes indre træk.
En måde, hvorpå planter kan være forskellige i deres modtagelighed over for planteædere, er ved at bytte om på forsvaret. Teorien om forsvarsudveksling anvendes almindeligvis som en grundlæggende teori til at opretholde økologisk ligevægt. Planter kan foretage en trade-off-reaktion på ressourceallokering, f.eks. mellem forsvar og vækst. Forsvaret mod herbivorie på planternes mangfoldighed kan variere i forskellige situationer. Det kan være neutralt, skadeligt eller gavnligt for planternes fitness. Selv hvis der ikke er nogen afvejning af forsvarsspørgsmål, kan planteædere stadig være i stand til at øge plantediversiteten, f.eks. fordi planteædere foretrækker underordnede arter frem for dominerende arter.
Samspillet mellem rovdyr og bytte, især den "top-down" regulering. Samspillet mellem rovdyr og bytte fremmer tilpasningen af de plantearter, som rovdyret foretrækker. Teorien om "top-down"-økologisk regulering manipulerer uforholdsmæssigt meget med biomassen af dominerende arter for at øge diversiteten. Herbivoreffekten på planter er universel, men er stadig meget forskellig fra sted til sted og kan være positiv eller negativ.
I et højproduktivt system giver miljøet en organisme tilstrækkelig næring og ressourcer til at vokse. Effekterne af planteædere, der konkurrerer om ressourcerne, er mere komplicerede for planten. Eksistensen af planteædere kan øge planternes diversitet ved at reducere de dominerende arters forekomst, og de overflødige ressourcer kan derefter anvendes af underordnede arter. I et højproduktivt system kan det direkte forbrug af dominerende planter derfor indirekte gavne de herbivorresistente og usmagelige arter. Men et mindre produktivt system kan kun i begrænset omfang understøtte planteædere på grund af mangel på næringsstoffer og vand. Herbivory øger de mest tolerante arters forekomst og mindsker de mindre tolerante arters eksistens, hvilket fremskynder udryddelsen af planter. Et middelproduktivt system har undertiden næppe langsigtede virkninger på plantediversiteten. Fordi miljøet sikrer en stabil sameksistens af forskellige organismer. Selv når planteædere skaber visse forstyrrelser i samfundet. Systemet er stadig i stand til at genoprette den oprindelige tilstand.
Lys er en af de vigtigste ressourcer i miljøet for plantearter. Konkurrencen om lystilgængelighed og undgåelse af rovdyr er lige så vigtig. Med tilførsel af næringsstoffer opstår der mere konkurrence mellem plantearterne. Men planteædere kan afbøde mangfoldighedsreduktionen. Især store planteædere kan øge biodiversiteten ved selektivt at udelukke høje, dominerende plantearter og øge lystilgængeligheden.
Kropsstørrelsen hos planteædere er en af de vigtigste årsager til interaktionen mellem planteædere og plantediversitet, og kropsstørrelsen forklarer mange af de fænomener, der er forbundet med interaktionen mellem planteædere og planter. Små planteædere er mindre tilbøjelige til at mindske plantediversiteten. Fordi små dyr, der ikke graver, måske ikke forårsager mange forstyrrelser for planten og miljøet. Mellemstore planteædere øger for det meste plantediversiteten ved at spise eller påvirke de dominerende plantearter, f.eks. planteædende fugle, som direkte kan udnytte dominerende plantearter. Mens nogle planteædere øger plantediversiteten gennem indirekte virkninger på plantekonkurrencen. Nogle gravende dyr i denne størrelse lokale samfundsmiljøudsving. Og plantearternes tilpasning til at undgå rovdyr kan også justere vegetationsstrukturen og øge diversiteten. Større planteædere øger ofte plantediversiteten. De bruger konkurrerende dominerende plantearter og spreder frø og skaber uorden i jorden. Desuden tilpasser deres urinstilling også den lokale plantefordeling og forhindrer lyskonkurrence.
Derfor er mekanismerne for planteægernes indvirkning på planternes mangfoldighed komplicerede. Generelt set øger eksistensen af planteædere plantediversiteten. Men det varierer alt efter forskellige miljøfaktorer, og flere faktorer kombineres sammen for at påvirke, hvordan herbivorer påvirker plantediversiteten.
VERDENSLISTE OVER DYR
|
| Før du foretager ændringer i denne skabelon, bedes du diskutere de foreslåede ændringer på WikiProject Astronomical objects talk-siden. Tak. |
edderkopper venus fluefælde ørne ugler mange arter af biller hajer krokodille GRADE-6-BIOLOGI KAPITEL :-3- FIBRE TIL VÆVLE TEMA - TYPER OG KILDER AF FIBRE-NOTER MODUL-8
Læringsmål Eleven vil kunne :- skelne mellem fibre, garn og stof. klassificere typerne af fibre. Forklare om naturlige og kunstige fibre med eksempler. Besvare følgende spørgsmål
Hvad er fibre? Fibre defineres som råmateriale, der findes i form af tynde og kontinuerlige tråde. Hvor mange forskellige typer fibre er der? Fibre inddeles i to typer: Naturfibre - Fibre, der naturligt stammer fra både planter og dyr. Eksempler på naturfibre er bomuld, uld og silke. Syntetiske fibre - Fibre, der fremstilles kunstigt inden for industrien. De kaldes også kunstige eller menneskeskabte fibre. Eksempler på syntetiske fibre er rayon, nylon, polyester osv. Nævn den del af planten, hvorfra bomuldsfibre udvindes? Bomuld udvindes af frøene fra bomuldsplanten. Giv eksempler på naturlige og syntetiske fibre Jute og bomuld er eksempler på naturlige fibre. Polyester og nylon er eksempler på syntetiske fibre.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er planteædere?
A: Herbivorer er dyr, der kun spiser planter.
Q: Hvad er moderne planteæders tænder tilpasset til at kværne?
A: Moderne planteædere har tænder, der er tilpasset til at kværne græs.
Spørgsmål: Hvad er den vigtigste nuværende vegetation på de fleste kontinenter?
A: Den vigtigste vegetation i dag på de fleste kontinenter er græsarealer.
Spørgsmål: Hvad er frugivorer?
Svar: Frugivorer er dyr, der hovedsageligt spiser frugt.
Sp: Hvad spiser browsere?
A: Browsere spiser hovedsagelig blade og nogle gange små grene.
Spørgsmål: Hvad er græssende dyr?
A: Græsende dyr er dyr, der hovedsagelig spiser græs.
Spørgsmål: Hvad er forskellen i kosten blandt nogle planteædende dyr på forskellige årstider i tempererede zoner?
A: I de tempererede zoner er nogle årstider varme og andre kolde, så der er forskellige planter til rådighed på forskellige tidspunkter af året, hvilket medfører en ændring i kosten for nogle planteædende dyr.
Spørgsmål: Hvad betragtes mennesker som?
Svar: Mennesker betragtes som altædere, fordi de både spiser planteføde og kød.
Søge