Det internationale standardbognummer, ISBN, er en unik stregkode til identifikation af en kommerciel bog. ISBN-systemet blev oprettet i Det Forenede Kongerige i 1966 af boghandleren og bogtrykkeriet W.H. Smith. Oprindeligt var systemet baseret på den 9-cifrede SBN-kode (Standard Book Numbering); det blev senere udvidet til 10 cifre og vedtaget som den internationale standard ISO 2108 i 1970. En anden standard, International Standard Serial Number (ISSN), bruges til at identificere periodiske publikationer som f.eks. magasiner. Siden 1. januar 2007 er ISBN-numre normalt på 13 cifre for at være kompatible med Bookland EAN-13. TC 46/SC 9 er ansvarlig for standarden.
Kort oversigt over formål og anvendelse
- ISBN identificerer entydigt en bestemt udgivelse af en bog (titel + udgave + format).
- Hver udgave og hvert format (hardcover, paperback, e-bog, lydbog mv.) skal have sit eget ISBN.
- ISBN bruges af forhandlere, biblioteker, distributører og i metadata til salg og katalogisering.
Opbygning af et ISBN
Et moderne ISBN er normalt på 13 cifre (ISBN-13). De vigtigste dele er:
- Prefixelement (typisk 978 eller 979) – knytter ISBN til EAN/Bookland-systemet.
- Registreringsgruppe – angiver sproggruppe, land eller geografisk område.
- Registrantelement – identificerer forlaget eller udgiveren.
- Publikationselement – identificerer en bestemt udgivelse eller udgave.
- Checkciffer – det sidste ciffer, der sikrer, at nummeret er korrekt indtastet.
Et tidligere format, ISBN-10, havde tilsvarende dele, men i 10-cifret form. Mange ældre bøger og bibliografiske poster bruger stadig ISBN-10.
Checkcifre: hvordan de beregnes
ISBN-10: Checkcifret beregnes med modulus 11. Man anvender vægte fra 10 ned til 1 for de ti cifre: 10·d1 + 9·d2 + ... + 2·d9 + 1·d10 skal være deleligt med 11. Hvis checkcifret bliver 10, skrives det som bogstavet X.
ISBN-13: Bruger samme kontrolmetode som EAN-13: man vægter cifre skiftevis med 1 og 3, summerer dem, finder summens rest modulo 10, og checkcifret er det tal, der gør totalen til et multiplum af 10. Formelt: check = (10 − (sum mod 10)) mod 10.
Konvertering mellem ISBN-10 og ISBN-13
For at lave et ISBN-13 ud af et ISBN-10 tilføjer man normalt prefixet 978 foran de første ni cifre af ISBN-10 og beregner et nyt ISBN-13-checkciffer. Ikke alle ISBN-13 svarer til et ISBN-10 (f.eks. når prefixen er 979 eller når kombinationen ikke kan konverteres tilbage).
Hvem udsteder ISBN og hvordan får man et?
ISBN tildeles af nationale eller regionale ISBN-agenturer/registreringsbureauer. Disse agenturer administrerer blokke af registrantnumre og udsteder ISBN'er til forlag, selvudgivere og andre udgivere. I nogle lande er tjenesten gratis; andre steder opkræves gebyrer eller salgspakker gennem officielle agenturer eller godkendte mellemhandlere.
For at få et ISBN skal man normalt:
- ansøge gennem landets officielle ISBN-agent,
- oplyse oplysninger om udgiver, titel, format og udgivelsesdato,
- modtage et eller flere ISBN-numre, afhængigt af hvor mange formater/udgivelser man planlægger.
Praktiske råd og begrænsninger
- Et ISBN identificerer en udgivelses metadata og er ikke en erstatning for rettigheder eller ophavsret.
- Hver fysisk eller digital variant (tryk, ePub, PDF, lydbog osv.) bør have sit eget ISBN, hvis man ønsker entydig registrering og salgspostering.
- ISBN er ikke obligatorisk i alle lande, men det er ofte et krav for at få bøger ind i boghandelskæder, biblioteker og distributørers kataloger.
- En stregkode i form af EAN-13 på bogens bagside indeholder som regel ISBN-13 og kan suppleres med en 5-cifret tillægsstregkode til prisinformation.
Yderligere bemærkninger
ISBN-systemet har udviklet sig løbende: det begyndte som SBN, blev internationaliseret under ISO, udvidet fra 10 til 13 cifre for at passe til EAN-systemet, og forvaltes fortsat af internationale og nationale organer (TC 46/SC 9). For periodiske publikationer anvendes i stedet ISSN. Hvis du er udgiver eller selvudgiver, er det en god idé at kontakte din nationale ISBN-agent for præcise procedurer, priser og tildelingsregler.
