Delfiner
Delfiner er pattedyr i ordenen Cetacea. De er en del af tandhvalerne. Generelt er de blandt de mindre hvaler. De fleste lever i saltvandshavene, men nogle lever i floder - der findes havdelfiner og floddelfiner. Delfiner er fra 1,5 meter til 4 meter lange, men den største delfin, dræberhvalen (orca), kan blive op til 8 meter lang.
Navnet "delfin" stammer fra oldgræsk δελφφίς (delphis), der betyder "med en livmoder", fordi man først troede, at det var en fisk med en livmoder. Nu ved man, at den er et pattedyr, og et ganske intelligent pattedyr. Delfiner ånder luft. Delfinens næse sidder på toppen af hovedet, så delfinen kan let trække vejret i vandoverfladen. En delfin har ingen skæl på huden. Den er blød og glat. Den er dog meget fast, fordi de har så mange muskler. Delfiner bruger ekkolokalisering til at finde deres føde.
En stor delfin, som er den mest kendte delfinart.
Udseende
Skindet på en stor delfin er gråt, glat og gummiagtigt.
Sociale svømmere
Delfiner svømmer i "flokke", og en meget stor flok kaldes en flok. De er meget sociale og hjælper hinanden med at bekæmpe rovdyr. Delfiner har kæmpet mod hajer på denne måde. De kan dræbe store hajer ved at ramme dem igen og igen med deres snude og hoved. De passer på ungerne, når mødrene skal forlade deres kalve for at gå på jagt efter føde. Ungerne har brug for at trække vejret oftere end de voksne, og maden kan være på dybere vand.
Habitat
Havdelfiner er havdyr, der lever i havet. De lever i alle verdenshavene.
Habitat
Tre af de fire arter af floddelfiner lever i ferskvandsfloder. La Plata-delfinen lever i saltvandsmundinger og i havet. Vandforurening og tab af levesteder er en trussel mod nogle delfiner, især dem, der lever i floder og flodmundinger.
Sleep
Delfiner sover ikke på normal vis. De har to sider af deres hjerne, som de bruger til at sove. Den ene side sover, mens den anden side forbliver vågen. De holder det ene øje åbent for at holde øje med rovdyr, mens de sover. Delfiner svømmer også i cirkler, når de sover med det yderste øje åbent for at holde øje med farer.
Delfiner (og andre hvaler) sover i vandet. Der er fare fra hajer. Når dyrene sover i vandet, gennemgår de forskellige søvnstadier. De udviser en vis adfærd under søvnen: De kommer op til overfladen af og til for at trække vejret, og de har et øje åbent det meste af tiden. Detaljerne varierer hos de forskellige arter eller grupper. Røveropsporing er den indlysende funktion af denne adfærd. Lignende tilpasninger findes hos pinnipedia som f.eks. sæler.
Sanser
Delfinernes hjerne ligner menneskers hjerne i størrelse og udvikling. Delfiner har et rimeligt syn. De kan se en ting i vandet, og de kan også se farver. De kan også se på mørke steder.
Delfiner hører bedre end de ser. Der er små huller bag øjnene, og de er delfinens ører. Delfiner kan høre en lyd under vandet. De kan kende retningen af lyden meget godt.
Delfiner og mennesker
Mytologi
Delfiner har længe spillet en rolle i menneskets kultur. Delfiner er almindelige i den græske mytologi, og der findes mange mønter fra det gamle Grækenland med en mand, dreng eller guddom, der rider på ryggen af en delfin. De gamle grækere hilste delfiner velkommen; at se delfiner i et skibs kølvand blev betragtet som et godt varsel. I hinduistisk mytologi er Ganges-delfinen forbundet med Ganga, Gangesflodens guddom.
Køkken
Delfinkød spises i nogle få lande, herunder [Japan] og Peru (hvor det kaldes chancho marino eller "havflæsk"). Japan er måske det mest kendte og kontroversielle eksempel, men det er ikke så almindeligt at spise delfiner.
Delfinterapi
Delfinterapi bruges nogle gange til mennesker med mentale eller fysiske handicaps. Det indebærer kontakt med trænede delfiner. Der er ikke enighed om, hvorvidt dette er bedre end de sædvanlige behandlinger. Forskere fortsætter med at undersøge delfinterapi.
Tallerken med delfin-sashimi.
Fresko af delfiner, ca. 1600 f.Kr., fra Knossos på Kreta.
Taxonomi
Oceaniske delfiner (Delphinidae)
Nogle eksempler:
- Slægten Delphinus
- Almindelig delfin (Delphinus delphis)
- Slægt Tursiops
- Flodsødelfin (Tursiops truncatus)
- Slægten Orcinus
- Orca (Orcinus orca)
- Slægten Feresa
- Dværgspækhugger Feresa attenuata
- Slægten Pseudorca
- Falsk spækhugger Pseudorca crassidens
- Slægten Globicephala
- Langfinnet grindehval Globicephala melas
- Kortfinnet grindehval Globicephala macrorhynchus
- Slægten Peponocephala
- Melonhovedethval Peponocephala electra
Floddelfiner
- Amazonflodens delfin eller Boto (Inia geoffrensis)
- Kinesisk floddelfin eller Baiji (Lipotes vexillifer) (sandsynligvis uddød)
- La Plata-delfin (Pontoporia blainvillei)
- Sydasiatisk floddelfin Platanista gangetica
- Indus-floddelfin (Platanista gangetica minor)
- Ganges-floddelfin (Platanista gangetica gangetica gangetica)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er delfiner?
A: Delfiner er en del af tandhvalerne, men de er blandt de mindre hvaler.
Spørgsmål: Hvor lever de fleste delfiner?
A: De fleste delfiner lever i saltvandshav, men nogle lever i floder.
Sp: Hvilke størrelser har delfiner?
Svar: Delfiner er fra 1,5 meter til 4 meter lange, men den største delfin, dræberhvalen, kan blive op til 8 meter lang.
Spørgsmål: Lever delfiner i grupper?
Svar: Ja, alle delfiner lever i grupper, der kaldes "flokke".
Sp: Hvad spiser delfiner?
Svar: Delfiner spiser fisk, og de jager fisk i grupper for at spise så mange som muligt.
Sp: Hvorfor er delfiner en trussel mod hajer?
Svar: Delfiner kan hjælpe hinanden med at bekæmpe rovdyr, og de kan dræbe store hajer ved at ramme dem igen og igen med deres snude og hoved.
Spørgsmål: Hvilke trusler er der mod delfiner?
Svar: Vandforurening og tab af levesteder er en trussel mod nogle delfiner, især dem, der lever i floder og flodmundinger.
