Kridtperioden: Geologisk periode med høje havniveauer og K/T-udryddelsen
Kridtperioden: 80 millioner år med høje havniveauer, store kridtlag og K/T-udryddelsen — meteoritnedslag og Deccan-vulkanisme afsluttede en æra af dominerende livsformer.
Kridtperioden var den længste periode i det Phanerozoiske æon og varede omkring 80 millioner år, fra cirka 145 til 66 millioner år siden (mya). Den fulgte efter Jura og er den seneste periode i den mesozoiske æra. Efter kridttiden begyndte Kainozoikum, som markerer starten på de moderne grupper af pattedyr og mange af de økosystemer, vi kender i dag.
Geologi og klima
I kridttiden var klimaet overvejende varmere end i dag, ofte omtalt som en „greenhouse“-tilstand med høje atmosfæriske CO2-niveauer og små eller ingen kontinente iskapper. Havniveauet lå markant højere end nu, og store områder af kontinenternes indre var dækket af lave, varme epikontinentale have. Et velkendt eksempel er det vestlige Nordamerika, hvor det såkaldte Western Interior Seaway delte kontinentet. Også store dele af det nuværende Storbritannien lå under vand.
I disse lavvandede, varme hav blev der i den øvre kridttid aflejret store mængder kridt, en finkornet form for kalksten. Kridt består for 95–99 % af kokcolitter, de kalciumkarbonatplader (CaCO3), som små encellede alger (kokcolithophorider) danner. Når disse organismer døde, sank pladerne til bunds og dannede tykke kalkaflejringer, som i dag ses som kridtklipper og kalkstenslag.
Livsformer og økosystemer
Kridttiden er berømt for sin rige og varierede landfauna, ikke mindst dinosaurerne, som dominerede terrestriske økosystemer. Samtidig var havene fulde af liv: ammonitter, belemnitter, foraminiferer, rudister og forskellige grupper af hvirvelløse dyr og fisk var almindelige. Store marine reptiler som mosasaurer og plesiosaurer, samt adskillige haj- og fiskearter, udfyldte havets øverste trofiske niveauer.
På land voksede blomsterplanterne (angiospermer) frem og spredte sig hurtigt i løbet af kridttiden, hvilket ændrede plantefællesskaberne og fødegrundlaget for mange dyr. Fugle stammer fra små theropode-dinosaurer, og de tidlige pattedyr forblev for størstedelens vedkommende små og nataktive, men grupperne var til stede og lagde grundlaget for den senere kenozoiske udvikling.
Afslutning: K/T-udryddelseshændelsen
Perioden sluttede brat for mange grupper med den såkaldte K/T-udryddelseshændelse (også kaldet K–Pg-grænsen). Ved kridtens afslutning ramte et stort meteoritnedslag Jorden — det mest kendte krater er Chicxulub-krateret på Yucatán-halvøen — hvilket sammen med omfattende vulkaniske udbrud som Deccan flodbassalerne på Deccanplateauet (Indien) medvirkede til dramatiske, globale miljøforandringer. Støv, aerosoler og gasser fra både impact og vulkanisme reducerede sollys, ændrede klimaet og forstyrrede fødekæder. Resultatet var, at mange grupper forsvandt hurtigt fra jordens overflade — herunder de ikke-fugleagtige dinosaurer, mange marine populationer som ammonitter og en lang række andre organismer.
Samtidig overlevede nogle linjer — blandt andet fuglene (som er efterkommere af visse dinosaurer) og visse pattedyrgrupper — og disse overlevende strålegrupper gennemgik efterfølgende en hurtig diversificering i Paleogen-tiden.
Stratigrafi og tidsskala
Kridtperioden opdeles traditionelt i to lange epoker:
- Øvre kridttid 100,5 millioner år siden (mya) til 66 mya
- Nedre kridttid 145,5 mya til 100,5 mya.
Den nedre kridttid er med sine ~45 millioner år den længste epoke i den fantisk-erozoiske æon. Inden for disse epoker er der videre inddelinger i aldersafsnit (stadier), som i detaljer beskriver ændringer i fauna, flora og sedimentære forhold over tid.
Samlet set var kridttiden en periode med høje havniveauer, varme klimaer, store geologiske begivenheder og enorme biologiske omvæltninger — både i form af innovation (f.eks. angiospermers udbredelse) og i form af den dramatiske masseudryddelse ved periodens afslutning.
De hvide klipper i Dover
Det imponerende kranium af en mosasaurus, et kæmpe havreptil fra kridttiden.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken periode følger efter kridttiden?
A: Kainozoikum følger efter Kridt-perioden.
Spørgsmål: Hvor længe varede Kridt-perioden?
A: Kridtperioden varede 80 millioner år, fra 145 til 65 millioner år siden (mya).
Spørgsmål: Hvor mange epoker er der i kridttiden?
Svar: Der er to meget lange epoker i Kridt-perioden - den øvre og den nedre.
Spørgsmål: Hvor lang var den nederste kridttid?
Svar: Den nedre kridttid varede 45 millioner år, fra 145,5 mya til 100,5 mya.
Spørgsmål: Hvad består kridt af?
A: Kridt består for 95-99 % vedkommende af kokcolitter, som er kalciumkarbonatplader (CaCO3), der produceres af små encellede alger (kokcolithophorider).
Sp: Hvad var årsagen til en uddøen i slutningen af den øvre kridttid?
Svar: I slutningen af den øvre kridtæusperiode forårsagede et berømt meteoritnedslag kombineret med vulkanske flodbassalter, der blev spyttet ud i Indien, en uddøen begivenhed kendt som K/T-uddøen.
Søge