Mesozoikum — geologisk æra med dinosaurer, tidlige pattedyr og kridt
Mesozoikum: 186 mio års epoke med dinosaurernes storhed, tidlige pattedyr, kridttidens landskaber og katastrofale masseudryddelser — jordens dramatiske mellemperiode.
Mesozoikum var den geologiske æra, hvor dinosaurerne levede, og hvor de første pattedyr opstod. Den varede ca. 186 millioner år og begyndte for 252,2 mya (millioner år siden) med P/Tr-udryddelsen og sluttede for 65 mya med K/T-udryddelsen (den, der dræbte alle dinosaurer undtagen fugle). Mesozoikum er kendt for en markant udvikling og diversificering af landdyr, havdyr og planter, samt store ændringer i kontinentaldrift og klima, som satte scenen for moderne økosystemer.
Dinosaurerne dukkede op omkring 231 mya (21 millioner år efter Mesozoikum). De udviklede sig fra de krybdyr, der kaldes archosaurer. Moderne fugle og krokodiller er en del af denne gruppe. I løbet af Mesozoikum opstod mange dinosaurgrupper — både store planteædere og kødædere — og nogle linjer udviklede fjer og til sidst de første egentlige fugle (f.eks. fossilet Archaeopteryx fra Jura).
Selv om pattedyrene opstod i den øvre trias, var deres skæbne helt anderledes end dinosaurernes. Pattedyrene tilbragte det meste af den lange jura- og kridttid som små nataktive dyr, der hovedsageligt levede i skove. De fleste mistede deres farvesyn. Pattedyr i dag har et vist farvesyn. De fleste har rød-grøn farveblindhed og har kun to typer kogler. Primater har tre typer farvereceptorer (kegleceller), hvilket giver dem et trichromatisk farvesyn. Farve er nødvendigt i skove for at kunne se modne frugter. Efter K/T-udryddelsen fik pattedyrene mulighed for at udfylde mange økologiske nicher og diversificerede stærkt i den efterfølgende kenozoiske æra.
Mesozoikum er den midterste af de tre epoker, der udgør den panerozoiske æon. Før Mesozoikum var Palæozoikum. K/T-udryddelsen i 65 mya markerer også begyndelsen på den kenozoiske æra, den æra, vi lever i.
Pladetektonik og klima
I begyndelsen af Mesozoikum lå størstedelen af Jordens landmasse samlet i superkontinentet Pangaea. Gennem trias og især jura begyndte Pangaea at bryde op i to store blokke, Laurasia mod nord og Gondwana mod syd, og senere åbnede Atlanterhavet sig gradvist. Denne kontinentale opbrud førte til ændringer i havstrømme, klima og isolering af dyre- og plantefaunaer, hvilket fremmede evolutionær differentiering.
Klimatisk var Mesozoikum generelt varmere end i dag, med højere atmosfærisk CO2, mindre eller ingen kontinental iskapper og ofte højere havniveauer. I kridttiden steg havniveauet kraftigt, og store lavvandede hav dækkede dele af kontinenterne, hvilket skabte rige marine habitat for bl.a. ammoniter, marin reptiler og havbundslevende organismer.
Flora og fauna
Vegetationen gennemgik store forandringer: i trias og jura dominerede forskellige grupper af gymnospermer (f.eks. nåletræer og cykader), mens angiospermer (blomsterplanter) først optrådte i tidlig kridt og gennem kridttiden spredte sig hurtigt og revolutionerede terrestriske økosystemer ved at give nye fødekilder og tiltrække bestøvere.
Ud over dinosaurer var Mesozoikums dyreliv rigt på:
- Marine reptiler: ichthyosaurer, plesiosaurer og senere mosasaurer.
- Flyveøgler: pterosaurer, som var de første vertebrater til aktivt flyvning.
- Ammoniter og belemnitter: vigtige fossile indikatorer (indexfossiler) for tidsbestemmelse.
- Fugle: udviklede sig fra små theropode-dinosaurer i Jura og Kridt.
De tre mesozoiske perioder
- Trias (ca. 252–201 mya): Genopretning efter P/Tr-massedøden. Trias så fremkomsten af mange grupper, herunder de tidligste dinosaurer, tidlige pattedyr og de første sande marine reptiler. Klimaet var ofte tørt i mange områder, og Pangaea var stadig forholdsvis intakt.
- Jura (ca. 201–145 mya): Dinosaurerne blev dominerende landdyr. Store skove af gymnospermer dækkede kontinenterne; de første egentlige fugle (fx Archaeopteryx) er kendt fra juraens sedimenter. Kontinenternes opdeling accelererede, og de første store shallow-marine bassiner opstod.
- Kridt (ca. 145–66 mya): En periode med højt havniveau og varme klimaer. Angiospermer (blomsterplanter) opstod og spredte sig, hvilket ændrede økosystemernes struktur. Mange nye dinosaurgrupper udviklede sig, og mosasaurer dominerede senere Mesozoikums have. Kridtet sluttede med den katastrofale K/T-udryddelse (ofte kaldet K–Pg i nyere litteratur, omkring 66 mya), som udryddede mange grupper, herunder ikke-fugle dinosaurerne.
Udryddelser og overgangen til kenozoikum
Mesozoikums afslutning kendetegnes af K/T-udryddelsen, hvor især store landdyr som mange dinosaurgrupper forsvandt. Årsagen til denne masseudryddelse diskuteres stadig, men den mest accepterede forklaring kombinerer et asteroidenedslag ved Yucatán (Chicxulub) med omfattende vulkansk aktivitet (Deccan-trapperne), som tilsammen førte til hurtige klimaforandringer og økologisk kollaps. Efter dette masseudslet voksede pattedyr og fugle sig frem som de dominerende grupper i den efterfølgende kenozoiske æra.
Betydning for geologi og palæontologi
Mesozoikum giver et unikt indsigt i evolutionære processer, tilpasninger (fx fjer og flyvning) og konsekvenserne af store miljøforandringer. Fossiler fra velkendte formationer som Morrison (sen jura), Solnhofen (jura, hvor Archaeopteryx er fundet) og Hell Creek (sen kridt, K/T-grænse) har været afgørende for vores forståelse af denne æra. Studier af Mesozoikum hjælper også med at forstå, hvordan klima og pladetektonik påvirker biodiversitet over geologisk tid.
De tre mesozoiske perioder var:
- Trias
- Jura
- Kridt
Økologi
Økologien i denne verden var helt anderledes end i Pleistocæn, den tid, hvor mennesket udviklede sig. I en stor del af menneskets historie levede vi i en kold verden med en ret skarp forskel mellem land og hav.
Mesozoikum var en meget varmere verden med en højere temperatur og en høj vandstand. Der var lidt eller ingen is ved polerne, og kontinenterne havde store områder dækket af lavvandede kontinentalhave.
Desuden lå kontinenterne alle ret tæt på hinanden eller rørte hinanden. Mange landdyr kunne gå eller svømme til andre kontinenter. Faktisk begynder Mesozoikum med alle kontinenterne samlet i Pangæa. De forblev ret tæt på hinanden i resten af Mesozoikum.
Lærebøgerne har altid beskrevet, at mesozoikum var dinosaurernes tidsalder, hvilket giver endnu mere mening nu, hvor vi ved, at fugle nedstammer fra landdinosaurer. Det var også de ekstraordinære havreptilernes tidsalder. Pattedyrene var hovedsageligt små natdyr, som løb rundt i de store skoves natteliv. Vi ved fra deres tab af farvesyn (som er trichromatisk hos fisk og krybdyr), at pattedyrene levede et natligt liv.
Planter
I det meste af Mesozoikum var planterne anderledes end i dag. Kun i den øvre kridttid finder vi blomstrende planter af den moderne art. Før da dækkede bregner og nåletræer landet. De var den typiske føde for de store vegetariske dinosaurer. Hestehov som Equisetum dannede underskoven i de enorme nåleskove.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er mesozoikum?
A: Mesozoikum er en geologisk æra, der varede ca. 186 millioner år og begyndte for 252,2 millioner år siden og sluttede for 65 millioner år siden. Det var i denne periode, at dinosaurerne levede, og de første pattedyr levede også i denne periode.
Sp: Hvornår dukkede dinosaurerne op?
Svar: Dinosaurerne dukkede op for ca. 231 millioner år siden, hvilket var 21 millioner år efter Mesozoikum begyndte.
Spørgsmål: Hvilken gruppe udviklede dinosaurerne sig fra?
Svar: Dinosaurer udviklede sig fra krybdyr kaldet archosaurer, som også er beslægtet med moderne fugle og krokodiller.
Spørgsmål: Hvordan adskilte pattedyr sig fra dinosaurer i Mesozoikum?
A: Pattedyr tilbragte det meste af den lange jura- og kridttid som små nataktive dyr, der hovedsagelig levede i skove, mens de fleste mistede deres farvesyn. I modsætning hertil har pattedyr i dag et vist farvesyn, fordi de har tre typer farvereceptorer (kegleceller).
Sp: Hvilken eon tilhører Mesozoikum?
Svar: Mesozoikum hører til Phanerozoikum.
Spørgsmål: Hvad gik forud for og fulgte efter den?
Svar: Før Mesozoikum var Palæozoikum, mens efter det var Kænozoikum - som vi lever i - præget af en masseudryddelse, kendt som K/T-udryddelsen i 65 mya.
Sp: Hvilke tre perioder findes der inden for den mesozoiske æra?
Svar: De tre perioder inden for den mesozoiske æra er Trias, Jura og Kridt.
Søge