Under Holocaust døde eller blev millioner af mennesker dræbt i Nazityskland. Blandt disse ofre for Holocaust var omkring seks millioner jøder. De omfattede også fem millioner mennesker, som ikke var jøder, hovedsagelig polakker, sintier og romaer.
Omfang og tal
Præcise tal kan variere, men anslår historikere, at i alt mellem 19 og 22 millioner mennesker døde som følge af nazistisk forfølgelse og de politikker, der fulgte under Anden Verdenskrig. Denne sum rummer både de seks millioner jøder og et stort antal ikke-jødiske ofre fra mange befolkningsgrupper og lande.
Berørte grupper
Holocaust-ofrene kom fra mange forskellige lande, religioner, etniske grupper og kulturer. Udover de jødiske ofre var blandt de vigtigste grupper:
- Polske civile, som blev udsat for massedrab, deportationer og tvangsarbejde.
- Sovjetiske krigsfanger — millioner døde i nazistiske fangelejre, primært af sult, sygdom og brutale forhold.
- Sinti og romaer (ofte samlet under betegnelsen romaer), hvor op imod nogle hundrede tusinde blev dræbt.
- Personer med fysiske eller psykiske handicap, som var mål for nazisternes tvungne dødspolitik (bl.a. Aktion T4-programmet).
- Politiske modstandere, kommunister, socialdemokrater, fagforeningsfolk og intellektuelle, som blev fængslet eller afrettet.
- Religiøse minoriteter som f.eks. Jehovas Vidner, samt homoseksuelle, der blev forfulgt og fængslet.
Hvordan folk blev dræbt
Holocaust-ofrene døde på mange måder. Millioner blev direkte myrdet af nazisterne, især i koncentrationslejre og udryddelseslejre (dødslejre) som Auschwitz-Birkenau, Treblinka, Sobibor, Belzec og Chelmno. Metoderne omfattede:
- Systematiske masseaflivninger med gas i gaskamre i udryddelseslejre.
- Masseskydninger udført af mobile dødsskvadroner (Einsatzgruppen) og andre enheder, især i Østeuropa.
- Dødelige forhold i koncentrations- og arbejdslejre: underernæring, udsultning, sygdomme, manglende lægehjælp og brutal behandling.
- Tvangsarbejde, hvor folk døde af fysisk udmattelse, sult og mishandling.
- Medicinske overgreb og menneskelige forsøg, som direkte førte til døden for mange fanger.
- Dødstog og dødsmarcher mod krigens slutning, hvor fanger blev tvunget til at gå under ekstreme forhold.
Mange andre døde i lejre og ghettoer af sygdomme, sult og frysning som følge af de forfærdelige levevilkår. I de områder, som Nazi-Tyskland overtog, døde også civile af sult og krigsrelaterede ødelæggelser.
Årsager og nazistisk ideologi
Nazisterne ønskede at dræbe eller eliminere bestemte grupper af ideologiske grunde. Deres politik var drevet af antisemitisk og racistisk tankegang, hvor jøder, romaer og andre blev stemplet som "undermennesker" eller som trusler mod den ariske race. Dertil kom politisk motiveret forfølgelse af modstandere, og en totalitær bestræbelse på social kontrol og etnisk omformning af Europa.
Eftermæle og betydning
Holocaust er et af det 20. århundredes mest omfattende folkemord, og det har haft dybtgående konsekvenser for eftertidens forståelse af menneskerettigheder, international lov og forebyggelse af folkemord. Erindring, uddannelse og dokumentation af ofrenes historier er fortsat vigtige for at bekæmpe fordomme og sikre, at lignende forbrydelser ikke gentager sig.
Når alle disse mennesker lægges sammen, anslår historikere, at mellem 19 og 22 millioner mennesker døde under Holocaust. Nazisterne ønskede at dræbe dem af mange forskellige årsager, men fælles for ofrene er, at de blev frataget deres rettigheder og ofte livet på grund af en systematisk, statsstyret forfølgelse.

















