Hvad er Bibelen? Definition, indhold, kanon og historisk oprindelse
Hvad er Bibelen? Få en klar gennemgang af definition, indhold, kanonvariationer og historisk oprindelse — informativ for både troende og nysgerrige.
Bibelen, også kaldet den hellige bibel, er en samling af religiøse tekster fra jødedommen og kristendommen. Den omfatter både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Ordet Bibelen kommer af det græske ord τὰ βιβλία (biblía), som på dansk betyder "bøger" — fordi det i praksis er mange bøger samlet i én bog. Indholdet spænder over love, historiske fortællinger, bønner, salmer, profetier og visdomslitteratur. En række tekster findes både i den hebraiske bibel, som bruges af jøderne, og i den kristne bibel.
Når man overvejer kilden og inspirationen til Bibelen, må man se på, hvad Bibelen selv siger om sig selv. Flere skriftsteder adresserer kilde, hensigt og forfatterforhold. 2 Peter 1:21 siger: "Ingen profeti er nogensinde blevet til ved en menneskelig vilje, men mennesker, der er bevæget af Helligånden, har talt fra Gud." Esajas 55:11 beskriver Guds ord som virkningsfuldt: "Således skal det være med mit sværd, der udgår af min mund; det skal ikke vende tomhændet tilbage til mig, men det skal udføre, hvad jeg vil, og det skal lykkes i det, jeg har sendt det til." Hebræerbrevet 4:12 siger: "For Guds ord er levende og virksomt. Skarpere end ethvert tveægget sværd trænger det ind til at skille sjæl og ånd, led og marv; det dømmer hjertets tanker og holdninger." Disse skriftsteder anvendes ofte til at tale om Bibelens guddommelige inspiration, men hvordan man forstår "inspiration" varierer mellem religiøse traditioner og bibelforskere.
Når man taler om en "bog" i Bibelen, bruges begrebet om en sammenhængende tekstsamling. Traditionelt har man ment, at tekster i samme bog enten stammer fra samme forfatter, samme tid eller hører sammen temamæssigt. Bibelen indeholder flere litterære genrer og typer af bøger: nogle er historiske og fortæller om jøderne, om Jesus eller om hans tilhængere; nogle er samlinger af kloge ordsprog; nogle indeholder Guds befalinger til sit folk; andre er lovsange og salmer; og nogle er profetiske bøger, hvor budskabet formidles gennem særligt udvalgte mennesker kaldet profeter.
Kanon — hvilke bøger hører til?
Der er ikke én universel kristen kanon. Forskellige trosretninger har forskellige opfattelser af, hvilke skrifter der hører hjemme i Bibelen:
- Den jødiske kanon (Tanakh) består af de tekster, som udgør Det Gamle Testamente i jødisk tradition (ordninger og opdeling kan afvige fra kristne udgaver).
- Protestantiske bibler omfatter typisk 66 bøger: 39 i Det Gamle Testamente (efter protestantisk opdeling) og 27 i Det Nye Testamente.
- Den katolske kanon inkluderer ud over de 66 bøger også flere deuterokanoniske bøger (ofte omtalt som apokryfer af nogle), og den ortodokse kirke har igen en lidt bredere liste. Den etiopisk-ortodokse kirke bruger en endnu større samling, som kan tælle op imod 81 bøger.
Sprog, manuskripter og teksthistorie
De ældre dele af Bibelen (Det Gamle Testamente/Hebraiske Bibel) er for det meste skrevet på hebraisk med enkelte afsnit på aramæisk. Det Nye Testamente er skrevet på græsk. Vigtige tidlige tekstkilder og manuskripter omfatter:
- Det jødiske Masoretiske Tekst (MT), som er grundlaget for mange moderne hebraiske udgaver — de ældste komplette hebraiske manuskripter, vi har i dag, stammer fra middelalderen.
- De Dead Sea Scrolls (Dødehavsrullerne), fundet i midten af det 20. århundrede, indeholder fragmenter og dele af mange bibelske bøger og er væsentlige for forståelsen af tekstens udvikling.
- Den græske Septuaginta (LXX) er en gammel græsk oversættelse af dele af Det Gamle Testamente, udbredt i den tidlige kristne verden og vigtig for kanondiskussioner.
- Vigtige tidlige komplekse kristne manuskripter fra 300-tallet er Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus; Codex Sinaiticus er den ældste overlevende komplette kristne bibel i græsk.
Dannelse af kanon og historisk oprindelse
Bibelens skrifter er blevet til over mange hundrede år. Teksterne opstod i forskellige historiske sammenhænge: juridiske samfundsregler, profetiske budskaber i kongeriget Israels og Judas historie, visdomstraditioner, Jesu liv og undervisning og de tidlige kristne menigheders breve og optegnelser. Kanoniseringsprocessen — beslutningen om hvilke bøger der skulle anerkendes som autoritative — skete gradvist og forskelligt i jødedommen og i de forskellige kristne retninger. Faktorer som apostolisk oprindelse, udbredt brug i gudstjeneste og overensstemmelse med trostraditionen spillede typisk en rolle.
Tolkning og brug
Bibelen anvendes på mange måder: liturgisk i gudstjenester, som læremateriale i trosopbygning, som kilder til moral og etik og som historisk-kulturelt dokument. Der findes forskellige metoder til at læse og tolke Bibelen:
- Bogstavelig eller konservativ læsning, der lægger vægt på tekstens direkte betydning.
- Historisk-kritisk metode, som søger at forstå tekstens oprindelse, sammenhæng og udvikling gennem historisk forskning.
- Teologiske og litterære tilgange, der ser teksterne i lys af trostraditioner og litterær form.
Oversættelser og udbredelse
Bibelen er oversat til flere hundrede sprog og er et af de mest udbredte og læste værker i verden. Tidlige vigtige oversættelser inkluderer Septuaginta (græsk) og Vulgata (latinsk oversættelse af Jeronimus). Moderne oversættelser bygger på kritiske tekster, som sammenligner de ældste og mest pålidelige manuskripter for at nå frem til en så troværdig tekst som muligt.
Afsluttende bemærkning
Bibelen er både et religiøst og historisk fundament for millioner af mennesker. Dens tekster dækker et stort spænd i genrer, tid og formål, og debatten om dens kanon, oprindelse og fortolkning er løbende blandt teologer, historikere og troende. For den enkelte læser er det ofte en kombination af åndelig betydning, historisk interesse og litterær værdi, der gør Bibelen central.
Den hellige bibel.
Den hebraiske bibel fra 1300. Første Mosebog
Sådan blev den skrevet
I lang tid blev teksterne overleveret mund til mund fra generation til generation. Bibelen blev for længe siden skrevet på aramæisk, hebraisk og græsk. Senere blev der lavet oversættelser til latin og nogle andre sprog. Nu findes der oversættelser på engelsk og mange andre sprog. Bøgerne i den hebraiske bibel - det, som de kristne kalder Det Gamle Testamente - blev ikke alle skrevet på samme tid. Det tog hundreder af år (ca. 1200 år). Processen med at samle det hele begyndte omkring 400 f.Kr. Bøgerne i Det Nye Testamente, som oprindeligt blev skrevet på græsk, begyndte at blive samlet omkring 100 e.Kr. Det fortæller om begivenheder, der skete mellem 4 f.Kr. og 70 e.Kr. Disse begivenheder omfattede Jesu fødsel, liv, død og opstandelse. Den fortæller også, hvordan hans tilhængere gik rundt og spredte hans budskab. Den slutter med en beskrivelse af, hvordan verden vil ende, når Jesus vender tilbage til jorden. De fleste af forfatterne i Det Nye Testamente var Jesu apostle. Det var mennesker, som sagde, at de havde set Jesus i live efter hans korsfæstelse.
Oversættelser og versioner
En oversættelse er, når en skribent tager kilden på ét sprog og skriver den på et andet sprog. De fleste bibeltekster blev skrevet på oldgræsk, aramæisk eller hebraisk.
Den første, der udgav en oversættelse til latin, var Hieronymus i det 5. århundrede. Han startede det, der i dag er kendt som Vulgata. Wufila oversatte Bibelen til det gotiske sprog. I den tidlige middelalder leverede folk som Petrus Valdes og Jan Hus oversættelser.
Det Nye Testamente blev første gang oversat til engelsk i 1382 af John Wycliffe, og hans medarbejdere oversatte det Gamle Testamente. Oversættelsen blev lavet fra den latinske vulgata-bibel. Wycliffe gjorde dette, så folk selv kunne se, hvad der stod i Bibelen. Oversættelsen blev afsluttet i 1382. Der kom nogle senere udgaver af andre personer til Wycliffe-bibelen, som den kaldes. Den blev oversat til middelengelsk, som var hans tids sprog. Wycliffe havde ikke kirkens tilladelse til at gøre dette, men han blev beskyttet af John of Gaunt, en af de mest magtfulde mænd i kongeriget. Efter at både Wycliffe og hans beskytter var døde, erklærede kirken Wycliffe for kætter i 1415 og forbød hans skrifter. Koncilet i Konstanz dekreterede, at Wycliffes værker skulle brændes, og at hans jordiske rester skulle opgraves (graves op). Hvorfor var kirken så imod ham? Oversættelserne udfordrede kirkens autoritet over folket. I kirken var det præstens opgave at forklare Bibelen. Hvad han sagde, kunne ikke anfægtes. Når det almindelige folk kunne læse Bibelen, kunne de måske få andre meninger.
Det næste skridt i oversættelsen blev foretaget i 1525 af William Tyndale. Hans oversættelse var til tidlig moderne engelsk, som vi kan forstå i dag. Tyndale gjorde det også uden kirkens tilladelse. Hans oversættelse var den første, der blev trykt, og der blev lavet flere tusinde eksemplarer. Han havde ingen beskytter, og hans skæbne var forfærdelig. Han flygtede til Europa, men Thomas Mores agenter (Englands kansler på det tidspunkt) fandt ham til sidst. Både Tyndale og hans trykkeri blev henrettet ved at blive brændt på bålet.
En anden velkendt oversættelse er King James-oversættelsen fra 1611 (almindeligvis kendt som den autoriserede King James-version af Bibelen).
Nogle tekster blev skrevet af historikere, som forsøgte at vise, hvordan det gamle Israel var. Andre tekster er digte om Gud og hans arbejde. Og andre blev brugt til at lave love. Tilhængere af jødedommen og kristendommen betragter Bibelen som hellig, men de er ikke alle enige om, hvad der hører til i Bibelen. Hvad der anses for at være en del af Bibelen, har ændret sig med historien. Forskellige trosretninger medtager visse dele eller udelader andre dele. Der findes ikke én enkelt version af Bibelen; både bøgernes indhold og rækkefølgen kan ændre sig.
Sprogene passer ikke sammen. Når en oversættelse udføres, skal oversætteren vælge mellem at oversætte ord for ord eller at indfange tekstens mening. Når han beslutter sig for at indfange meningen, vælger han andre ord på målsproget. Dette kaldes parafrasering.
I dag findes der snesevis af bibeludgaver. Nogle er oversættelser, og andre er omskrivninger. En parafraseret version er en version, hvor folk tager en oversættelse og sætter den med deres egne ord. Da Bibelen er blevet oversat til moderne sprog, er det også muligt, at der findes forskellige oversættelser af de samme tekster. Bibelen er den mest solgte bog nogensinde. Der er solgt mellem 2,5 milliarder og mere end 6 milliarder eksemplarer af Bibelen til dato. Der findes en komplet udgave af Bibelen på 471 sprog. Dele er blevet oversat til 2225 sprog. De fleste bibler kan findes på British Museum i London.
Det Gamle Testamente
Den kristne bibel er en samling af 66 bøger. De første 39 bøger er det Gamle Testamente. Det er den første del af Guds frelseshistorie. "Frelse" er Guds lange arbejde med at frelse os fra vores synder. "Synd" er det, der skete, da mennesker besluttede sig for at leve på deres egen måde i stedet for Guds måde i den verden, som Gud skabte. Det var der, Gud begyndte sit store arbejde med at frelse os fra vores synder. For at bane vejen måtte Gud ødelægge hele verden ved en stor syndflod, undtagen Noahs familie. Derefter oprejste Gud et nyt folk til sig selv. De var de gamle hebræere. Gud lovede hebræerne, at de skulle bringe hans frelse til hele verden. De første fem bøger i Det Gamle Testamente er for det meste historien om, hvordan Gud udvalgte de gamle hebræere og lærte dem sine love. Derefter følger de tolv bøger, der fortæller hebræernes historie. De næste fem er bøger om poesi og visdom. En af disse fem bøger, "Salmerne", er en bog med sange, der hovedsagelig viser, hvordan Gud ønsker at blive tilbedt. De sidste sytten bøger i Det Gamle Testamente er skrevet af hebraiske profeter. Disse bøger fortæller om Guds skuffelse over de gamle hebræere og om hans løfte om at bringe dem tilbage til venskab med ham. Profeterne forudsiger også en stor overraskelse, som Gud planlagde for verden - han ville sende sin egen søn, Messias (den "salvede"), frelseren, for at frelse os fra vores synder. Du kan læse om denne Messias i Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente blev Tanakh for det meste skrevet på hebraisk; nogle få dele blev skrevet på aramæisk. Denne del af Bibelen anses for at være hellig af både jøder og kristne.
Der er også nogle få bøger fra Det Gamle Testamentes tid, som kaldes deuterokanoniske af de kirker, der accepterer dem som en del af Bibelen, og apokryfer af de kirker, der ikke accepterer dem som en del af Bibelen.
Det Nye Testamente
Den anden del kaldes Det Nye Testamente. Hovedparten af denne bog er historien om Jesu Kristi liv. De fire forskellige versioner af denne historie i Det Nye Testamente kaldes evangelierne. Efter evangelierne er der også historien om, hvad der skete med kirken efter Jesu død og opstandelse. En del af denne fortælles i breve fra de tidlige kristne ledere, især Paulus. Den sidste bog i Bibelen fortæller om et syn, som Johannes, en af Jesu disciple, fik. I visionen så Johannes, hvad der ville ske ved verdens ende. Det omfattede dom over de onde og lykke for de mennesker, der havde fulgt Jesus. Et af de mest citerede vers i Bibelen er Johannes 3:16: "Thi så højt elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes [dø], men have evigt liv." NIV
Synspunkter om Bibelen
Folk har forskellige opfattelser af Bibelen. Kristne mener, at den er Guds ord til mennesker. Jøderne mener, at kun Det Gamle Testamente er fra Gud. Protestanter og katolikker mener, at det gamle og det nye testamente er Guds ord. Katolikkerne mener også, at de bøger, der kaldes apokryfer eller deuterokanoniske bøger, er en del af Bibelen. Nogle gange er de forskellige trossamfund uenige om, hvad Bibelen præcist betyder.
Ifølge islam skal selve Injil følges, men det menes, at den er blevet forvansket med tiden. Koranen anses for at være efterfølgeren.
Ateister tror ikke på, at der findes guder, så Bibelen er kun en gammel bog.
Deister tror på Gud, men de mener, at Bibelen er skrevet af mennesker, så de mener ikke, at den er vigtig.
Nogle personer i Bibelen
- Abraham
- Kong David
- Isaac
- Jacob
- Jakob (Zebedæus' søn)
- Jesus Kristus
- Apostlen Johannes
- Joseph
- Evangelisten Lukas
- Evangelisten Markus
- Jomfru Maria
- Evangelisten Matthæus
- Moses
- Joshua
- Noah
- Sankt Peter
- Saint Paul
- Timothy
- Adam
- Eve
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Bibelen?
A: Bibelen er en gruppe religiøse tekster fra jødedommen og kristendommen, som indeholder både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Den indeholder love, historier, bønner, sange og vise ord.
Spørgsmål: Hvor kommer ordet "Bibel" fra?
A: Ordet bibel kommer fra det græske ord ôὰ âéâëكل (biblيa), som betyder "bøger" på engelsk.
Spørgsmål: Hvad siger 2 Peter 1:21 om kilden til Bibelen?
Svar: I 2 Peter 1:21 står der, at ingen profeti nogensinde blev skabt af menneskelig vilje, men at mennesker i stedet blev bevæget af Helligånden til at tale fra Gud.
Spørgsmål: Hvordan beskriver Esajas 55:11 hans ord?
A: Esajas 55:11 beskriver hans ord som magtfuldt og siger, at det ikke skal vende tilbage til ham tomhændet, men at det skal gøre, hvad han vil, og lykkes i det, han har sendt det til.
Sp: Hvad siger Hebræerne 4,12 om Guds ord?
A: Hebræerbrevet 4,12 siger, at Guds ord er levende og virksomt, det trænger ind til sjæl og ånd, led og marv, og det dømmer hjertets tanker og holdninger.
Spørgsmål: Hvilke forskellige slags bøger indgår i Bibelen?
Svar: Bibelen indeholder forskellige slags bøger, f.eks. historiebøger, der fortæller historier om jøder eller Jesu tilhængere, samlinger af kloge ordsprog, Guds befalinger til sit folk, som han forventer, at de adlyder, lovsange til Gud, profetiske bøger med budskaber fra Gud, der gives gennem udvalgte mennesker, kaldet profeter.
Spørgsmål: Hvor mange bøger er der i kristne bibler?
Svar: Kristne bibler spænder fra 66 bøger i den protestantiske kanon op til 81 bøger i den etiopisk-ortodokse bibel.
Søge