Bibelen | gruppe af religiøse tekster i jødedommen og kristendommen

Sådan blev den skrevet

I lang tid blev teksterne overleveret mund til mund fra generation til generation. Bibelen blev for længe siden skrevet på aramæisk, hebraisk og græsk. Senere blev der lavet oversættelser til latin og nogle andre sprog. Nu findes der oversættelser på engelsk og mange andre sprog. Bøgerne i den hebraiske bibel - det, som de kristne kalder Det Gamle Testamente - blev ikke alle skrevet på samme tid. Det tog hundreder af år (ca. 1200 år). Processen med at samle det hele begyndte omkring 400 f.Kr. Bøgerne i Det Nye Testamente, som oprindeligt blev skrevet på græsk, begyndte at blive samlet omkring 100 e.Kr. Det fortæller om begivenheder, der skete mellem 4 f.Kr. og 70 e.Kr. Disse begivenheder omfattede Jesu fødsel, liv, død og opstandelse. Den fortæller også, hvordan hans tilhængere gik rundt og spredte hans budskab. Den slutter med en beskrivelse af, hvordan verden vil ende, når Jesus vender tilbage til jorden. De fleste af forfatterne i Det Nye Testamente var Jesu apostle. Det var mennesker, som sagde, at de havde set Jesus i live efter hans korsfæstelse.

Oversættelser og versioner

En oversættelse er, når en skribent tager kilden på ét sprog og skriver den på et andet sprog. De fleste bibeltekster blev skrevet på oldgræsk, aramæisk eller hebraisk.

Den første, der udgav en oversættelse til latin, var Hieronymus i det 5. århundrede. Han startede det, der i dag er kendt som Vulgata. Wufila oversatte Bibelen til det gotiske sprog. I den tidlige middelalder leverede folk som Petrus Valdes og Jan Hus oversættelser.

Det Nye Testamente blev første gang oversat til engelsk i 1382 af John Wycliffe, og hans medarbejdere oversatte det Gamle Testamente. Oversættelsen blev lavet fra den latinske vulgata-bibel. Wycliffe gjorde dette, så folk selv kunne se, hvad der stod i Bibelen. Oversættelsen blev afsluttet i 1382. Der kom nogle senere udgaver af andre personer til Wycliffe-bibelen, som den kaldes. Den blev oversat til middelengelsk, som var hans tids sprog. Wycliffe havde ikke kirkens tilladelse til at gøre dette, men han blev beskyttet af John of Gaunt, en af de mest magtfulde mænd i kongeriget. Efter at både Wycliffe og hans beskytter var døde, erklærede kirken Wycliffe for kætter i 1415 og forbød hans skrifter. Koncilet i Konstanz dekreterede, at Wycliffes værker skulle brændes, og at hans jordiske rester skulle opgraves (graves op). Hvorfor var kirken så imod ham? Oversættelserne udfordrede kirkens autoritet over folket. I kirken var det præstens opgave at forklare Bibelen. Hvad han sagde, kunne ikke anfægtes. Når det almindelige folk kunne læse Bibelen, kunne de måske få andre meninger.

Det næste skridt i oversættelsen blev foretaget i 1525 af William Tyndale. Hans oversættelse var til tidlig moderne engelsk, som vi kan forstå i dag. Tyndale gjorde det også uden kirkens tilladelse. Hans oversættelse var den første, der blev trykt, og der blev lavet flere tusinde eksemplarer. Han havde ingen beskytter, og hans skæbne var forfærdelig. Han flygtede til Europa, men Thomas Mores agenter (Englands kansler på det tidspunkt) fandt ham til sidst. Både Tyndale og hans trykkeri blev henrettet ved at blive brændt på bålet.

En anden velkendt oversættelse er King James-oversættelsen fra 1611 (almindeligvis kendt som den autoriserede King James-version af Bibelen).

Nogle tekster blev skrevet af historikere, som forsøgte at vise, hvordan det gamle Israel var. Andre tekster er digte om Gud og hans arbejde. Og andre blev brugt til at lave love. Tilhængere af jødedommen og kristendommen betragter Bibelen som hellig, men de er ikke alle enige om, hvad der hører til i Bibelen. Hvad der anses for at være en del af Bibelen, har ændret sig med historien. Forskellige trosretninger medtager visse dele eller udelader andre dele. Der findes ikke én enkelt version af Bibelen; både bøgernes indhold og rækkefølgen kan ændre sig.

Sprogene passer ikke sammen. Når en oversættelse udføres, skal oversætteren vælge mellem at oversætte ord for ord eller at indfange tekstens mening. Når han beslutter sig for at indfange meningen, vælger han andre ord på målsproget. Dette kaldes parafrasering.

I dag findes der snesevis af bibeludgaver. Nogle er oversættelser, og andre er omskrivninger. En parafraseret version er en version, hvor folk tager en oversættelse og sætter den med deres egne ord. Da Bibelen er blevet oversat til moderne sprog, er det også muligt, at der findes forskellige oversættelser af de samme tekster. Bibelen er den mest solgte bog nogensinde. Der er solgt mellem 2,5 milliarder og mere end 6 milliarder eksemplarer af Bibelen til dato. Der findes en komplet udgave af Bibelen på 471 sprog. Dele er blevet oversat til 2225 sprog. De fleste bibler kan findes på British Museum i London.

Det Gamle Testamente

Den kristne bibel er en samling af 66 bøger. De første 39 bøger er det Gamle Testamente. Det er den første del af Guds frelseshistorie. "Frelse" er Guds lange arbejde med at frelse os fra vores synder. "Synd" er det, der skete, da mennesker besluttede sig for at leve på deres egen måde i stedet for Guds måde i den verden, som Gud skabte. Det var der, Gud begyndte sit store arbejde med at frelse os fra vores synder. For at bane vejen måtte Gud ødelægge hele verden ved en stor syndflod, undtagen Noahs familie. Derefter oprejste Gud et nyt folk til sig selv. De var de gamle hebræere. Gud lovede hebræerne, at de skulle bringe hans frelse til hele verden. De første fem bøger i Det Gamle Testamente er for det meste historien om, hvordan Gud udvalgte de gamle hebræere og lærte dem sine love. Derefter følger de tolv bøger, der fortæller hebræernes historie. De næste fem er bøger om poesi og visdom. En af disse fem bøger, "Salmerne", er en bog med sange, der hovedsagelig viser, hvordan Gud ønsker at blive tilbedt. De sidste sytten bøger i Det Gamle Testamente er skrevet af hebraiske profeter. Disse bøger fortæller om Guds skuffelse over de gamle hebræere og om hans løfte om at bringe dem tilbage til venskab med ham. Profeterne forudsiger også en stor overraskelse, som Gud planlagde for verden - han ville sende sin egen søn, Messias (den "salvede"), frelseren, for at frelse os fra vores synder. Du kan læse om denne Messias i Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente blev Tanakh for det meste skrevet på hebraisk; nogle få dele blev skrevet på aramæisk. Denne del af Bibelen anses for at være hellig af både jøder og kristne.

Der er også nogle få bøger fra Det Gamle Testamentes tid, som kaldes deuterokanoniske af de kirker, der accepterer dem som en del af Bibelen, og apokryfer af de kirker, der ikke accepterer dem som en del af Bibelen.

Det Nye Testamente

Den anden del kaldes Det Nye Testamente. Hovedparten af denne bog er historien om Jesu Kristi liv. De fire forskellige versioner af denne historie i Det Nye Testamente kaldes evangelierne. Efter evangelierne er der også historien om, hvad der skete med kirken efter Jesu død og opstandelse. En del af denne fortælles i breve fra de tidlige kristne ledere, især Paulus. Den sidste bog i Bibelen fortæller om et syn, som Johannes, en af Jesu disciple, fik. I visionen så Johannes, hvad der ville ske ved verdens ende. Det omfattede dom over de onde og lykke for de mennesker, der havde fulgt Jesus. Et af de mest citerede vers i Bibelen er Johannes 3:16: "Thi så højt elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes [dø], men have evigt liv." ^NIV

Synspunkter om Bibelen

Folk har forskellige opfattelser af Bibelen. Kristne mener, at den er Guds ord til mennesker. Jøderne mener, at kun Det Gamle Testamente er fra Gud. Protestanter og katolikker mener, at det gamle og det nye testamente er Guds ord. Katolikkerne mener også, at de bøger, der kaldes apokryfer eller deuterokanoniske bøger, er en del af Bibelen. Nogle gange er de forskellige trossamfund uenige om, hvad Bibelen præcist betyder.

Ifølge islam skal selve Injil følges, men det menes, at den er blevet forvansket med tiden. Koranen anses for at være efterfølgeren.

Ateister tror ikke på, at der findes guder, så Bibelen er kun en gammel bog.

Deister tror på Gud, men de mener, at Bibelen er skrevet af mennesker, så de mener ikke, at den er vigtig.

Nogle personer i Bibelen