Bibelen, også kaldet den hellige bibel, er en samling af religiøse tekster fra jødedommen og kristendommen. Den omfatter både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Ordet Bibelen kommer af det græske ord τὰ βιβλία (biblía), som på dansk betyder "bøger" — fordi det i praksis er mange bøger samlet i én bog. Indholdet spænder over love, historiske fortællinger, bønner, salmer, profetier og visdomslitteratur. En række tekster findes både i den hebraiske bibel, som bruges af jøderne, og i den kristne bibel.

Når man overvejer kilden og inspirationen til Bibelen, må man se på, hvad Bibelen selv siger om sig selv. Flere skriftsteder adresserer kilde, hensigt og forfatterforhold. 2 Peter 1:21 siger: "Ingen profeti er nogensinde blevet til ved en menneskelig vilje, men mennesker, der er bevæget af Helligånden, har talt fra Gud." Esajas 55:11 beskriver Guds ord som virkningsfuldt: "Således skal det være med mit sværd, der udgår af min mund; det skal ikke vende tomhændet tilbage til mig, men det skal udføre, hvad jeg vil, og det skal lykkes i det, jeg har sendt det til." Hebræerbrevet 4:12 siger: "For Guds ord er levende og virksomt. Skarpere end ethvert tveægget sværd trænger det ind til at skille sjæl og ånd, led og marv; det dømmer hjertets tanker og holdninger." Disse skriftsteder anvendes ofte til at tale om Bibelens guddommelige inspiration, men hvordan man forstår "inspiration" varierer mellem religiøse traditioner og bibelforskere.

Når man taler om en "bog" i Bibelen, bruges begrebet om en sammenhængende tekstsamling. Traditionelt har man ment, at tekster i samme bog enten stammer fra samme forfatter, samme tid eller hører sammen temamæssigt. Bibelen indeholder flere litterære genrer og typer af bøger: nogle er historiske og fortæller om jøderne, om Jesus eller om hans tilhængere; nogle er samlinger af kloge ordsprog; nogle indeholder Guds befalinger til sit folk; andre er lovsange og salmer; og nogle er profetiske bøger, hvor budskabet formidles gennem særligt udvalgte mennesker kaldet profeter.

Kanon — hvilke bøger hører til?

Der er ikke én universel kristen kanon. Forskellige trosretninger har forskellige opfattelser af, hvilke skrifter der hører hjemme i Bibelen:

  • Den jødiske kanon (Tanakh) består af de tekster, som udgør Det Gamle Testamente i jødisk tradition (ordninger og opdeling kan afvige fra kristne udgaver).
  • Protestantiske bibler omfatter typisk 66 bøger: 39 i Det Gamle Testamente (efter protestantisk opdeling) og 27 i Det Nye Testamente.
  • Den katolske kanon inkluderer ud over de 66 bøger også flere deuterokanoniske bøger (ofte omtalt som apokryfer af nogle), og den ortodokse kirke har igen en lidt bredere liste. Den etiopisk-ortodokse kirke bruger en endnu større samling, som kan tælle op imod 81 bøger.

Sprog, manuskripter og teksthistorie

De ældre dele af Bibelen (Det Gamle Testamente/Hebraiske Bibel) er for det meste skrevet på hebraisk med enkelte afsnit på aramæisk. Det Nye Testamente er skrevet på græsk. Vigtige tidlige tekstkilder og manuskripter omfatter:

  • Det jødiske Masoretiske Tekst (MT), som er grundlaget for mange moderne hebraiske udgaver — de ældste komplette hebraiske manuskripter, vi har i dag, stammer fra middelalderen.
  • De Dead Sea Scrolls (Dødehavsrullerne), fundet i midten af det 20. århundrede, indeholder fragmenter og dele af mange bibelske bøger og er væsentlige for forståelsen af tekstens udvikling.
  • Den græske Septuaginta (LXX) er en gammel græsk oversættelse af dele af Det Gamle Testamente, udbredt i den tidlige kristne verden og vigtig for kanondiskussioner.
  • Vigtige tidlige komplekse kristne manuskripter fra 300-tallet er Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus; Codex Sinaiticus er den ældste overlevende komplette kristne bibel i græsk.

Dannelse af kanon og historisk oprindelse

Bibelens skrifter er blevet til over mange hundrede år. Teksterne opstod i forskellige historiske sammenhænge: juridiske samfundsregler, profetiske budskaber i kongeriget Israels og Judas historie, visdomstraditioner, Jesu liv og undervisning og de tidlige kristne menigheders breve og optegnelser. Kanoniseringsprocessen — beslutningen om hvilke bøger der skulle anerkendes som autoritative — skete gradvist og forskelligt i jødedommen og i de forskellige kristne retninger. Faktorer som apostolisk oprindelse, udbredt brug i gudstjeneste og overensstemmelse med trostraditionen spillede typisk en rolle.

Tolkning og brug

Bibelen anvendes på mange måder: liturgisk i gudstjenester, som læremateriale i trosopbygning, som kilder til moral og etik og som historisk-kulturelt dokument. Der findes forskellige metoder til at læse og tolke Bibelen:

  • Bogstavelig eller konservativ læsning, der lægger vægt på tekstens direkte betydning.
  • Historisk-kritisk metode, som søger at forstå tekstens oprindelse, sammenhæng og udvikling gennem historisk forskning.
  • Teologiske og litterære tilgange, der ser teksterne i lys af trostraditioner og litterær form.

Oversættelser og udbredelse

Bibelen er oversat til flere hundrede sprog og er et af de mest udbredte og læste værker i verden. Tidlige vigtige oversættelser inkluderer Septuaginta (græsk) og Vulgata (latinsk oversættelse af Jeronimus). Moderne oversættelser bygger på kritiske tekster, som sammenligner de ældste og mest pålidelige manuskripter for at nå frem til en så troværdig tekst som muligt.

Afsluttende bemærkning

Bibelen er både et religiøst og historisk fundament for millioner af mennesker. Dens tekster dækker et stort spænd i genrer, tid og formål, og debatten om dens kanon, oprindelse og fortolkning er løbende blandt teologer, historikere og troende. For den enkelte læser er det ofte en kombination af åndelig betydning, historisk interesse og litterær værdi, der gør Bibelen central.