En synagoge er et sted, hvor jøder mødes for at tilbede og bede til Gud, men den er også et fællesskabs- og undervisningssted. Synagogen fungerer som centrum for religiøse handlinger, studier, sociale aktiviteter og ofte for livets vigtige begivenheder som bryllupper, begravelser, bar- og bat mitzvah.

På hebraisk hedder en synagoge beit knesset, hvilket betyder "forsamlingshus". Ordet "synagoge" kommer af sunagoge, som er et græsk ord. I en synagoge udfører jøderne de jødiske gudstjenester, som består af bønner, læsning fra Torah og ofte også korsang eller ledelse af en chazzan (kantor).

Funktioner

En synagoge har normalt et stort rum til bønner og gudstjenester. Der er ofte mindre rum til studier og undervisning, kontorer til menighedens ledelse samt et større forsamlingslokale til fester og møder. Mange synagoger rummer også et bibliotek, børneaktiviteter og programaktiviteter for unge og ældre.

Arkitektur og symboler

Synagogers udseende varierer meget fra enkle, lokale rum til udsmykkede historiske bygninger. Selvom stilarterne ændrer sig med tid og sted, findes nogle fælles elementer:

  • Aron ha-kodesh (arken): På forsiden af synagogen — som i praksis vender mod Jerusalem i Israel — står den helligste del, arken. Det er et skab, som har Torah-rullerne indeni. Torah-rullerne er håndskrevne på pergament og indeholder jødedommens hellige skrifter. Arken dækkes ofte af et dekorativt forhæng (parochet).
  • Ner tamid (den evige lampe): Foran eller over arken findes et lys, som altid er tændt, kaldet "den evige lampe". Det er et symbol på Guds nærvær og kontinuitet.
  • Bimah: En hævet platform, hvorfra man læser fra Torah-rullen. Bimah'en kan være placeret midt i salen (almindeligt i mange ashkenaziske synagoger) eller foran arken (mere almindeligt i nogle sefardiske traditioner).
  • Opdeling af siddepladser: I mange synagoger, især ortodokse, sidder mænd og kvinder adskilt, nogle steder med en skillevæg eller et galleri (ezrat nashim). Formålet er at skabe ro og koncentration under bønnen.
  • Indretning og udsmykning: Synagoger kan have hebraiske inskriptioner, mosaikker, glasmosaikker, menorah-symboler og andre religiøse dekorationer. Nogle har også en kosher køkkenfacilitet til menighedens begivenheder.

Ritualer og praksis

I synagogen foregår de daglige bønner (som Shacharit, Mincha og Ma'ariv), sabbatsgudstjenester og helligdagsfejringer. Torah læses offentligt ved særlige tidspunkter: hver sabbat, på nyheder og ved særlige fester. Under læsningen bruges ofte en yad (pegepind) til at følge teksten uden at røre pergamentet.

Jødisk gudstjeneste behøver ikke nødvendigvis at foregå i en synagoge. Den kan finde sted, hvor der er en minjan på ti jøder. Ifølge traditionel halakhah kræver en minjan normalt ti voksne jødiske mænd (13+ år), men i mange moderne bevægelser regnes også kvinder med i minjan. En minjan kan derfor samles i nogens hjem eller et hvilket som helst sted, f.eks. på et krydstogtskib eller i et fly. Nogle synagoger har et separat studierum, kaldet "beth midrash" (studiehus), hvor Tora-studier og undervisning finder sted. Andre former for personlig fromhed kan finde sted alene eller i små grupper.

Navne og variationer

Jøder kan kalde synagoger for forskellige navne afhængigt af sprog og tradition. Mange ortodokse og konservative jøder i engelsktalende lande bruger ordet "synagoge" eller den jiddische betegnelse "shul", mens jøder, der taler spansk eller portugisisk, kalder synagoger esnoga. Nogle jøder, især inden for Reformbevægelsen i USA, omtaler deres forsamlingshus som et tempel, mens andre undgår det udtryk af historiske eller teologiske grunde.

Samlet set er synagogen både et religiøst og kulturelt samlingspunkt: et sted for bøn, læsning, læring og fællesskab, hvor tradition og moderne praksis mødes på forskellige måder afhængigt af menighedens retning og lokale forhold.