Romaer | Indo-Aryan etnisk gruppe findes hovedsageligt i Europa
Romaerne er en indo-arisk etnisk gruppe, der hovedsageligt findes i Europa. På engelsk kaldes de ofte sigøjnere. Nogle romaer, men ikke alle, anser "Gypsy" for at være en skældsord. Det gamle ord "Chingar" bruges nu sjældent. Romaerne er et folk, der oprindeligt kom via Silkevejen fra det indiske subkontinent omkring folkevandringstiden og bosatte sig i Egypten. En DNA-undersøgelse foretaget af indiske og estiske forskere viser, at romaernes forfædre stammer fra Chandala (urørlige), Dalit- og Shudra-samfundet i deres oprindelige hjemland. Genetisk overførsel fra tyrkere til roma-befolkningen i det osmanniske rige skete gennem den osmanniske erobring af Balkan og det byzantinske rige. Meget DNA fra befolkningen i de værtslande, hvor romaerne bor, flyder også ind i romaerne gennem indbyrdes ægteskaber En anden genundersøgelse viser, at sydindiske tamiler har DNA fra romaerne, og at Y-DNA H i romaerne stammer fra Indien. Se romani-mænd deler R1a1 Y-DNA-haplogruppe, som viser en brahminisk forfædre. Det hævdes også, at romafolket kom fra Sindh. De nyfødte af romaer fra forskellige lande har, som en indisk undersøgelse viser, den blågrålige såkaldte mongolske plet. En anden undersøgelse viser, at mange romani-mænd fra Zargari-stammen i Iran i Qazvin-provinsen fødes uden forhud eller med en meget kort forhud, en sjælden tilstand kaldet Aposthia. Der findes romaer i hele Europa, men de største befolkninger findes i Østeuropa og på Balkan.
Der findes forskellige grupper af romaer: romaer af østeuropæisk oprindelse; Sinti i Tyskland og Manouches i Frankrig og Catalonien; Kaló i Spanien, Ciganos i Portugal og Gitans i Sydfrankrig; Romanichals i Storbritannien; og Romanlar i Tyrkiet.
Sprog
Romani-sproget er nu et officielt sprog i mange europæiske lande i henhold til det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog.
Tre finske romakvinder i Helsinki, Finland, i 1930'erne.
Historie
Ideen fra det 18. århundrede om romaernes indiske oprindelse er baseret på ligheden mellem romani og de sprog, der tales på det indiske subkontinent. Teorien støttes nu af genetiske beviser. Romaernes oprindelse var ikke kendt før 1763, da en teologistuderende, Stefan Vali, mødte indiske medicinstuderende. Han bemærkede, at de fysisk lignede de romaer, som han så i Ungarn. Han bemærkede også, at de brugte de samme ord.
Det menes, at resterne af indo-grækerne, Atsinganos (urørlige), forlod det indiske subkontinent som handlende i forbindelse med den indo-romerske handel via Silkevejen gennem det byzantinske imperium til Egypten på tidspunktet for migrationsperioden, hvor de har levet i århundreder. Kopterne kaldte dem ⲣⲱⲙⲁ (mand eller menneske, også disse mennesker der) på koptisk. Omkring det 12. eller 13. århundrede nåede romaerne Balkan i kølvandet på korstogene. Derfra spredte de sig i Vesteuropa.
De første ankomne blev godt modtaget. De europæiske folk troede, at de var kristne pilgrimme. Den lokale befolkning i Europa var fascineret af deres nomadiske levevis og deres nye videnskaber. En roma blev ofte rekrutteret som musiker, til hestetræning og cirkusartister, som løvetæmmer, som smed, som bydommer, som kræmmer, som avnbinder, som opvasker, som rengøringsmand, som skovhugger, som vicevært, som låsesmed og andre lave jobs. Romaer krydsede Europa om bord på store karavaner, som indeholdt deres bagage.
Egyptians Act fra 1530 udviste romaer fra England, og 10.000 udviste romaer tog til det osmanniske rige og blev muslimer. Deres efterkommere har , kalder sig indtil i dag egyptere.
Under Anden Verdenskrig led romaerne under nazisternes forfølgelse og etniske udrensningspolitik. Statistikker viser, at omkring 500 000 romaer døde i nazisternes koncentrationslejre.
En lejr med walisiske romaer nær Swansea, 1953. (Billedets titel: sigøjnercamping.)
Kultur
Romabefolkningens kultur er forskellig fra land til land, hvor de bor, og der er også mange forskelle fra gruppe til gruppe. De forskellige religioner har også en stor indflydelse på forskellene i romakulturen. Romaerne har efterladt sig en musikalsk arv. Guitarer og violiner er en del af deres traditioner. Romaerne har påvirket musikalske stilarter i Europa, f.eks. mavedans, flamenco, rumba og jazz.
Den 8. april 1971 blev romaernes nationalitet lovligt anerkendt i Europa. Siden da har den 8. april været romaernes nationaldag. De fleste romaer praktiserer endogami og arrangerede ægteskaber i en meget ung alder. Exogami, dvs. at gifte sig med en gadjo (ikke-roma), er sjældent. I nogle grupper er det forbudt at gifte sig med en fætter eller kusine.
Overbevisninger
Romaernes religioner er hovedsagelig østlig kristendom, katolicisme og islam. Dåb praktiseres af Dasikane (kristne romaer) og omskæring af mænd af Xoraxane (muslimske romaer). Deres gamle religion var hinduisme og buddhisme. Nogle formelt kristne og muslimske romaer har taget den noahidiske tro til sig. Ifølge jødisk lov behøver ikke-jøder ikke at konvertere, men skal overholde de noahidiske bud. Personer, der underkaster sig budene, kaldes Noas børn (B'nei Noach) noahider. I Ungarn er der mange tidligere kristne romaer, som har adopteret buddhismen, især i Ungarn. Der findes også nogle kristne romagrupper, som har taget en af de forskellige evangeliske trosretninger til sig. Flere muslimske romaer tilhører en af de sufistiske tarika-tarika. Romaernes gamle dualistiske religion kaldet Romanipen er en simpel tro på Devla-Gud og Beng-Satan . Der findes ingen hellige bøger, men præster kaldet Rashai, der er afledt af Rishi, og præsternes kone hedder Rashani. Kun romaer eller delvist romaer kan være medlemmer. Nogle romaer tilhører Bahá'í-troen og mormonismen.
Forfølgelser
Selv om de er blevet anerkendt, lider de stadig under diskrimination og antiziganisme. Nogle lande har stadig diskriminerende holdninger over for romaer, især på arbejdspladser og i skoler, hvor de ikke er accepteret.
Deres besatte samfund irriterer også lokalbefolkningen. Romani-folket oprettede en forening i 1978 for at forsvare deres rettigheder.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er romaernes etniske oprindelse?
A: Romaerne er en indo-arisk etnisk gruppe, der hovedsageligt findes i Europa. På engelsk kaldes de ofte Gypsies. Nogle romaer, men ikke alle, anser "Gypsy" for at være en skældsord.
Spørgsmål: Hvor stammer romaerne fra?
A: Roma-folket kom oprindeligt via Silkevejen fra det indiske subkontinent omkring folkevandringstiden og slog sig ned i Egypten. En DNA-undersøgelse foretaget af indiske og estiske forskere viser, at deres forfædre stammer fra Chandala- (urørlige), Dalit- og Shudra-samfund i deres oprindelige hjemland.
Spørgsmål: Hvordan har DNA'et ændret sig blandt romabefolkningen?
Svar: Genstrømmen fra tyrkere til romabefolkningen i det osmanniske rige skete gennem den osmanniske erobring af Balkan og det byzantinske rige. Meget DNA fra de værtslande, hvor de bor, er også strømmet ind i romanibefolkningen gennem indbyrdes ægteskaber. En anden genundersøgelse viser, at sydindiske tamiler har DNA fra romanibefolkningen og Y-DNA H, som er knyttet til brahminernes forfædre. Det hævdes også, at nogle romaer stammer fra Sindh.
Spørgsmål: Er der nogen fysiske kendetegn, der er unikke for romani-nyfødte?
A: Ifølge en indisk undersøgelse har nyfødte med romani-stamme en blågrålig plet, der er kendt som mongolsk plet. En anden undersøgelse viste, at mange romani-mænd fra Zargari-stammen i Qazvin-provinsen i Iran blev født uden forhud eller med en meget kort forhud - en sjælden tilstand kaldet Aposthia.
Spørgsmål: Hvor kan vi finde store befolkningsgrupper af romaer i dag?
Svar: Der findes romaer i hele Europa, men de største befolkninger findes i Østeuropa og på Balkan.
Spørgsmål: Hvilke grupper udgør de europæiske romaer i dag?
A: Blandt de forskellige grupper er østeuropæiske fødte, Sinti i Tyskland og Manouches i Frankrig og Catalonien, Kalَ i Spanien, Ciganos i Portugal, Gitans i Sydfrankrig, Romanichals i Storbritannien, Romanlar i Tyrkiet.
