Romaerne er en indo-arisk etnisk gruppe, der hovedsageligt findes i Europa. På engelsk kaldes de ofte sigøjnere, men betegnelsen opfattes af mange som nedsættende, og Roma er det foretrukne, selvvalgte navn for store dele af folket. Nogle romaer anser "Gypsy" for at være en skældsord. Det gamle ord "Chingar" bruges nu sjældent.
Forskning i sprog, historie og genetik viser, at romaernes oprindelse ligger på det indiske subkontinent. Sprogvidenskabelige analyser af romani-sprogets ordforråd og grammatik peger entydigt på en oprindelse i indiske indoariske sprog. Historiske kilder og arkæologiske spor tyder på en migration fra Indien vestpå gennem Persien og Mellemøsten og videre ind i Europa i løbet af det første årtusinde efter vor tidsregning, med markant spredning i middelalderen.
Migration og tidlig historie
Migrationsruten har sandsynligvis ført romaer gennem det nuværende Iran og Tyrkiet ind i det byzantinske rige og på Balkan. Nogle historiske optegnelser omtaler romaer i Mellemøsten og i visse tilfælde i Egypten under forskellige perioder, men hovedsporet fører over Anatolien og Balkan ind i Østeuropa og Vesteuropa fra omkring 1300‑1600‑tallet. I flere lande blev romaer tidligt genstand for særskilte love, tvangsarbejde eller slaveri (fx slaveriet i de rumænske fyrstedømmer), og senere omfattende forfølgelse fandt sted under nazismen i Anden Verdenskrig (ofte kaldet Porajmos).
Sprog og kultur
Romani er en samling dialekter inden for den indoariske sproggruppe og indeholder ord og grammatiske træk, som ligner moderne indiske sprog som hindi, punjabi og marathi. Kulturmæssigt er romaer meget varierede: traditioner, religion (kristendom, islam, og nogle steder hinduistiske elementer), håndværk, musik og sociale strukturer varierer mellem grupper og lande. Musik og dans har spillet en stor rolle i mange roma‑samfund og har i betydelig grad påvirket nationalmusik i flere europæiske lande.
Gruppestruktur og navne
Der findes mange forskellige grupper af romaer, som adskiller sig i sprog, traditioner og historisk baggrund. Blandt de mest kendte er romaer af østeuropæisk oprindelse; Sinti i Tyskland og Manouches i Frankrig og Catalonien; Kaló i Spanien, Ciganos i Portugal og Gitans i Sydfrankrig; Romanichals i Storbritannien; og Romanlar i Tyrkiet. Derudover findes grupper som Kalderash, Lovari, Vlax, og mange andre lokale undergrupper.
Genetik og oprindelse
Genetiske studier støtter en sydasiatisk oprindelse for romaernes forfædre. Forskere har fundet genetiske markører, der peger på en oprindelse i det nordvestlige Indien for mange romani‑linjer, efterfulgt af genblanding med befolkninger i Mellemøsten og Europa under og efter deres migration. Nogle studier har også fundet genetiske ligheder mellem romaer og visse grupper i Indien, herunder befolkninger fra lavere kaster og marginaliserede samfund, men tolkningen af sådanne resultater kræver stor forsigtighed og må ikke bruges til at fastlåse sociale kategorier eller etniske hierarkier.
Der er fundet både sydasiatiske Y‑kromosom‑ og mitokondrie‑linjer hos romaer samt rundt omkring i Europa større andele europæisk arv, hvilket afspejler århundreders indbyggerlige ægteskaber og lokal tilpasning. Nogle enkeltheder, som at visse Y‑DNA‑haplogrupper (fx varianter af haplogrupper, der er almindelige i Sydasien) findes hos romani‑populationer, er veldokumenterede, men mønstrene varierer mellem grupper og regioner. På samme måde er regionale påvirkninger fra for eksempel osmannere og andre værtsfolk tydelige i den genetiske sammensætning i mange roma‑samfund.
Demografi
Der findes romaer i hele Europa, men de største befolkninger findes i Østeuropa og på Balkan. Aktuelle estimater varierer stærkt på grund af manglende registrering og socioøkonomiske faktorer, men man anslår ofte mellem ca. 10 og 12 millioner romaer i Europa. Store nationale grupper findes i lande som Rumænien, Bulgarien, Spanien, Tyrkiet, Serbien, Ungarn og Slovakiet.
Sundhed, sociale forhold og rettigheder
Roma‑samfund oplever ofte strukturel fattigdom, ringe adgang til uddannelse, sundhedsydelser og bolig, og diskrimination er udbredt i mange lande. EU, FN og en række ngo'er arbejder med inklusionsprogrammer, ligestilling, uddannelse og bekæmpelse af diskrimination. Situationen varierer dog meget fra land til land og mellem forskellige roma‑grupper.
Moderne udfordringer og fremtid
Fremtidens vigtigste udfordringer for romaer er at sikre lige rettigheder, forbedret adgang til uddannelse og jobmuligheder samt at mindske diskrimination og social udstødelse. Samtidig arbejder mange roma‑aktivister og organisationer på at bevare kulturel identitet, sprog og traditioner samtidig med at opnå bedre levevilkår.
Bemærk: Enkelte detaljer fra ældre eller uverificerede kilder — for eksempel påstande om meget specifikke oprindelsesbyer eller arvelige egenskaber i bestemte stammer — kan være upræcise eller mangelfuldt dokumenterede. Genetisk forskning giver vigtige indsigter, men fortolkningerne skal ske med respekt for den individuelle og kollektive identitet og uden at forenkle komplekse historiske og sociale forhold.
