Romafolket (Roma): Historie, oprindelse og genetik i Europa
Romafolket (Roma): Historie, oprindelse og genetik i Europa — dyb indsigt i migration, DNA-fund, regionale grupper og kulturel mangfoldighed.
Romaerne er en indo-arisk etnisk gruppe, der hovedsageligt findes i Europa. På engelsk kaldes de ofte sigøjnere, men betegnelsen opfattes af mange som nedsættende, og Roma er det foretrukne, selvvalgte navn for store dele af folket. Nogle romaer anser "Gypsy" for at være en skældsord. Det gamle ord "Chingar" bruges nu sjældent.
Forskning i sprog, historie og genetik viser, at romaernes oprindelse ligger på det indiske subkontinent. Sprogvidenskabelige analyser af romani-sprogets ordforråd og grammatik peger entydigt på en oprindelse i indiske indoariske sprog. Historiske kilder og arkæologiske spor tyder på en migration fra Indien vestpå gennem Persien og Mellemøsten og videre ind i Europa i løbet af det første årtusinde efter vor tidsregning, med markant spredning i middelalderen.
Migration og tidlig historie
Migrationsruten har sandsynligvis ført romaer gennem det nuværende Iran og Tyrkiet ind i det byzantinske rige og på Balkan. Nogle historiske optegnelser omtaler romaer i Mellemøsten og i visse tilfælde i Egypten under forskellige perioder, men hovedsporet fører over Anatolien og Balkan ind i Østeuropa og Vesteuropa fra omkring 1300‑1600‑tallet. I flere lande blev romaer tidligt genstand for særskilte love, tvangsarbejde eller slaveri (fx slaveriet i de rumænske fyrstedømmer), og senere omfattende forfølgelse fandt sted under nazismen i Anden Verdenskrig (ofte kaldet Porajmos).
Sprog og kultur
Romani er en samling dialekter inden for den indoariske sproggruppe og indeholder ord og grammatiske træk, som ligner moderne indiske sprog som hindi, punjabi og marathi. Kulturmæssigt er romaer meget varierede: traditioner, religion (kristendom, islam, og nogle steder hinduistiske elementer), håndværk, musik og sociale strukturer varierer mellem grupper og lande. Musik og dans har spillet en stor rolle i mange roma‑samfund og har i betydelig grad påvirket nationalmusik i flere europæiske lande.
Gruppestruktur og navne
Der findes mange forskellige grupper af romaer, som adskiller sig i sprog, traditioner og historisk baggrund. Blandt de mest kendte er romaer af østeuropæisk oprindelse; Sinti i Tyskland og Manouches i Frankrig og Catalonien; Kaló i Spanien, Ciganos i Portugal og Gitans i Sydfrankrig; Romanichals i Storbritannien; og Romanlar i Tyrkiet. Derudover findes grupper som Kalderash, Lovari, Vlax, og mange andre lokale undergrupper.
Genetik og oprindelse
Genetiske studier støtter en sydasiatisk oprindelse for romaernes forfædre. Forskere har fundet genetiske markører, der peger på en oprindelse i det nordvestlige Indien for mange romani‑linjer, efterfulgt af genblanding med befolkninger i Mellemøsten og Europa under og efter deres migration. Nogle studier har også fundet genetiske ligheder mellem romaer og visse grupper i Indien, herunder befolkninger fra lavere kaster og marginaliserede samfund, men tolkningen af sådanne resultater kræver stor forsigtighed og må ikke bruges til at fastlåse sociale kategorier eller etniske hierarkier.
Der er fundet både sydasiatiske Y‑kromosom‑ og mitokondrie‑linjer hos romaer samt rundt omkring i Europa større andele europæisk arv, hvilket afspejler århundreders indbyggerlige ægteskaber og lokal tilpasning. Nogle enkeltheder, som at visse Y‑DNA‑haplogrupper (fx varianter af haplogrupper, der er almindelige i Sydasien) findes hos romani‑populationer, er veldokumenterede, men mønstrene varierer mellem grupper og regioner. På samme måde er regionale påvirkninger fra for eksempel osmannere og andre værtsfolk tydelige i den genetiske sammensætning i mange roma‑samfund.
Demografi
Der findes romaer i hele Europa, men de største befolkninger findes i Østeuropa og på Balkan. Aktuelle estimater varierer stærkt på grund af manglende registrering og socioøkonomiske faktorer, men man anslår ofte mellem ca. 10 og 12 millioner romaer i Europa. Store nationale grupper findes i lande som Rumænien, Bulgarien, Spanien, Tyrkiet, Serbien, Ungarn og Slovakiet.
Sundhed, sociale forhold og rettigheder
Roma‑samfund oplever ofte strukturel fattigdom, ringe adgang til uddannelse, sundhedsydelser og bolig, og diskrimination er udbredt i mange lande. EU, FN og en række ngo'er arbejder med inklusionsprogrammer, ligestilling, uddannelse og bekæmpelse af diskrimination. Situationen varierer dog meget fra land til land og mellem forskellige roma‑grupper.
Moderne udfordringer og fremtid
Fremtidens vigtigste udfordringer for romaer er at sikre lige rettigheder, forbedret adgang til uddannelse og jobmuligheder samt at mindske diskrimination og social udstødelse. Samtidig arbejder mange roma‑aktivister og organisationer på at bevare kulturel identitet, sprog og traditioner samtidig med at opnå bedre levevilkår.
Bemærk: Enkelte detaljer fra ældre eller uverificerede kilder — for eksempel påstande om meget specifikke oprindelsesbyer eller arvelige egenskaber i bestemte stammer — kan være upræcise eller mangelfuldt dokumenterede. Genetisk forskning giver vigtige indsigter, men fortolkningerne skal ske med respekt for den individuelle og kollektive identitet og uden at forenkle komplekse historiske og sociale forhold.
Sprog
Romani-sproget er nu et officielt sprog i mange europæiske lande i henhold til det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog.
Tre finske romakvinder i Helsinki, Finland, i 1930'erne.
Historie
Ideen fra det 18. århundrede om romaernes indiske oprindelse er baseret på ligheden mellem romani og de sprog, der tales på det indiske subkontinent. Teorien støttes nu af genetiske beviser. Romaernes oprindelse var ikke kendt før 1763, da en teologistuderende, Stefan Vali, mødte indiske medicinstuderende. Han bemærkede, at de fysisk lignede de romaer, som han så i Ungarn. Han bemærkede også, at de brugte de samme ord.
Det menes, at resterne af indo-grækerne, Atsinganos (urørlige), forlod det indiske subkontinent som handlende i forbindelse med den indo-romerske handel via Silkevejen gennem det byzantinske imperium til Egypten på tidspunktet for migrationsperioden, hvor de har levet i århundreder. Kopterne kaldte dem ⲣⲱⲙⲁ (mand eller menneske, også disse mennesker der) på koptisk. Omkring det 12. eller 13. århundrede nåede romaerne Balkan i kølvandet på korstogene. Derfra spredte de sig i Vesteuropa.
De første ankomne blev godt modtaget. De europæiske folk troede, at de var kristne pilgrimme. Den lokale befolkning i Europa var fascineret af deres nomadiske levevis og deres nye videnskaber. En roma blev ofte rekrutteret som musiker, til hestetræning og cirkusartister, som løvetæmmer, som smed, som bydommer, som kræmmer, som avnbinder, som opvasker, som rengøringsmand, som skovhugger, som vicevært, som låsesmed og andre lave jobs. Romaer krydsede Europa om bord på store karavaner, som indeholdt deres bagage.
Egyptians Act fra 1530 udviste romaer fra England, og 10.000 udviste romaer tog til det osmanniske rige og blev muslimer. Deres efterkommere har , kalder sig indtil i dag egyptere.
Under Anden Verdenskrig led romaerne under nazisternes forfølgelse og etniske udrensningspolitik. Statistikker viser, at omkring 500 000 romaer døde i nazisternes koncentrationslejre.
En lejr med walisiske romaer nær Swansea, 1953. (Billedets titel: sigøjnercamping.)
Kultur
Romabefolkningens kultur er forskellig fra land til land, hvor de bor, og der er også mange forskelle fra gruppe til gruppe. De forskellige religioner har også en stor indflydelse på forskellene i romakulturen. Romaerne har efterladt sig en musikalsk arv. Guitarer og violiner er en del af deres traditioner. Romaerne har påvirket musikalske stilarter i Europa, f.eks. mavedans, flamenco, rumba og jazz.
Den 8. april 1971 blev romaernes nationalitet lovligt anerkendt i Europa. Siden da har den 8. april været romaernes nationaldag. De fleste romaer praktiserer endogami og arrangerede ægteskaber i en meget ung alder. Exogami, dvs. at gifte sig med en gadjo (ikke-roma), er sjældent. I nogle grupper er det forbudt at gifte sig med en fætter eller kusine.
Overbevisninger
Romaernes religioner er hovedsagelig østlig kristendom, katolicisme og islam. Dåb praktiseres af Dasikane (kristne romaer) og omskæring af mænd af Xoraxane (muslimske romaer). Deres gamle religion var hinduisme og buddhisme. Nogle formelt kristne og muslimske romaer har taget den noahidiske tro til sig. Ifølge jødisk lov behøver ikke-jøder ikke at konvertere, men skal overholde de noahidiske bud. Personer, der underkaster sig budene, kaldes Noas børn (B'nei Noach) noahider. I Ungarn er der mange tidligere kristne romaer, som har adopteret buddhismen, især i Ungarn. Der findes også nogle kristne romagrupper, som har taget en af de forskellige evangeliske trosretninger til sig. Flere muslimske romaer tilhører en af de sufistiske tarika-tarika. Romaernes gamle dualistiske religion kaldet Romanipen er en simpel tro på Devla-Gud og Beng-Satan . Der findes ingen hellige bøger, men præster kaldet Rashai, der er afledt af Rishi, og præsternes kone hedder Rashani. Kun romaer eller delvist romaer kan være medlemmer. Nogle romaer tilhører Bahá'í-troen og mormonismen.
Forfølgelser
Selv om de er blevet anerkendt, lider de stadig under diskrimination og antiziganisme. Nogle lande har stadig diskriminerende holdninger over for romaer, især på arbejdspladser og i skoler, hvor de ikke er accepteret.
Deres besatte samfund irriterer også lokalbefolkningen. Romani-folket oprettede en forening i 1978 for at forsvare deres rettigheder.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er romaernes etniske oprindelse?
A: Romaerne er en indo-arisk etnisk gruppe, der hovedsageligt findes i Europa. På engelsk kaldes de ofte Gypsies. Nogle romaer, men ikke alle, anser "Gypsy" for at være en skældsord.
Spørgsmål: Hvor stammer romaerne fra?
A: Roma-folket kom oprindeligt via Silkevejen fra det indiske subkontinent omkring folkevandringstiden og slog sig ned i Egypten. En DNA-undersøgelse foretaget af indiske og estiske forskere viser, at deres forfædre stammer fra Chandala- (urørlige), Dalit- og Shudra-samfund i deres oprindelige hjemland.
Spørgsmål: Hvordan har DNA'et ændret sig blandt romabefolkningen?
Svar: Genstrømmen fra tyrkere til romabefolkningen i det osmanniske rige skete gennem den osmanniske erobring af Balkan og det byzantinske rige. Meget DNA fra de værtslande, hvor de bor, er også strømmet ind i romanibefolkningen gennem indbyrdes ægteskaber. En anden genundersøgelse viser, at sydindiske tamiler har DNA fra romanibefolkningen og Y-DNA H, som er knyttet til brahminernes forfædre. Det hævdes også, at nogle romaer stammer fra Sindh.
Spørgsmål: Er der nogen fysiske kendetegn, der er unikke for romani-nyfødte?
A: Ifølge en indisk undersøgelse har nyfødte med romani-stamme en blågrålig plet, der er kendt som mongolsk plet. En anden undersøgelse viste, at mange romani-mænd fra Zargari-stammen i Qazvin-provinsen i Iran blev født uden forhud eller med en meget kort forhud - en sjælden tilstand kaldet Aposthia.
Spørgsmål: Hvor kan vi finde store befolkningsgrupper af romaer i dag?
Svar: Der findes romaer i hele Europa, men de største befolkninger findes i Østeuropa og på Balkan.
Spørgsmål: Hvilke grupper udgør de europæiske romaer i dag?
A: Blandt de forskellige grupper er østeuropæiske fødte, Sinti i Tyskland og Manouches i Frankrig og Catalonien, Kalَ i Spanien, Ciganos i Portugal, Gitans i Sydfrankrig, Romanichals i Storbritannien, Romanlar i Tyrkiet.
Søge