Dødsstraf (henrettelse): Definition, metoder og international lovgivning

Dødsstraf (henrettelse): Få klar indsigt i definition, metoder og international lovgivning — historik, kontroverser og juridiske perspektiver.

Ved henrettelse dræber statslige myndigheder en person, der har begået en ekstremt alvorlig forbrydelse, normalt forræderi eller særligt forfærdelige mord. I de fleste lande, hvor dødsstraf stadig er fastsat i loven, er det en mulighed for dommeren, der afsiger dommen: selv hvis juryen eller dommerpanelet anbefaler dødsstraf, har dommeren stadig mulighed for at spærre den dømte person inde i et fængsel resten af livet.

Definition og formål

Dødsstraf (eller henrettelse) er en statslig myndigheds anvendelse af døden som straf for en kriminel handling. Formålet angives i forskellige retssystemer som:

• afstraffelse (retribution),
• afskrækkelse (deterrence),
• beskyttelse af samfundet ved at fjerne gerningsmandens mulighed for at begå yderligere forbrydelser,
• symbolsk oprejsning for ofre og pårørende.

Historisk kort oversigt

Henrettelser har været praktiseret i næsten alle civilisationer gennem historien og har ændret form og retfærdiggørelse over tid. I moderne retssystemer er brugen af dødsstraf faldet markant siden midten af 1900-tallet som følge af menneskerettighedsdiskussioner, juridiske reformer og politiske beslutninger.

Almindelige metoder

Der findes flere metoder til henrettelse, der varierer efter tid, kultur og land. De mest udbredte i nyere tid omfatter:

• Lethal injection (dødelig injektion): En blanding af stoffer indgivet intravenøst; almindelig i flere amerikanske stater.
• Skydning (firing squad): En gruppe skytter affyrer mod den dømtes hjertezone; anvendt i enkelte lande.
• Hængning: Traditionel metode, stadig i brug i visse lande.
• Halshugning (dekapitation): Anvendes i nogle stater efter religiøse eller historiske praksisser.
• Gaskammer og dødsstraf ved elektricitet (elektrokution): Er blevet brugt og kritiseret for risiko for smertefulde fejl.

Flere af disse metoder har været i fokus for kritik på grund af risiko for grusomme eller usædvanlige lidelser ved mangelfuldt udførte procedurer.

Juridisk proces og garantier

Kære-, appel- og benådningssystemer er centrale i retssystemer, der anvender dødsstraf. Typiske elementer er:

• flere appelinstanser, ofte op til højesteretsniveau,
• ret til forsvar og juridisk bistand,
• mulighed for benådning eller omstødelse fra præsident eller statsoverhoved,
• krav om, at dommen kun kan afsiges efter fastsatte juridiske betingelser og bevisstandarder.

Internationale retsgarantier som bestemte FN-dokumenter anbefaler desuden, at dødsstraf kun anvendes under strenge betingelser — hvis den overhovedet anvendes.

Internationale regler og menneskerettigheder

Brugen af dødsstraf reguleres i stigende grad af internationale aftaler, resolutioner og domstolspraksis:

• FN's Menneskerettighedskomité og andre organer understreger streng fortolkning af dødsstrafens anvendelse.
• Der er vedtaget flere FN-resolutioner, herunder opfordringer til globalt moratorium på henrettelser og anbefalinger om afskaffelse.
• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ECHR) og tilhørende protokoller har ført til, at de fleste europæiske lande har afskaffet dødsstraf.
• FN's "Safeguards Guaranteeing Protection of the Rights of Those Facing the Death Penalty" (1984) angiver minimumsgarantier for retssager, hvis dødsstraf er aktuel.

Hvem kan idømmes?

Internationale standarder og mange nationale love sætter grænser for, hvem der må idømmes dødsstraf. Almindelige begrænsninger er:

• ingen henrettelse af personer, der var mindreårige på tidspunktet for forbrydelsen (i henhold til internationale aftaler),
• ingen henrettelse af gravide kvinder,
• ikke at dømme personer med alvorlig mental sygdom eller betydelig intellektuel handicap,
• i praksis findes der dog variationer og undtagelser mellem lande.

Kritik og centrale problemstillinger

Modstand mod dødsstraf bygger på flere centrale argumenter:

• Retsikkerhed: Risikoen for fejl og uigenkaldeligheden ved en henrettelse.
• Diskrimination: Statistiske studier viser ofte skævhed i anvendelse efter race, økonomisk status og kvalitén af forsvar.
• Menneskerettigheder: Argumentet om, at dødsstraf udgør en grusom og umenneskelig straf, som bør afskaffes.
• Manglende entydig dokumentation for afskrækkelseseffekt: Forskningen giver ikke et klart bevis på, at dødsstraf er mere afskrækkende end livsvarigt fængsel.

Praktiske udfordringer

Der er også praktiske problemer knyttet til moderne anvendelse af dødsstraf:

• lange ventetider på dømtes appel — mange sidder årtier på "death row",
• tilgængelighed af medicin til dødelige injektioner og resulterende ændringer i protokoller,
• tilfælde af mislykkede eller smertefulde henrettelser, der udløser juridisk og etisk debat.

Global udvikling og tendenser

Der ses en klar global tendens mod afskaffelse eller reduceret brug af dødsstraf. Mange lande har afskaffet dødsstraf i loven eller ophørt med reelt at gennemføre henrettelser. Samtidig er der områder i verden, hvor henrettelser fortsat foretages regelmæssigt, og hvor politiske, sociale og juridiske faktorer fastholder praksis.

Argumenter til overvejelse

Når dødsstraf diskuteres, er det vigtigt at afveje flere hensyn:

• ofrenes og de pårørendes behov for retfærdighed,
• sikring af retssikkerhed og rimelig rettergang,
• etiske overvejelser om statens ret til at fratage livet,
• samfundsmæssige konsekvenser og mulighed for fejlbarlighed.

Afsluttende bemærkninger

Spørgsmålet om dødsstraf kombinerer jura, etik, politik og menneskerettigheder. Internationale konventioner og civilsamfundsorganisationer arbejder fortsat på at indsnævre anvendelsen og fremme alternativer. For opdaterede tal, cases og juridiske tekster anbefales kilder som FN, Amnesty International og internationale menneskerettighedsorganisationer.

Halshugning

Ved halshugning forstås, at man skærer hovedet af den dømte. Det er en af de ældste henrettelsesmetoder, og den er allerede nævnt i Bibelen. Halshugning var tidligere den normale henrettelsesmetode i Skandinavien og Tyskland. Borgerlige blev normalt halshugget med en økse og adelsmænd med et sværd. Der kan også anvendes en særlig anordning som guillotinen, som i Frankrig. Nazi-Tyskland brugte guillotinen til henrettelse af kriminelle dømte, f.eks. mordere.

For århundreder siden brugte mange lande halshugning som henrettelse af vigtige personer, herunder England. I England er mange adelsmænd og endda nogle konger og dronninger blevet halshugget. Der blev fangen ført op på stilladset og holdt normalt en tale. Derefter fik han/hun bind for øjnene og fik lagt sin hals på en blok. Derefter løfter bødlen sin økse og svinger den ned i offerets hals. Hvis bødlen var dygtig, og øksen var skarp, ville øksen normalt skære gennem offerets knogler og organer i ét hug. Men hvis bødlen var uerfaren, kunne det tage mange slag, før hovedet blev skåret af.

 
Lady Jane Grey, en sandsynligvis uskyldig dronning af England, bliver halshugget.  

Andre måder at udføre på

Mange lande tillader ikke længere henrettelser som straf, fordi det er for voldsomt. Mange stater i USA og nogle andre udenlandske lande tillader det dog. Selv i USA har man været nødt til at anvende mindre voldelige henrettelsesmetoder. Her er nogle andre henrettelsesmetoder end hængning

• Dødelig indsprøjtning: At slå en person ihjel ved at indgive flere gifte i blodet. Dette anvendes som henrettelsesmetode i de fleste amerikanske stater, der tillader henrettelser.
• Gaskammeret: En person anbringes i et område, hvor luften er fyldt med dårlige gasser, indtil han ikke kan trække vejret og dør. Denne metode blev anvendt til henrettelser i nogle amerikanske stater og til massemord af nazisterne under Holocaust.
• Elektrochok: At dræbe en person ved at placere vedkommende i en elektrisk stol og give vedkommende et meget kraftigt elektrisk stød.
• Skydningshold: Flere personer skyder og dræber en person. Hære rundt om i verden har længe brugt denne metode, da våben og kugler er let tilgængelige. Firing squad var den lovlige henrettelsesmetode i Finland indtil 1944, hvor dødsstraffen blev afskaffet (stoppet ved lov). Den blev også brugt i staten Utah i det 20. århundrede. I de fleste tilfælde er det ikke alle skytterne, der har rigtige kugler. Efter henrettelsen er det ikke muligt at fastslå, hvem af de personer, der skyder, der har dræbt den person, der netop er blevet henrettet.

 
Henrettelsen af kejser Maximilan af Mexico er et maleri af Edouard Manet. Det viser en henrettelsespeloton.  

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er henrettelse?

Q: Hvor er dødsstraf stadig lovbestemt?

Q: Er det obligatorisk at anvende dødsstraf, hvis det anbefales af en jury eller et retspanel?

Q: Hvad er en bøddels rolle?

Q: Hvilke typer forbrydelser straffes typisk med henrettelse?

Q: Kan man blive idømt livsvarigt fængsel i stedet for at blive henrettet?

Q: Er henrettelse en mulighed i alle lande?

Søg efter bogstav