Homo erectus | uddøde arter af slægten Homo

Nogle karakteristika

Kranie og hjerne

H. erectus havde en kraniekapacitet (hjernestørrelse), der var større end den tidligere Homo habilis. De tidligste H. erectus-rester har en kraniekapacitet på 850 cm³, mens de seneste javanske eksemplarer måler op til 1100 cm³. Dette overlapper H. sapiens': frontalknoglen er mindre skråt og tandbuen mindre end hos australopithecinerne. Ansigtet er mere lodret (mindre fremspringende) end hos australopithecinerne eller H. habilis, med store brynkamme og mindre fremtrædende kindben.

Hår

Denne indlysende forskel mellem aber og mennesker går ofte ubemærket hen. Den er svær at forklare.

Kropshår beskytter huden mod sår, bid, varme, kulde og UV-stråling. Det bruges også som et kommunikationsredskab og som camouflage.

Det første medlem af slægten Homo, der var hårløs, var Homo erectus, som opstod for ca. 1,6 millioner år siden. Afgivelse af kropsvarme er fortsat den mest almindeligt accepterede evolutionære forklaring på tabet af kropsbehåring hos de tidlige medlemmer af Homo-slægten. Reduktionen af hår og stigningen i svedkirtlerne gjorde det lettere for deres kroppe at køle ned. Menneskets forfædre flyttede fra at leve i skyggefulde skove til åben savanne. Denne ændring i miljøet resulterede i en ændring i kosten, fra overvejende vegetarisk til jagt. Jagten på vildt på savannen øgede også behovet for regulering af kropsvarmen.

Antropolog og palæobiolog Nina Jablonski mener, at evnen til at miste kropsvarme ved at svede var med til at muliggøre den dramatiske udvidelse af hjernen. Hjernen er det mest temperaturfølsomme menneskelige organ. Tabet af pels var også en faktor i andre tilpasninger. Nogle af disse ændringer menes at være et resultat af seksuel udvælgelse. Ved at udvælge flere hårløse partnere fremskyndede mennesket ændringer, som først blev foretaget af naturlig udvælgelse. Seksuel udvælgelse kan også være årsag til, at mennesket stadig har hår i skambenet og armhulerne, som er steder for feromoner, mens hår på hovedet fortsat beskyttede mod solen. Mennesker havde hårløshed, opretstående kropsholdning og høj hjernekapacitet for 260.000 til 350.000 år siden.

Højde og kønsdimorfi

Disse tidlige homininer var omkring 1,79 m høje, kun 17 procent af moderne mandlige mennesker er højere. De var slanke og havde lange arme og ben.

Den seksuelle dimorphisme mellem hanner og hunner var lidt større end hos moderne mennesker, idet hannerne var ca. 25 % større end hunnerne. Opdagelsen af skelettet KNM-WT 15000, "Turkana-drengen" (Homo ergaster), som Richard Leakey og Kamoya Kimeu fandt nær Turkana-søen i Kenya i 1984, er et af de mest komplette hominid-skeletter, der er fundet, og det har i høj grad bidraget til fortolkningen af menneskets fysiologiske udvikling.

Værktøj

Erectus' mest karakteristiske redskab var den acheuleiske håndøkse, som blev opfundet for 1,8 millioner år siden (mya). Denne håndøkse blev fremstillet ved at hugge en egnet sten med en hammersten. Senere brugte neandertalerne en blød hammer lavet af hjortegevirben til at lave bedre redskaber. Den acheuleiske håndøkse varede i over en million år som det vigtigste redskab. Dens vigtigste anvendelse var til slagtning af kød. Det ved vi, fordi forskellige anvendelser efterlader forskelligt mikroslitage på håndøksens overflader.

Efterkommere og underarter

Homo erectus er fortsat en af de mest succesrige og langlivede arter af Homo-slægten. Den anses generelt for at have givet anledning til en række efterkommere af arter og underarter. Det ældste kendte eksemplar af det gamle menneske blev fundet i det sydlige Afrika.

• Homo erectus:

Homo ergaster, Homo erectus pekinensis,

• Andre beslægtede arter:

Homo antecessor, Homo cepranensis, Homo floresiensis, Homo georgicus, Homo heidelbergensis, Homo neanderthalensis, Homo rhodesiensis, Homo sapiens,

Individuelle fossiler

Nogle af de vigtigste Homo erectus-fossiler:

• Indonesien (øen Java): Trinil 2 (holotype), Sangiran-samling, Sambungmachan-samling, Ngandong-samling
• Kina: Lantian (Gongwangling og Chenjiawo), Yunxian, Zhoukoudian, Nanjing, Hexian
• Indien: Narmada (taxonomisk status omdiskuteret!)
• Kenya: WT 15000 (Nariokotome), ER 3883, ER 3733
• Tanzania: OH 9
• Vietnam: Nordlige, Tham Khuyen, Hoa Binh
• Republikken Georgien: Dmanisi indsamling
• Tyrkiet: Kocabas fossil

Nyere forskning

Fossile H. erectus-kranier, der blev fundet på Java i 1930'erne, er for nylig blevet omdateret. Der er 12 kraniehætter (øverste del af kraniet) og to underbensknogler. Den seneste forskning viser, at H. erectus på Java overlevede til for ca. 100.000 år siden. Forskningen giver en endelig alder på mellem 117.000 og 108.000 år siden. Det er en meget længere overlevelse end i nogen anden del af verden, så vidt vides. Det betyder, siger rapporten, at H. erectus stadig var til stede, da vores egen art [andetsteds] vandrede rundt på jorden. Java er en ø, og den var formodentlig endnu ikke blevet opdaget af neandertalerne eller vores egen art. Rester tyder på, at vores egen art ikke nåede Java før for ca. 39.000 år siden.

Relaterede sider

• Australopithecus
• Menneskelig tidslinje
• Livets tidslinje