Hollændere: historie, kultur og national identitet i Nederlandene
Hollændere: dyb guide til historie, kultur og national identitet i Nederlandene — fra kunst og opfindelser til migration, etnicitet og moderne samfund.
Hollænderne er de mennesker, der bor i Nederlandene, eller som kommer fra Nederlandene. Ofte bliver landet forkert omtalt som "Holland", men Holland dækker teknisk set kun to af provinsene (Nord- og Sydholland) i Nederlandene. Den hollandske kultur og etnicitet findes også uden for Nederlandene, idet et stort antal hollændere og deres efterkommere bor i USA, Sydafrika, Surinam og Namibia. Diasporaen har påvirket sprog, kultur og forbindelser mellem disse lande og Nederlandene.
Historie og kultur
Nederlandene har en lang og kompleks historie. I løbet af 1500- og 1600-tallet udviklede de nordlige provinser sig til en handels- og søfartsnation — den såkaldte "Guldalder" — hvor handel, skibsbygning og kolonier gjorde landet rigt og indflydelsesrigt. Det førte til etableringen af store handelskompagnier, stor international handel og kulturel udveksling.
Mange tekniske opfindere og videnskabsfolk var hollændere. Blandt dem nævnes ofte Hans Lippershey og Zacharias Janssen, som historisk er forbundet med opfindelser af både mikroskopet og teleskopet. Samtidig har landet en enestående kunstnerisk arv: mange berømte malere har været hollændere, bl.a. Rembrandtvan Rijn, Vincent van Gogh og Johannes Vermeer, hvis værker stadig i dag betragtes som nogle af de vigtigste i europæisk kunsthistorie.
Kulturen omfatter også stærke traditioner inden for arkitektur, design, musik og litteratur. I moderne tid er hollandske byer kendt for deres kanaler, historiske bykerner og funktionelle moderne arkitektur. Hverdagslivet præges af cykelkultur, offentlige byrum og en høj grad af social velfærd og organisering.
Sprog, religion og regionale identiteter
Det officielle sprog er nederlandsk (nederlands), men der findes lokale dialekter og minoritetssprog, fx frisisk i provinsen Friesland. Religionsmæssigt var landet traditionelt domineret af kristendom (protestantisme og katolicisme), men i dag er samfundet sekulariseret, og der findes mange forskellige trosretninger og livssyn blandt befolkningen.
Der findes også markante regionale identiteter: folk fra provinser som Friesland, Limburg og Groningen kan føle sig kulturelt forskellige fra dem i f.eks. Amsterdam eller Rotterdam. Begrebet "hollænder" bruges både som nationalsbetegnelse og som en mere snæver etnisk eller provinsiel betegnelse, hvilket kan give forvirring.
Statsborgerskab, migration og national identitet
Definitionen af etnicitet er ikke altid entydig. Man kan teknisk set regne alle personer, der bor i Nederlandene, som hollændere i hverdagsbrug, men mange af dem er ikke født i landet eller har anden etnisk baggrund. Populationstal og statsborgerskab ændrer sig løbende: i de seneste år ligger den samlede befolkning i Nederlandene omkring 17–18 millioner mennesker. En stor del af befolkningen har nederlandsk statsborgerskab, mens andre bor i landet som udenlandske statsborgere eller med dobbelt statsborgerskab.
Der er også et særligt forhold i rigsfællesskabet: folk, der bor i de andre dele af Kongeriget Nederlandene (herunder Aruba, Curaçao, Sint Maarten og Caribien) har nederlandsk statsborgerskab, men kulturelt og administrativt er der forskelle mellem disse områder og fastlandet. Dette kan gøre definitionen af "hollænder" mere kompleks.
Endnu flere mennesker i Nederlandene, som ikke er født der, kan også kaldes "hollændere" i bred forstand, hvis de identificerer sig med landet. Ifølge nogle definitioner kan personer, der er født i Nederlandene, men hvis forældre ikke er født der, muligvis ikke regnes som etnisk hollandske. Sådanne definitioner betyder, at en betydelig andel af befolkningen har indvandrerbaggrund eller flerkulturel oprindelse — i moderne statistikker angives ofte, at omkring 20–25 % af befolkningen har en direkte "migrationsbaggrund", afhængigt af hvordan man måler det.
Det moderne Nederland
I dag er Nederlandene et højt udviklet, globalt forbundet land med en stærk økonomi, et omfattende socialt sikkerhedsnet og et aktivt civilsamfund. Landet er kendt for sine liberale holdninger til emner som ytringsfrihed, trosspørgsmål og personlige friheder, selvom politiske debatter om indvandring og integration fylder meget i den offentlige samtale.
Holland/Nederlandenes identitet findes altså i skæringsfeltet mellem historie, sprog, regional forskellighed og moderne, global påvirkning. Forståelsen af, hvem der er "hollænder", afhænger ofte af, om man taler om statsborgerskab, kulturel tilhørsforhold eller etnisk oprindelse — og svarene kan være forskellige alt efter kontekst.

Den nederlandsksprogede verden
Cykelparkeringspladsen på Zwolle, Overijssel station, en typisk hollandsk opfindelse
Demografiske data
Der er omkring 30 millioner hollændere i hele verden:
| Land | Antal personer |
| Nederlandene | 16,587,551 |
| 5,087,000 | |
| ~5,000,000 | |
| 923,000 | |
| 268,000 | |
| 164,000 | |
| 123,454 | |
| 83,000 | |
| ~50,000 | |
| Resten af verden | ~50,000 |
| I alt | 33,892,000 |
Befolkningstilvækst
I løbet af de sidste 150 år har Nederlandene oplevet en relativt hurtig befolkningstilvækst sammenlignet med resten af Europa. Til sammenligning: Den belgiske befolkning voksede fra 50 % flere indbyggere i 1850 til en tredjedel færre i 2000. Nederlandenes befolkning voksede fra 3 millioner i 1850 til 5 millioner i 1900, 10 millioner i 1950 til 16 millioner i 2000.

Befolkningstilvækst i tusinder
Det moderne samfund
Det nederlandske samfund i dag kan ses som et meget multikulturelt samfund. Ca. 20 % af den samlede nederlandske befolkning er ikke af nederlandsk oprindelse (disse mennesker kaldes allochtoner på nederlandsk). Selv de fleste medlemmer af den nederlandske kongefamilie er allochtoner. Dette skyldes, at Nederlandene har været tolerant over for andre nationaliteter og andre religioner siden begyndelsen af den nederlandske republik (i 1588). I det 17. århundrede var det f.eks. ikke mærkeligt for muslimer at bo i Amsterdam. Fra 1960'erne kom mange arbejdere fra Tyrkiet og Marokko til Nederlandene for at få midlertidigt arbejde. Mange af disse gæstearbejdere (gastarbeiders) blev boende i Nederlandene. Derfor har Nederlandene et stort tyrkisk og marokkansk samfund. Indvandring fra især de tidligere kolonier Surinam og Indonesien har også ført til det nuværende multikulturelle samfund. Nylige begivenheder (som f.eks. mordet på Theo van Gogh af en radikal muslim) har ført til negative holdninger til allochtonen hos nogle af nederlænderne.
Det hollandske samfund er også berømt for sine liberale holdninger. Nederlandene var det første land, der legaliserede ægteskab mellem homoseksuelle. Nederlandene har en stærk bevægelse for homoseksuelles rettigheder. Abort og eutanasi er også lovligt i Nederlandene under strenge betingelser. Nederlandene er også det eneste land i verden, hvor brugen af marihuana er "gedoogd". Det betyder, at det ikke er lovligt at producere det, men at lovene mod brugen af det ikke håndhæves aktivt.
Nederlandene er et af de mest travle lande i verden. I juli 2018 boede der omkring 17,2 millioner registrerede personer i det lille land. De fleste hollændere bor i byer, og en by er et sted med mindst 25.000 indbyggere. 8,7 millioner hollændere bor i agglomerationer (byområder, der er forbundet med hinanden, en slags storbyområder). Det er ca. 54 % af alle hollændere. Ca. 15 % af nederlænderne bor i byer, der ikke ligger i en bymæssig bebyggelse. De øvrige 30 % bor i landsbyer (steder med mindre end 25 000 indbyggere).
Rejser
Holland er et land, hvor cykler bruges meget. Næsten 30 % af alle rejser foregår på cykel i Nederlandene. Cykler bruges så meget, at der i hele Nederlandene er bygget hundredvis af cykelparkeringspladser (fietsenstallingen). I Amsterdam er der endda en cykelparkeringsplads i tre etagers højde. Togene bruges også meget meget (i modsætning til f.eks. i USA). Det største jernbaneselskab (NS) har 1,1 mio. rejsende om dagen. Det er 7 procent af hele den hollandske befolkning hver dag.

Den 3-etagers høje cykelparkering i Amsterdam
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er hollænderne?
A: Hollænderne er de mennesker, der bor i Nederlandene, eller som kommer fra Nederlandene.
Q: Hvad kaldes ofte Holland?
A: Holland kaldes ofte en del af Nederlandene.
Sp: Hvor kan man ellers finde nederlandsk kultur og etnicitet?
A: Hollandsk kultur og etnicitet kan findes uden for Holland, idet der bor mange hollændere i USA, Sydafrika, Surinam og Namibia.
Spørgsmål: Hvem opfandt mikroskopet og teleskopet?
A: Opfinderne af mikroskopet og teleskopet var Hans Lippershey og Zacharias Janssen.
Spørgsmål: Hvilke berømte malere har været hollændere?
A: Blandt de berømte malere, der har været hollændere, kan nævnes Rembrandt van Rijn, Vincent van Gogh og Johannes Vermeer.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker i Nederlandene har faktisk nederlandsk statsborgerskab?
A: Omkring 15,5 millioner mennesker i Nederlandene har faktisk nederlandsk statsborgerskab.
Sp: Hvor mange mennesker i Nederlandene har ikke nederlandsk statsborgerskab?
Svar: Omkring 1 million mennesker i Nederlandene har ikke nederlandsk statsborgerskab.
Søge