Hollænderne er de mennesker, der bor i Nederlandene, eller som kommer fra Nederlandene. Ofte bliver landet forkert omtalt som "Holland", men Holland dækker teknisk set kun to af provinsene (Nord- og Sydholland) i Nederlandene. Den hollandske kultur og etnicitet findes også uden for Nederlandene, idet et stort antal hollændere og deres efterkommere bor i USA, Sydafrika, Surinam og Namibia. Diasporaen har påvirket sprog, kultur og forbindelser mellem disse lande og Nederlandene.
Historie og kultur
Nederlandene har en lang og kompleks historie. I løbet af 1500- og 1600-tallet udviklede de nordlige provinser sig til en handels- og søfartsnation — den såkaldte "Guldalder" — hvor handel, skibsbygning og kolonier gjorde landet rigt og indflydelsesrigt. Det førte til etableringen af store handelskompagnier, stor international handel og kulturel udveksling.
Mange tekniske opfindere og videnskabsfolk var hollændere. Blandt dem nævnes ofte Hans Lippershey og Zacharias Janssen, som historisk er forbundet med opfindelser af både mikroskopet og teleskopet. Samtidig har landet en enestående kunstnerisk arv: mange berømte malere har været hollændere, bl.a. Rembrandtvan Rijn, Vincent van Gogh og Johannes Vermeer, hvis værker stadig i dag betragtes som nogle af de vigtigste i europæisk kunsthistorie.
Kulturen omfatter også stærke traditioner inden for arkitektur, design, musik og litteratur. I moderne tid er hollandske byer kendt for deres kanaler, historiske bykerner og funktionelle moderne arkitektur. Hverdagslivet præges af cykelkultur, offentlige byrum og en høj grad af social velfærd og organisering.
Sprog, religion og regionale identiteter
Det officielle sprog er nederlandsk (nederlands), men der findes lokale dialekter og minoritetssprog, fx frisisk i provinsen Friesland. Religionsmæssigt var landet traditionelt domineret af kristendom (protestantisme og katolicisme), men i dag er samfundet sekulariseret, og der findes mange forskellige trosretninger og livssyn blandt befolkningen.
Der findes også markante regionale identiteter: folk fra provinser som Friesland, Limburg og Groningen kan føle sig kulturelt forskellige fra dem i f.eks. Amsterdam eller Rotterdam. Begrebet "hollænder" bruges både som nationalsbetegnelse og som en mere snæver etnisk eller provinsiel betegnelse, hvilket kan give forvirring.
Statsborgerskab, migration og national identitet
Definitionen af etnicitet er ikke altid entydig. Man kan teknisk set regne alle personer, der bor i Nederlandene, som hollændere i hverdagsbrug, men mange af dem er ikke født i landet eller har anden etnisk baggrund. Populationstal og statsborgerskab ændrer sig løbende: i de seneste år ligger den samlede befolkning i Nederlandene omkring 17–18 millioner mennesker. En stor del af befolkningen har nederlandsk statsborgerskab, mens andre bor i landet som udenlandske statsborgere eller med dobbelt statsborgerskab.
Der er også et særligt forhold i rigsfællesskabet: folk, der bor i de andre dele af Kongeriget Nederlandene (herunder Aruba, Curaçao, Sint Maarten og Caribien) har nederlandsk statsborgerskab, men kulturelt og administrativt er der forskelle mellem disse områder og fastlandet. Dette kan gøre definitionen af "hollænder" mere kompleks.
Endnu flere mennesker i Nederlandene, som ikke er født der, kan også kaldes "hollændere" i bred forstand, hvis de identificerer sig med landet. Ifølge nogle definitioner kan personer, der er født i Nederlandene, men hvis forældre ikke er født der, muligvis ikke regnes som etnisk hollandske. Sådanne definitioner betyder, at en betydelig andel af befolkningen har indvandrerbaggrund eller flerkulturel oprindelse — i moderne statistikker angives ofte, at omkring 20–25 % af befolkningen har en direkte "migrationsbaggrund", afhængigt af hvordan man måler det.
Det moderne Nederland
I dag er Nederlandene et højt udviklet, globalt forbundet land med en stærk økonomi, et omfattende socialt sikkerhedsnet og et aktivt civilsamfund. Landet er kendt for sine liberale holdninger til emner som ytringsfrihed, trosspørgsmål og personlige friheder, selvom politiske debatter om indvandring og integration fylder meget i den offentlige samtale.
Holland/Nederlandenes identitet findes altså i skæringsfeltet mellem historie, sprog, regional forskellighed og moderne, global påvirkning. Forståelsen af, hvem der er "hollænder", afhænger ofte af, om man taler om statsborgerskab, kulturel tilhørsforhold eller etnisk oprindelse — og svarene kan være forskellige alt efter kontekst.
