Folkedrab | forbrydelse, hvor mange mennesker, der alle tilhører en etnisk eller religiøs gruppe, dræbes
Folkedrab er en forbrydelse, hvor man dræber mange mennesker, der alle tilhører en etnisk eller religiøs gruppe eller en lignende gruppe, og forsøger at ødelægge denne gruppe. Folkedrab begås normalt af en gruppe, f.eks. en regering eller en militær gruppe, ikke af en enkelt person eller et lille antal mennesker. Normalt er motivationen for folkedrab baseret på politiske årsager.
Ordet folkedrab blev opfundet af den polske jøde Raphael Lemkin i 1944 af ordene "genos" (græsk for familie, stamme eller race) og "-cide" (fra latin "occidere", at dræbe). Det blev første gang brugt i forbindelse med den nazistiske holocaust, hvor mange grupper, herunder jøder og andre, blev dræbt.
Ustashe i Kroatien er et andet eksempel på folkemorderisk rædsel. Omkring en million serbere blev dræbt under Anden Verdenskrig i Ustashe-koncentrationslejre, især i Jasenovac. Et andet eksempel på folkedrab var, da omkring en million Tutsi-folk i Rwanda blev dræbt sammen med Hutus, som var imod folkedrabet i 1994.
I 1933 holdt Lemkin en tale til det juridiske råd på FN-forbundets konference om international strafferet i Madrid, hvortil han forberedte et essay om barbaritetsforbrydelsen som en forbrydelse mod international ret. Formålet med forbrydelsen, som senere udviklede sig til ideen om folkedrab, var hovedsageligt baseret på erfaringerne med assyrerne, der blev massakreret i Irak den 11. august 1933. Begivenheden i Irak mindede ham om tidligere lignende begivenheder i forbindelse med det armenske folkedrab under Første Verdenskrig.
I dag er ethvert folkedrab forbudt i henhold til konventionen om folkedrab, og den, der begår eller tilskynder til folkedrab, dømmes af Den Internationale Straffedomstol.
Skeletrester fra det armenske folkedrab (1915).
Kranier ved et mindesmærke om folkedrabet i Rwanda
Eksempler
I dag betragter de fleste mennesker følgende begivenheder som folkedrab. Bemærk, at de nævnte begivenheder kun er eksempler.
- Herero og Namaqua folkemordet
- Det armenske folkedrab
- Holocaust
- Massakren i Nanking
- Folkemordet i Cambodja
- Folkedrabet i Rwanda
- Darfur-konflikten
- Srebrenica-massakren
| International strafferet | |
| Kilder |
|
| Forbrydelser mod |
|
| Internationale domstole |
|
| Historie |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er folkedrab?
A: Folkedrab er en forbrydelse, hvor man dræber mange mennesker, der alle tilhører en etnisk eller religiøs gruppe eller en lignende gruppe, og forsøger at ødelægge denne gruppe. Det gøres normalt af en gruppe som f.eks. en regering eller en militær organisation og ikke af en enkelt person eller et lille antal mennesker.
Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "folkedrab"?
A: Udtrykket "folkedrab" blev skabt af Raphael Lemkin, en polsk jøde, i 1944. Han kombinerede ordene "genos" (græsk for familie, stamme eller race) og "-cide" (fra latin "occidere", at dræbe).
Spørgsmål: Hvilken begivenhed inspirerede Lemkin til at tænke på folkedrab?
A: Den begivenhed, der inspirerede Lemkins idé om folkedrab, var da assyrerne blev massakreret i Irak den 11. august 1933. Dette mindede ham om tidligere lignende begivenheder som f.eks. det armenske folkedrab under Første Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvordan er folkedrab forbudt i dag?
A: I dag er enhver form for folkedrab forbudt i henhold til konventionen om folkedrab, og enhver, der begår eller tilskynder til folkedrab, kan dømmes af Den Internationale Straffedomstol.
Spørgsmål: Hvilket eksempel brugte Lemkin i sin tale om international strafferet?
Svar: I sin tale om international strafferet på FN-forbundets konference i Madrid i 1933 brugte Lemkin et eksempel fra Irak, hvor assyrere blev massakreret den 11. august 1933, som bevis for sit essay om Barbariets forbrydelse som en forbrydelse mod folkeretten.
Spørgsmål: Hvilke andre eksempler er der på folkemorderiske rædsler?
A: Andre eksempler omfatter Nazi-Holocaust, hvor mange grupper, herunder jøder og andre, blev dræbt; Ustashe-koncentrationslejre i Kroatien, hvor omkring en million serbere blev dræbt under Anden Verdenskrig, især i Jasenovac; og Rwanda, hvor omkring en million tutsier blev dræbt sammen med hutuer, der modsatte sig folkedrabet i 1994.
Spørgsmål: Hvad var Lemkins formål med at skabe dette begreb?
A: Lemkins formål med at skabe dette begreb var hovedsagelig baseret på hans erfaringer med at overvære massakrer som dem, assyrerne og armenierne oplevede under Første Verdenskrig, som han mente burde betragtes som forbrydelser mod folkeretten.
