Folkedrab: Definition, årsager og historiske eksempler
Lær om folkedrab: definition, årsager, historiske eksempler som Holocaust og Rwanda, juridiske konsekvenser og forebyggelse.
Folkedrab er en forbrydelse, hvor en gruppe systematisk forsøger at ødelægge – helt eller delvist – et andet folk baseret på deres etnicitet, religion, nationalitet eller en lignende beskyttet kategori. Folkedrab udføres typisk af en organisation eller statsmagt (for eksempel en regering eller en militær gruppe), ikke alene af én person, og omfatter oftest handlinger som drab, påførsel af alvorlig fysisk eller psykisk skade og andre tiltag, der har til formål at ødelægge gruppen. Motivationerne kan være politiske, ideologiske, etniske eller religiøse, men et centralt juridisk element er den særlige intention om at ødelægge gruppen.
Begrebets oprindelse
Ordet folkedrab blev opfundet af den polske jøde Raphael Lemkin i 1944 ved at sætte den græske rod "genos" (slægt, stamme, race) sammen med suffixet "-cide" (fra latin "occidere", at dræbe). Lemkin arbejdede længe for at få adskilt handlinger, der ødelægger grupper, frem i det internationale retssystem. Allerede i 1933 holdt han en tale for det juridiske råd ved FN-forbundets konference om international strafferet i Madrid, hvor han diskuterede «barbaritetsforbrydelser» som en overtrædelse af international ret. Hans arbejde var blandt andet inspireret af massakrerne mod assyrere i Irak og af erfaringerne fra det armenske folkedrab under Første Verdenskrig.
Historiske eksempler
- Holocaust under naziregimet er det mest kendte eksempel: systematisk forfølgelse og udryddelse af millioner af jøder samt andre grupper.
- Det armenske folkedrab under Første Verdenskrig
- Ustashe i Kroatien under Anden Verdenskrig
- Under Ustashe-regimet blev mange serbere, romaer, jøder og politiske modstandere fængslet og dræbt i koncentrationslejre som Jasenovac. Anslåede dødstal varierer, og forskere er ikke helt enige om præcise tal; det er dog ubestrideligt, at omfattende massedrab fandt sted.
- Rwanda 1994: Omkring 1994 blev hen ved 800.000 mennesker myrdet i løbet af cirka 100 dage, primært Tutsi og moderate Hutu, hvilket ofte fremhæves som et moderne eksempel på folkedrab.
- Andre eksempler fra det 20. århundrede omfatter blandt andet ofrene under Khmer Rouge i Cambodja og andre masseudryddelser; omfang og karakter varierer fra tilfælde til tilfælde.
Juridisk definition og retsforfølgning
Folkedrab er i dag forbudt ifølge konventionen om folkedrab (FN’s Konvention om Forebyggelse og Straf for Forbrydelsen Folkedrab, vedtaget 1948). Den juridiske definition kræver ikke kun alvorlige handlinger som drab, men også en særlig intention om at ødelægge en beskyttet gruppe helt eller delvist. Typiske handlinger, der indgår i definitionen, omfatter:
- Drab på medlemmer af gruppen
- Alvorlig fysisk eller mental skade
- Påførelse af levestandarder beregnet til at føre til gruppens fysiske ødelæggelse
- Foranstaltninger for at forhindre fødsler inden for gruppen
- Tvangsflytning af børn fra gruppen til en anden gruppe
Personer, som begår, medvirker til eller tilskynder til folkedrab, kan retsforfølges internationalt. Ud over at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i dag kan retsforfølge sådanne forbrydelser, er der historisk også blevet oprettet særlige tribunaler (fx de ad hoc-tribunaler for det tidligere Jugoslavien og for Rwanda), som har dømt ledere og ansvarlige for folkedrab.
Tegn, årsager og forebyggelse
Folkedrab opstår sjældent pludseligt. Der er ofte udviklende faser og tydelige faresignaler, såsom:
- Systematisk dehumanisering og hadpropaganda mod en gruppe
- Politisk radikalisering eller autoritær styring uden effektivt modsvar
- Militarisering og optrapning af vold under konflikt
- Social og økonomisk uro, hvor ekstreme løsninger fremmes
Forebyggelse bygger på tidlig advarsel, beskyttelse af minoriteter, uafhængig retsstat, uddannelse mod had og intolerance, hurtig international indsats ved forværring af situationen og ansvarlighed gennem retsforfølgning. Overlevende har ofte brug for både retslig retfærdighed og omfattende støtte til at genopbygge liv og samfund.
At forstå, forebygge og retsforfølge folkedrab er centralt for at beskytte menneskeliv og opretholde international ret. Selv når begivenheder foregår i krig eller under politisk uro, er det internationalt anerkendt, at folkedrab er en alvorlig forbrydelse, der kræver retslig og politisk handling.
Skeletrester fra det armenske folkedrab (1915).
Kranier ved et mindesmærke om folkedrabet i Rwanda
Eksempler
I dag betragter de fleste mennesker følgende begivenheder som folkedrab. Bemærk, at de nævnte begivenheder kun er eksempler.
- Herero og Namaqua folkemordet
- Det armenske folkedrab
- Holocaust
- Massakren i Nanking
- Folkemordet i Cambodja
- Folkedrabet i Rwanda
- Darfur-konflikten
- Srebrenica-massakren
| International strafferet | |
| Kilder |
|
| Forbrydelser mod |
|
| Internationale domstole |
|
| Historie |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er folkedrab?
A: Folkedrab er en forbrydelse, hvor man dræber mange mennesker, der alle tilhører en etnisk eller religiøs gruppe eller en lignende gruppe, og forsøger at ødelægge denne gruppe. Det gøres normalt af en gruppe som f.eks. en regering eller en militær organisation og ikke af en enkelt person eller et lille antal mennesker.
Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "folkedrab"?
A: Udtrykket "folkedrab" blev skabt af Raphael Lemkin, en polsk jøde, i 1944. Han kombinerede ordene "genos" (græsk for familie, stamme eller race) og "-cide" (fra latin "occidere", at dræbe).
Spørgsmål: Hvilken begivenhed inspirerede Lemkin til at tænke på folkedrab?
A: Den begivenhed, der inspirerede Lemkins idé om folkedrab, var da assyrerne blev massakreret i Irak den 11. august 1933. Dette mindede ham om tidligere lignende begivenheder som f.eks. det armenske folkedrab under Første Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvordan er folkedrab forbudt i dag?
A: I dag er enhver form for folkedrab forbudt i henhold til konventionen om folkedrab, og enhver, der begår eller tilskynder til folkedrab, kan dømmes af Den Internationale Straffedomstol.
Spørgsmål: Hvilket eksempel brugte Lemkin i sin tale om international strafferet?
Svar: I sin tale om international strafferet på FN-forbundets konference i Madrid i 1933 brugte Lemkin et eksempel fra Irak, hvor assyrere blev massakreret den 11. august 1933, som bevis for sit essay om Barbariets forbrydelse som en forbrydelse mod folkeretten.
Spørgsmål: Hvilke andre eksempler er der på folkemorderiske rædsler?
A: Andre eksempler omfatter Nazi-Holocaust, hvor mange grupper, herunder jøder og andre, blev dræbt; Ustashe-koncentrationslejre i Kroatien, hvor omkring en million serbere blev dræbt under Anden Verdenskrig, især i Jasenovac; og Rwanda, hvor omkring en million tutsier blev dræbt sammen med hutuer, der modsatte sig folkedrabet i 1994.
Spørgsmål: Hvad var Lemkins formål med at skabe dette begreb?
A: Lemkins formål med at skabe dette begreb var hovedsagelig baseret på hans erfaringer med at overvære massakrer som dem, assyrerne og armenierne oplevede under Første Verdenskrig, som han mente burde betragtes som forbrydelser mod folkeretten.
Søge