Homo georgicus – tidligt Homo fra Dmanisi, Georgien (1,8 mio år)
Homo georgicus fra Dmanisi (1,8 mio år) — banebrydende fossiler: kranier, kæber og redskaber, der afslører tidligt Homo og migration i Eurasien.
Homo georgicus er en art af Homo, som blev foreslået i 2002. Den er baseret på fossile kranier og kæber fundet i Dmanisi, Georgien i 1999 og 2001, som synes at ligge mellem Homo habilis og H. erectus. Fundene er gjort under ledelse af den georgiske forsker David Lordkipanidze, der sammen med et internationalt hold begyndte udgravninger i Dmanisi i begyndelsen af 1990'erne.
Fund, datering og kontekst
Et delvist skelet blev fundet i 2001, og flere kranier og kæber er siden fremgravet. De geologiske analyser og datering tyder på en alder på omkring 1,8 millioner år (ofte angivet i intervallet ca. 1,77–1,85 mio. år). Udgravningerne har også afdækket stenredskaber og dyreknogler med skæremærker, hvilket viser, at individerne levede i et miljø med jagt eller udsplitning af kadavere og aktiv brug af simple stone-age redskaber, typisk karakteriseret som Oldowan-lignende.
Morfologi og variation
De dmanisiske fossiler kombinerer træk, der før er blevet forbundet med både tidlige af arter som Homo habilis og med mere såkaldte primitive H. erectus. Kranievolumen er relativt lille sammenlignet med senere Homo (målt i området cirka 546–775 kubikcentimeter), ansigtet kan være prognatisk, og tænder og kæber viser primitive træk. Samtidig viser postkranielle elementer (ben og overkrop) proportioner, som peger på evnen til effektiv gang på to ben og en kropsbygning der i nogle henseender ligner senere H. erectus, men samlet set var individerne forholdsvis små i statur.
Nogle af individerne udviser stærkt slid på tænderne og omfattende tandtab, men er alligevel overlevet i lang tid — hvilket er blevet fremført som et muligt tegn på social omsorg eller gruppebaseret støtte.
Betydning for forståelsen af menneskets tidlige spredning
Dmanisi-fossilerne er blandt de ældste velbevarede Homo-fossiler uden for Afrika og dokumenterer, at tidlige Homo-grupper forlod Afrika tidligt i slægtslinjens historie. Fundene viser, at de første Homo-grupper, som nåede Kaukasusområdet, var småhjernede og teknologisk enkle, men alligevel i stand til at kolonisere nye miljøer.
Taxonomisk debat
Der er løbende debat om, hvorvidt de dmanisiske fossiler repræsenterer en selvstændig art (Homo georgicus) eller bør betragtes som tidlige eksemplarer af H. erectus (eller som en variation inden for et bredere tidligt Homo-taxonomisk spektrum). Nogle forskere peger på den store variation mellem kranierne som grund til at oprette en særskilt art, mens andre mener, at variationen kan forklares som normal populationsvariabilitet, seksuel dimorfisme eller kronologisk variation inden for én art.
Sammenfattende
Uanset navngivningen er Dmanisi-fundene centrale for forståelsen af tidlig Homo: de dokumenterer en tidlig og vellykket spredning ud af Afrika, viser stor morfologisk variation i tidlige Homo-populationer og udfordrer simple forestillinger om en lineær udvikling fra Homo habilis til H. erectus. Forskningen fortsætter, og nye analyser af kranier, kæber, skeletdele og de arkæologiske sammenhænge giver stadig vigtig viden om, hvordan vores slægt tidligt udviklede sig og spredte sig over Eurasien.
Fossilt kranie fra Dmanisi.
Fortolkninger
Lille kranie
Med et hjernevolumen på omkring 600 cm³ er kraniet D2700 dateret til 1,77 millioner år, og det er i god stand. Kraniet er det mindste og mest primitive homininkranie, der nogensinde er fundet uden for Afrika.
I Afrika repræsenterer Australopithecinerne og den tidlige Homo to forskellige udviklingsveje, der deler en fælles forfader. I Georgien var eksemplarerne med en hjerne på halvdelen af størrelsen af anatomisk set moderne mennesker de mindste, der blev fundet indtil opdagelsen af Homo floresiensis på øen Flores i 2003.
Der er en stærk kønsdimorphisme, idet hannerne er betydeligt større end hunnerne. Dette er et primitivt træk, der er mindre tydeligt hos nyere menneskearter i Europa (dvs. Homo antecessor, Homo heidelbergensis og Homo neanderthalensis).
Den lille størrelse hos denne art står i kontrast til den meget større størrelse hos Homo erectus. H. georgicus var den første art af Homo, der bosatte sig i Europa, ca. 800.000 år før H. erectus.
Senere blev der fundet fire fossile skeletter, som viste en art, der var primitiv med hensyn til kranium og overkrop, men som havde relativt avancerede pigge og underben, hvilket gav større mobilitet. Man mener nu, at de repræsenterer et stadie kort efter overgangen mellem Australopithecus og Homo erectus, og de er blevet dateret til 1,8 millioner år før nutiden. Samlingen omfatter en af de største Pleistocæne Homo mandibler (D2600), en af de mindste underpleistocæne mandibler (D211), en næsten komplet sub-adult (D2735) og et eksemplar uden tænder (D3900).
Sted for opdagelsen
Tegning af kraniet i Dmanisi D-2282
Klassifikation
H. georgicus er ofte klassificeret som Homo erectus georgicus. Den klassiske lærebogsdefinition af H. erectus omfattede et hjernestørrelsesområde på mellem 900-1150 ccs. Hvis georgicus-eksemplarerne og Flores-eksemplarerne (Homo floresiensis) medregnes i H. erectus, er intervallet for hjernekapaciteten to gange større, nemlig fra 600 ccs til 1150 ccs. Homo ergaster anses også af nogle for at være en underart af H. erectus. Størrelsen har noget med det at gøre: Både georgicus og floriensis var meget mindre end den klassiske erectus, som var lige så høj som det moderne menneske. Klassifikationen af alle disse arter eller underarter er foreløbig på nuværende tidspunkt, og den diskuteres stadig.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Homo georgicus?
A: Homo georgicus er en foreslået art af Homo baseret på fossile kranier og kæber fundet i Dmanisi, Georgien i 1999 og 2001, som ligger mellem Homo habilis og H. erectus.
Spørgsmål: Hvornår blev fossilerne af Homo georgicus fundet?
Svar: Fossilerne af Homo georgicus blev fundet i Dmanisi, Georgien i 1999 og 2001.
Spørgsmål: Hvad fik forskerne til at navngive en ny art, Homo georgicus?
A: Forskerne navngav en ny art, Homo georgicus, da de fandt størrelsesforskelle i underkæben og kranierne, der blev fundet i Dmanisi, Georgien, som adskilte den fra Homo ergaster.
Spørgsmål: Hvem opdagede resterne af Homo georgicus?
A: Resterne af Homo georgicus blev først opdaget af den georgiske videnskabsmand David Lordkipanidze i 1991.
Spørgsmål: Hvad blev der fundet ved siden af de menneskelige rester i Dmanisi?
A: Redskaber og dyreknogler blev fundet ved siden af de menneskelige rester i Dmanisi i Georgien.
Spørgsmål: Hvor gamle er fossilerne af Homo georgicus?
A: Fossilerne af Homo georgicus er ca. 1,8 millioner år gamle.
Spørgsmål: Hvilke andre arter er Homo georgicus kranier og kæber mellemliggende mellem arter?
Svar: Homo georgicus kranier og kæber ligger mellem Homo habilis og H. erectus.
Søge