Homo georgicus er en art af Homo, som blev foreslået i 2002. Den er baseret på fossile kranier og kæber fundet i Dmanisi, Georgien i 1999 og 2001, som synes at ligge mellem Homo habilis og H. erectus. Fundene er gjort under ledelse af den georgiske forsker David Lordkipanidze, der sammen med et internationalt hold begyndte udgravninger i Dmanisi i begyndelsen af 1990'erne.

Fund, datering og kontekst

Et delvist skelet blev fundet i 2001, og flere kranier og kæber er siden fremgravet. De geologiske analyser og datering tyder på en alder på omkring 1,8 millioner år (ofte angivet i intervallet ca. 1,77–1,85 mio. år). Udgravningerne har også afdækket stenredskaber og dyreknogler med skæremærker, hvilket viser, at individerne levede i et miljø med jagt eller udsplitning af kadavere og aktiv brug af simple stone-age redskaber, typisk karakteriseret som Oldowan-lignende.

Morfologi og variation

De dmanisiske fossiler kombinerer træk, der før er blevet forbundet med både tidlige af arter som Homo habilis og med mere såkaldte primitive H. erectus. Kranievolumen er relativt lille sammenlignet med senere Homo (målt i området cirka 546–775 kubikcentimeter), ansigtet kan være prognatisk, og tænder og kæber viser primitive træk. Samtidig viser postkranielle elementer (ben og overkrop) proportioner, som peger på evnen til effektiv gang på to ben og en kropsbygning der i nogle henseender ligner senere H. erectus, men samlet set var individerne forholdsvis små i statur.

Nogle af individerne udviser stærkt slid på tænderne og omfattende tandtab, men er alligevel overlevet i lang tid — hvilket er blevet fremført som et muligt tegn på social omsorg eller gruppebaseret støtte.

Betydning for forståelsen af menneskets tidlige spredning

Dmanisi-fossilerne er blandt de ældste velbevarede Homo-fossiler uden for Afrika og dokumenterer, at tidlige Homo-grupper forlod Afrika tidligt i slægtslinjens historie. Fundene viser, at de første Homo-grupper, som nåede Kaukasusområdet, var småhjernede og teknologisk enkle, men alligevel i stand til at kolonisere nye miljøer.

Taxonomisk debat

Der er løbende debat om, hvorvidt de dmanisiske fossiler repræsenterer en selvstændig art (Homo georgicus) eller bør betragtes som tidlige eksemplarer af H. erectus (eller som en variation inden for et bredere tidligt Homo-taxonomisk spektrum). Nogle forskere peger på den store variation mellem kranierne som grund til at oprette en særskilt art, mens andre mener, at variationen kan forklares som normal populationsvariabilitet, seksuel dimorfisme eller kronologisk variation inden for én art.

Sammenfattende

Uanset navngivningen er Dmanisi-fundene centrale for forståelsen af tidlig Homo: de dokumenterer en tidlig og vellykket spredning ud af Afrika, viser stor morfologisk variation i tidlige Homo-populationer og udfordrer simple forestillinger om en lineær udvikling fra Homo habilis til H. erectus. Forskningen fortsætter, og nye analyser af kranier, kæber, skeletdele og de arkæologiske sammenhænge giver stadig vigtig viden om, hvordan vores slægt tidligt udviklede sig og spredte sig over Eurasien.