Homo floresiensis – Flores-mennesket (hobbit): opdagelse, kendetegn og betydning

Resterne blev fundet på den indonesiske ø Flores af et australsk-indonesisk arkæologteam i 2003. Arkæologen Mike Morwood og hans kolleger ledte efter beviser for den oprindelige migration af H. sapiens fra Asien til Australien. De havde ikke forventet at finde en ny art. De blev overrasket over fundet af et næsten komplet skelet af en hominin.

Udgravninger, der blev foretaget efterfølgende, fandt yderligere syv skeletter, som oprindeligt blev anset for at være fra 38.000 til 13.000 år siden. En armknogle, som man mener tilhører H. floresiensis, blev dateret til ca. 74.000 år gammel. Eksemplarerne er ikke fossiliserede og har "konsistens som vådt skrivepapir"; når de først er blevet blotlagt. Knoglerne måtte tørre, før de kunne graves op.

Mere omfattende stratigrafisk og kronologisk arbejde har imidlertid ført de seneste beviser for deres eksistens tilbage til for 50.000 år siden. Deres skeletmateriale er nu dateret til 100.000 til 60.000 år siden. De stenredskaber, der blev fundet sammen med skeletresterne, stammer fra arkæologiske horisonter fra 190 000 til 50 000 år siden.

Forskerne håber at finde bevaret mitokondrie-DNA til sammenligning med prøver fra tilsvarende ufossiliserede eksemplarer af Homo neanderthalensis og H. sapiens.

Denne hominin er bemærkelsesværdig, fordi den har en lille krop og en lille hjerne. Der er også fundet en masse stenredskaber i hulen. Værktøjerne er af en størrelse, som kunne bruges af det 1 meter høje menneske. De er dateret fra 95.000 til 13.000 år siden. De er fundet i det samme arkæologiske lag som en elefant af den uddøde slægt Stegodon. Hobbitten kan have jaget denne elefant. Elefanten ville have været meget almindelig i hele Asien i kvartærtiden. Andre dyr, der levede på øen på den tid, var kæmpe rotter, komodovaraner og endnu større arter af øgler. Homo sapiens nåede regionen for omkring 45.000 år siden.

Arkæolog Mike Morwood og kolleger, der fandt resterne, siger, at de mener, at individerne tilhører en ny art, H. floresiensis, i vores menneskelige slægt Homo. Opdagerne siger også, at H. floresiensis måske har levet på samme tid som moderne mennesker (Homo sapiens) på Flores.

Ikke alle er enige om, at der er tale om en ny art. Den indonesiske antropolog Teuku Jacob foreslog, at kraniet af LB1 var et moderne menneske med mikrocefali. Dette er en sygdom, der medfører, at knoglerne i hovedet holder op med at vokse. En anden undersøgelse siger, at individerne måske blev født uden en fungerende skjoldbruskkirtel, hvilket ville resultere i homininernes lille størrelse på grund af en lidelse kaldet myxødem.

To undersøgelser af knoglerne, der blev offentliggjort i 2007, rapporterede begge beviser for, at H. floresiensis har artsstatus. En undersøgelse af tre stykker knogler fra hånden (carpaler) viste, at de lignede carpalknoglerne fra en chimpanse eller en tidlig hominin som Australopithecus. De var også forskellige fra knoglerne fra moderne mennesker. En undersøgelse af knogler og led i arm, skulder og ben konkluderede også, at H. floresiensis lignede de tidlige mennesker og aber mere end moderne mennesker. I 2009 gav offentliggørelsen af en kladistisk analyse og en undersøgelse, der sammenlignede kropsstørrelser, yderligere støtte til teorien om, at H. floresiensis og Homo sapiens er separate arter.

Arkæologer mener, at arten har overlevet på Flores i hvert fald indtil for 12.000 år siden. Det gør den til det længstlevende ikke-moderne menneske. Den har også levet længere end neandertalerne (H. neanderthalensis), som uddøde for ca. 24.000 år siden.

På grund af et dybt nabosund forblev Flores isoleret under den sidste istid. Derfor mener opdagerne af H. floresiensis, at arten eller dens forfædre må have nået den isolerede ø ad vandvejen for omkring 100.000 år siden (eller, hvis de er H. erectus, for omkring 1 million år siden).

Den lokale geologi tyder på, at et vulkanudbrud på Flores for ca. 12.000 år siden var skyld i, at H. floresiensis og de dyr, der levede på øen, døde. Elefanten Stegodon blev også uddød på dette tidspunkt.

Historier om senere overlevelse

Der er lokale historier om, at der levede en lille race af mennesker på øen. Ebu Gogo var små, behårede, sprogfattige huleboere. Det siges, at de var der, da de første portugisiske skibe ankom i det 16. århundrede. Det hævdes, at disse væsener har eksisteret så sent som i slutningen af det 19. århundrede. Gerd van den Bergh, en palæontolog, der arbejder med fossilerne, rapporterede, at han havde hørt om Ebu Gogo ti år før fossilfundene. På den nærliggende ø Sumatra er der rapporter om en 1-1,5 m høj humanoid, Orang Pendek, som måske er beslægtet med H. floresiensis.